Elevformand: Brug for nye tiltag, hvis unge skal vælge erhvervsuddannelser

DEBAT: Alt for få elever vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. En del af løsningen kan være at opgradere og forbedre uddannelsesvejledningen, så alle elever kan blive vejledt og udfordret på deres uddannelsesvalg. 

Af Jakob Bonde Nielsen
Formand, Danske Skoleelever

44.000. Så mange faglærte kommer vi til at mangle i Danmark i 2025. Det gør vi af den simple grund, at alt for få elever vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Faktisk søgte kun 18,5 procent af grundskoleeleverne efter 9. eller 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse, mens hele 74 procent valgte gymnasiet.

Gymnasiet er nemlig for mange elever det sikre valg, men også det valg, som grundskolen i høj grad forbereder eleverne til.

Og det er problematisk. For konsekvenserne ved, at flere vælger gymnasiet, mens færre vælger en erhvervsuddannelse, er enorme.

En sådan udvikling vil nemlig betyde øget arbejdsløshed, dårligere konkurrenceevne og udflytning af arbejdspladser. Dermed vil det også få betydning for den danske økonomi og i sidste ende påvirke hele samfundet.

Udviklingen må og skal derfor vendes, men det kræver handling. Nu. For forandringer kommer ikke af sig selv. Det kræver i stedet en kulturændring, som både skal ske politisk, men også ude på skolerne.

Kendskab og forberedelse mangler
Desværre halter de nødvendige tiltag.

Jeg oplever stadig alt for mange lærere uden tilstrækkeligt kendskab til erhvervsuddannelserne, ligesom jeg ser en undervisning, der langt fra forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse.

Samtidig har man valgt at skære på UU-vejledningen, som ellers har til formål at vejlede, men ikke mindst udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg.

Dermed har vi en grundskole, som hverken tilbyder undervisning eller vejledning, og de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser har derfor ikke særligt gode forudsætninger. 

Der er altså brug for nye og konkrete tiltag, hvis vi skal vende udviklingen – og vi skal handle nu, inden det er for sent. 

Derfor har jeg en række forslag, som jeg mener både kan være med til at vække interessen for erhvervsuddannelserne, men som også kan være med til at vende den kultur, der lige nu eksisterer om, at gymnasiet er det eneste ”rigtige” valg.

Fem forslag, som kan vække interessen
Mine forslag er:

Forslag 1: UU-vejledningen skal opgraderes og forbedres. Alle elever skal derfor have mulighed for at tale med sin UU-vejleder, så vi kan blive vejledt, og udfordret på vores uddannelsesvalg. 

Forslag 2: Erhvervspraktikken skal forlænges til to uger i både 8. og 9. klasse. I den ene af de to uger, i begge år, skal man i praktik i en jobfunktion, man kan få ud fra en erhvervsuddannelse. Altså alle landets elever skal prøve kræfter af med et job med kan få ud fra en erhvervsuddannelse. 

Forslag 3: Brobygningen skal forbedres og forlænges. Alle elever skal i brobygning i 8. og 9. klasse, hvor man skal lige meget i brobygning på erhvervsuddannelser, og gymnasier. 

Forslag 4: Faget håndværk og design, skal forlænges så man også har faget i udskolingen, og man bør endvidere overveje hvorvidt det skal gøres til eksamensfag 

Forslag 5: Det skal være muligt at lave en praktisk projektopgave i 9. klasse, fremfor den klassiske meget boglige. Det går simpelthen ud på at man bruger nogle af de dage, man ellers skulle bruge på at skrive, på en erhvervsuddannelse, hvor man bruger sine hænder. 

Jeg tror på, at disse forslag kan få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse og dermed være med til at vende den negative kurve, så vi ikke ender en situation, hvor faglært arbejdskraft er en mangelvare.

Forrige artikel Rektor: Vores gymnasieelever har aldrig været dygtigere Rektor: Vores gymnasieelever har aldrig været dygtigere Næste artikel Forskningschef: Tiltag gør praktiske uddannelser en bjørnetjeneste Forskningschef: Tiltag gør praktiske uddannelser en bjørnetjeneste