Elevformand: Vi vil ikke bare ses som fremtidig arbejdskraft

DEBAT: Mangel på arbejdskraft motiverer ikke de unge til en erhvervsfaglig uddannelse. Derimod skal vejledningen i grundskolen forbedres og udfordre eleverne i forhold til den slagne vej på gymnasiet, mener Helene Glundholt. 

Af Helene Glundholt
Formand for Erhvervskolernes ElevOrganisation

Jeg har det seneste år været meget aktiv i debatten om fremtidens mangel på faglærte og er kommet med mange bud på, hvordan vi måske kan løse dele af problemerne.

Debatten er opstået af fremtidens store mangel på faglærte og har været på manges læber i lang tid - og med god grund. Danmark kommer til at mangle 30.000 faglærte i 2020, og politikere, arbejdsgivere og skoler er for længst gået i panik, for tallet bliver kun større for hvert år, der går.

Men har vi opfundet den dybe tallerken med både trepartsforhandlingerne og stort fokus fra politisk side? Mit svar er nej, og jeg har efterhånden fundet nogle af grundene til, de unge ikke vælger den faglærte vej i livet.

Ikke bare arbejdskraft
Jeg har nemlig som rollemodel for vores kampagne ”Vejen til en erhvervsuddannelse” været ude og besøge de unge mennesker i udskolingen og hørt, hvorfor de vælger, som de gør. Og ofte er svarene de samme, for de fleste bliver skræmt, når de hører, de skal vælge en erhvervsuddannelse, fordi der mangler arbejdskraft.

De vil vælge en uddannelse, som de ønsker at arbejde med i mange år. De unge vil vælge en uddannelse, der interesserer dem, og de vil føle, at de er parat til at tage skridtet. 

Er det så egentlig så underligt, at de vælger gymnasiet? Er det virkelig så underligt, at de fleste vælger at hvile tre år mere på skolebænken og udsætte deres uddannelsesvalg?

Det mener jeg ikke, det er. Derfor er der behov for at ændre tonen i debatten og ikke bare hverve folk til erhvervsuddannelserne, fordi de skal være arbejdskraft, men fordi det er et aktivt førstevalg.

Krig mellem gymnasier og erhversskoler
Jeg mener, at man skal kigge på det virkelige problem, hvor vi kan og skal gøre noget, nemlig den vejledning, vi har i dag - eller mangel på samme.

Man valgte nemlig at skære på den individuelle vejledning i grundskolen, da man lavede erhvervsskolereformen. Med færre penge i vejledningen og mindre individuel hjælp har vi allerede erklæret krig mellem den gymnasiale og den faglærte vej.

Vores grundskole har nemlig i alt for lang tid været alt for akademisk med manglende praktisk læring. Uden investering i individuel hjælp udfordrer vi ikke eleverne på deres valg, men lader dem hvile på det, de kender - nemlig gymnasiet.

Derfor mener jeg, at løsningen kommer ved at reparere de huller, vi har lavet i systemet.

Vi skal investere i vejledningen og udfordre eleverne på deres valg. Hvis vi kan dette, er vi nået langt.

Hver en indsats tæller i kampen for en mere faglært fremtid, og forhåbentlig vil kampen fortsætte, indtil målet er nået.

Forrige artikel Folkeskolelærere:  Tak for Folkeskolelærere: Tak for "tilliden", Henrik Dahl!  Næste artikel Ny debat: Flere unge faglærte – men hvordan? Ny debat: Flere unge faglærte – men hvordan?
  • Anmeld

    Orla Jensen · Psykoterapeut, forfatter og frihedsforkæmper...

    En formand, - med Almindelig Sund Fornuft

    Dejligt at læse dit fornuftige indlæg; - der helt gør op med den "gamle sang" om "mangel på arbejdskraft"!
    Vi er nu i over 20 år blevet tudet ørerne fulde af politikere og arbejdsgivere der (stort set...!) KUN har en akademisk uddannelse. - De har ALDRIG selv været en del af det arbejdsmarked, som de påberåber sig at vide noget om.
    De kan simpelthen IKKE TÆNKE som ægte håndværker.
    Dem der råber højest er at sammenligne med "curlingforældre" - de vil deres børn det bedste! Men det er misforstået kærlighed!
    Der er ALTID to forklaringer på et problem: Èt der lyder godt; - og så det rigtige. - Det rigtige er, at arbejdsgiverne forlanger at SAMFUNDET / Staten skal uddanne ARBEJDERE, så de selv er fritaget for den omkostning! - hvorefter de skal kunne vælge og vrage ud fra målet om størst mulig PROFIT til ejerne og aktionærerne.
    Hvis virksomhederne skal bruge ARBEJDSKRAFT, så kan de uddanne dem selv! - Så får de lige nøjagtig dem, de vil have, med de FAGLIGE KVALIFIKATIONER, som de har brug for.
    Jeg taler af ERFARING, fra den virkelige verden, idet jeg selv har haft en lille virksomhed, hvor vi UDLÆRTE vores folk til de opgaver, som vore kunder efterspurgte. - Det hed MESTERLÆRE, hvis nogen ellers kan huske hvad det var! - Det var IKKE kun det faglige de blev udlært i, men også hvordan man "opførte sig" i et samfund.
    Og Helene Glundholt har netop fat i det rigtige: Det handler om at skabe motivation for at gå ind i en FAGLIG uddannelse; og IKKE svinge en "akademisk pisk". - Det skal gøres attraktivt at tage faglige, praktiske uddannelser.
    Det er de FORKERTE steder politikerne sparer!
    "...men TILGIV dem; thi de ved ikke hvad de gør...???
    Vælg derfor nogle NYE...!

  • Anmeld

    Svend

    På sporet

    Jeg tror Helene har ret i, at mange vælger gymnasiet, fordi det er det letteste valg i en situation, hvor man er dårligt afklaret m.h.t. fremtidig erhvervssti.
    Efterhånden som dannelses-målsætningen i de gymnasiale uddannelser bliver stadig mere uklar, kan man med god ret påstå, at studenterhuen udgør en omvej for de, der i grunden hellere så sig selv i en håndværksmæssig uddannelse.
    Derfor mener jeg, at Helene har ret i, at et middel til at få flere til at interessere sig for de praktiske uddannelser, er individuel vejledning. Der er ikke mange unge i 8. - 9. der har en stærk fornemmelse af egne muligheder. Deraf følger, at de ikke kan danne sig et følelsesmæssigt og kognitivt overblik over uddannelsesmarkedet. Mange følger en følelsesmæssig indskydelse og søger derhen, hvor de kan se alle kammeraterne er på vej.
    Det er nok også nødvendigt, at folkeskolen som helhed aflærer noget af det akademiske tilsnit med vægt på nationale prøver og teoretisk funderet undervisning, som præger den til fordel for de feminine elever.
    Der er nok at tage fat på.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Helene tro dem ikke

    Du putter dig selv blår i øjnene Helene hvis du tror der bliver arbejdspladser i fremtiden. Når vi når frem til 2060 er de eneste som har erhvervsarbejde smøreteknikere som servicerer robotterne.

    Indtil da vil erhvervsarbejdet løbende blive udfaset men en tidshorisont på 30-40 år er formodentlig også tilstrækkelig til dit personlige behov. Løft, viden og transport er de første fagområder som vil mærke at det bliver umuligt at finde et nyt job.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Uddannelse.

    Jeg bliver mere og mere overbevist om at det som, også, er galt er at man i stigende grad pacer de unge frem til at tage en uddannelse, i sær videregående.
    Jeg tror at det bedste vil være at lade eleverne selv finde ud af, hvornår de er "modne" nok til at gå ind i et uddannelsesforløb.
    Det er ligesom erhvervslivet ikke kan få presset "citronen" nok, men stiller flere og større krav, som mange ikke er i stand til at honorere
    Jeg husker det selv fra dengang, jeg selv var ung. Og så var det, endda, ikke så udtalt som i dag.
    Jeg kan godt forstå at mange unge går ned med stress.