Elevformand: Vi vil ikke bare ses som fremtidig arbejdskraft

DEBAT: Mangel på arbejdskraft motiverer ikke de unge til en erhvervsfaglig uddannelse. Derimod skal vejledningen i grundskolen forbedres og udfordre eleverne i forhold til den slagne vej på gymnasiet, mener Helene Glundholt. 

Af Helene Glundholt
Formand for Erhvervskolernes ElevOrganisation

Jeg har det seneste år været meget aktiv i debatten om fremtidens mangel på faglærte og er kommet med mange bud på, hvordan vi måske kan løse dele af problemerne.

Debatten er opstået af fremtidens store mangel på faglærte og har været på manges læber i lang tid - og med god grund. Danmark kommer til at mangle 30.000 faglærte i 2020, og politikere, arbejdsgivere og skoler er for længst gået i panik, for tallet bliver kun større for hvert år, der går.

Men har vi opfundet den dybe tallerken med både trepartsforhandlingerne og stort fokus fra politisk side? Mit svar er nej, og jeg har efterhånden fundet nogle af grundene til, de unge ikke vælger den faglærte vej i livet.

Ikke bare arbejdskraft
Jeg har nemlig som rollemodel for vores kampagne ”Vejen til en erhvervsuddannelse” været ude og besøge de unge mennesker i udskolingen og hørt, hvorfor de vælger, som de gør. Og ofte er svarene de samme, for de fleste bliver skræmt, når de hører, de skal vælge en erhvervsuddannelse, fordi der mangler arbejdskraft.

De vil vælge en uddannelse, som de ønsker at arbejde med i mange år. De unge vil vælge en uddannelse, der interesserer dem, og de vil føle, at de er parat til at tage skridtet. 

Er det så egentlig så underligt, at de vælger gymnasiet? Er det virkelig så underligt, at de fleste vælger at hvile tre år mere på skolebænken og udsætte deres uddannelsesvalg?

Det mener jeg ikke, det er. Derfor er der behov for at ændre tonen i debatten og ikke bare hverve folk til erhvervsuddannelserne, fordi de skal være arbejdskraft, men fordi det er et aktivt førstevalg.

Krig mellem gymnasier og erhversskoler
Jeg mener, at man skal kigge på det virkelige problem, hvor vi kan og skal gøre noget, nemlig den vejledning, vi har i dag - eller mangel på samme.

Man valgte nemlig at skære på den individuelle vejledning i grundskolen, da man lavede erhvervsskolereformen. Med færre penge i vejledningen og mindre individuel hjælp har vi allerede erklæret krig mellem den gymnasiale og den faglærte vej.

Vores grundskole har nemlig i alt for lang tid været alt for akademisk med manglende praktisk læring. Uden investering i individuel hjælp udfordrer vi ikke eleverne på deres valg, men lader dem hvile på det, de kender - nemlig gymnasiet.

Derfor mener jeg, at løsningen kommer ved at reparere de huller, vi har lavet i systemet.

Vi skal investere i vejledningen og udfordre eleverne på deres valg. Hvis vi kan dette, er vi nået langt.

Hver en indsats tæller i kampen for en mere faglært fremtid, og forhåbentlig vil kampen fortsætte, indtil målet er nået.

Forrige artikel Folkeskolelærere:  Tak for Folkeskolelærere: Tak for "tilliden", Henrik Dahl!  Næste artikel Ny debat: Flere unge faglærte – men hvordan? Ny debat: Flere unge faglærte – men hvordan?
Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

GENÅBNING: Daginstitutioner og de mindste skoleklasser åbner formentlig på onsdag efter påske, men 9.-klassernes eksaminer bliver aflyst, annoncerede statsminister Mette Frederiksen mandag aften. Virksomheder som caféer og restauranter skal fortsat holde lukket, og alle sommerfestivaler aflyses. Frederiksen afviser at have en strategi om flokimmunitet.