Epx kan styrke håndværksfagene, men etableringen må ikke gå ud over erhvervsskolernes økonomi

Derudover er vi naturligvis optaget af htx’ens fremtid. Den nuværende usikkerhed om htx'en fremtid skaber stor bekymring blandt eleverne, og vi er optaget af, at der skabes afklaring snarest.

I 1839 skrev Grundtvig teksten til "Er lyset for de lærde blot." En tekst om oplysning og læring, der for Grundtvig handlede om at blive klogere på livet – en livslæring, der ikke kun skulle være for de lærde, men også for bonden.

Her 185 år efter står vi i noget, der ligner den samme situation som den, Grundtvig forholdt sig kritisk til. Livslæring – eller almen dannelse, som vi kalder det i dag – foregår på de gymnasiale uddannelser og er forbeholdt dem, der følger den akademisering af uddannelsessystemet, som har fundet sted gennem årtier.

Erhvervsuddannelserne har længe skreget på penge.

Mads Haugbølle Behrendsen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Men noget er ved at ændre sig. For de unge vil ikke længere kun akademiseres. Flere unge udtrykker en glæde ved det praktiske og efterspørger muligheder for at udfolde sig praktisk og kreativt på deres ungdomsuddannelse.

De vil skabe, fremstille og være en del af en kreativ proces, hvor de løser konkrete problemstillinger. Men de vil også Grundtvigs livslæring – den almene dannelse. De søger ikke kun faglige kompetencer, men også personlig udvikling, forståelse for samfundet og deres egen plads i det, at skabe mening, de vil være en del af et etableret fællesskab og en levende kultur med allerede eksisterende traditioner.

Hidtil har det resulteret i, at de elever, der efter 9.klasse i virkeligheden gerne vil det praktiske, har valgt gymnasiet. For selvom de unge gerne vil det praktiskfaglige, så vejer det sociale miljø og udsigten til frit at kunne vælge videregående uddannelse tungere end det konkrete faglige indhold.

Det er her, vi i EEO mener, at epx'en rammer helt rigtigt.

Erhvervsuddannelserne har længe skreget på penge, som om det alene ville løse problemet og tiltrække flere elever. Men virkeligheden er mere kompleks. Og som jeg allerede har påpeget, vælger unge uddannelser, der giver mening for dem – både fagligt og socialt.

Der er i øjeblikket en skævvridning af, hvad vi som samfund værdsætter og italesætter som dannelse og evner, som børn og unge bør efterstræbe.

Vi kræver, at alle kan regne, skrive og har en basal forståelse af dansk og europæisk historie, og det er helt rimeligt. Men hvorfor ser vi det ikke som vigtig dannelse, at alle kan bore et hul og sætte en rawlplug i forskellige typer materiale, ved at man skal slibe langs årenes retning i træ, eller kan tage et blodtryk.

Der er et stærkt ønske om at bevare htx.

Mads Haugbølle Behrendsen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Hvis anerkendelsen af håndværk og faglærte for alvor skal etableres, handler det om at gøre håndværket alment. Og netop det kan man lykkes med på epx.

Derfor bakker vi i Erhvervsskolernes ElevOrganisation op om etableringen af epx som en ny ungdomsuddannelse. For epx er et utroligt godt udgangspunkt for at få håndværket tilbage i unges dannelse.

Det drejer sig om at sætte fokus på at give den enkelte muligheden for at opleve den særlige tilfredsstillelse, der ligger i at skabe noget med sine egne hænder – at se en idé tage form og blive til et færdigt produkt. Samtidig med at man opnår den almene dannelse – livslæringen.

Htx er lidt som den arbejdsomme storebror i en større søskendeflok. Han lægger hårdt arbejde i alt, hvad han gør, og leverer konsekvent resultater, der som regel overgår de yngre søskende. Alligevel står han ofte i skyggen, uden at få den anerkendelse, han fortjener fra forældrene.

Htx er den ungdomsuddannelse, der klarer sig bedst i statistikkerne. Eleverne på uddannelsen har det højeste karaktergennemsnit, den har flest elever, der er afklarede med deres videre uddannelse, flest der fortsætter direkte på en videregående uddannelse, og færrest elever, der vælger sabbatår.

Resultatmæssigt er htx en bragende succes. Omkring 40 procent af htx-eleverne vælger at videreuddanne sig inden for STEM-retninger. En type uddannelse, der vil mangle op mod 20.000 studerende i 2030.

Men på baggrund af regeringens udspil – eller rettere sagt, regeringens manglende afklaring af, hvad der konkret skal ske med htx-uddannelsen – er de fleste htx-elever blevet dybt bekymrede for, både hvad der venter dem forude i forhold til identitet og genkendelighed på arbejdsmarkedet og for den næste generation af unge som dem selv.

Fra elevernes side er der et meget stort ønske om, at den identitet som htx giver, ikke bliver taget fra én, men tværtimod bliver styrket.

Der er et stærkt ønske om at bevare htx, fordi uddannelsen tilbyder noget unikt. Gennem problembaseret undervisning lærer eleverne at finde løsninger på konkrete problemstillinger, hvor vejen til svaret afhænger af deres egne metoder.

Men der skal ske forandringer med htx’en som vi kender den i dag. For det går den forkerte vej med optagetallene. Et meget simpelt sted at starte vil være at bevare titlen htx uanset om man ser på muligheden for at udbyde htx-linjen på det almene gymnasium.

Der er stadig brug for et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne.

Mads Haugbølle Behrendsen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

For bevarelse af titlen giver en værdighed og anerkendelse af den faglige tilgang og de muligheder, uddannelsen repræsenterer.
 
Til sidst ser vi i Erhvervsskolernes ElevOrganisation til gengæld med meget kritiske øjne på, at man vælger at bruge 100 millioner fra rammen til styrkelse af erhvervsuddannelserne til at etablere epx.

For der er stadig brug for et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne – endda nok et, der er større end de 100 millioner man fjerner.

De fleste erhvervsskoler bokser stadig med maskiner, der hører en anden tid til eller har for få maskiner, så eleverne spilder deres timer med at stå i kø for at skære enderne af en pind, de skal bruge i den videre opgave på værkstedet.

At man vælger at bruge fra rammen til etableringen af epx’en reducerer væsentligt betydningen af det ellers historisk markante økonomiske løft til erhvervsuddannelserne, og det er vi i EEO naturligvis kritiske overfor.