Privatskoler: Unges uddannelsesvalg skal styres af motivation – ikke politiske prioriteringer

Selvom børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gør en dyd ud af at fortælle, at det for ham er vigtigt at lytte til de unge, lader det umiddelbart ikke til, at der er ret mange, hverken nuværende eller tidligere 10. klasseelever, der har haft mulighed for at fortælle ministeren om, hvor stor en betydning netop dette skoleår har haft, både på det personlige og på det faglige plan; hvis de har, så synes der ikke at være lyttet til dem.

Yderligere pres på unge

Hvis en ny ungdomsuddannelse skal blive en succes, så er det afgørende, at de unge oplever den som attraktiv og selv ønsker at deltage.

Det treårige almene gymnasium vil komme til at rumme færre drenge.

Karsten Suhr
Formand, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

Det er derfor vigtigt, at der skabes en positiv motivation hos de unge i forhold til valget af en ny gymnasial uddannelse.

En forudsætning for dette er, at de unge er afklarede og bevidste i forhold til det, de vælger og dermed også til det, de fravælger – eller det, de ikke får mulighed for.

Det 10. skoleår har netop dette som et af de primære formål: et fagligt, socialt og personligt løft til de mange unge, der i dag er usikre på fremtiden. Så usikkerhed kan afløses af afklarethed.

Med regeringens reformforslag synes den elevmæssige volumen i den nye gymnasiale ungdomsuddannelse at skulle skabes på to måder. Den ene ved at afskære de unge muligheden for at tage et 10. skoleår i grundskolen.

Den anden ved at hæve karakterkravet for det almene stx samt hhx til seks, hvorved alle de unge med et gennemsnit mellem fem og seks fra folkeskolens afgangsprøver, der i dag har retskrav på optagelse til stx, fremover afskæres muligheden. Og da man afskaffer de unges mulighed for at dygtiggøre sig og forbedre deres faglige niveau med et ekstra grundskoleår i 10. klasse, er resultatet af folkeskolens afgangsprøve nærmest mejslet i granit og determinerende for deres videre uddannelsesfærd.

Dermed presses de unge yderligere, samtidig med at valget skal foretages et år tidligere end nu.

Resultatet bliver naturligvis, at der bliver en stor andel af unge, der udelukkende har ét sted de kan gå hen, nemlig den nye gymnasiale ungdomsuddannelse, epx. Uanset om de har lyst eller ej.

Mere ulighed

Regeringen fortæller beroligende, at mange flere unge kommer til at gå i gymnasiet. Javel.

Det er vigtigt, at unges motivation, og ikke politiske prioriteringer, styrer deres uddannelsesvalg.

Karsten Suhr
Formand, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

Det er logisk, når alle ungdomsuddannelser i fremtiden benævnes gymnasier. Sandheden er dog, at færre kommer til at gå på stx eller hhx.

Det treårige almene gymnasium vil komme til at rumme færre drenge, færre ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere samt færre elever fra mere uddannelsesfremmede hjem.

Der vil sandsynligvis også være en endnu større forskel på de unges uddannelser imellem hovedstaden og provinsen, især i de mindre befolkede områder.

Det er vigtigt, at unges motivation, og ikke politiske prioriteringer, styrer deres uddannelsesvalg.

Epx-linjerne bør gøres så attraktive som muligt for at skabe succes, men ikke ved at opsætte barrierer for at øge volumen. Selvom der er mange gode tanker i epx, afhænger succesen af, at eleverne træffer kvalificerede og afklarede valg. 10. klasse giver i dag denne afklaring. Lad det blive ved dette.