Erhvervsgymnasiale elever: Hvordan passer vi ind i elevfordelingsaftalen?

Når vi hhx- og htx-elever læser debatindlæg og tweets eller hører taler fra Folketingets talerstol om elevfordelingsaftalen, så tegner der sig et klart og tydeligt billede for os: vi erhvervsgymnasiale elever fylder utroligt lidt i debatten, og de problemer, der ridses op, ser vi ikke ind i vores institutionslandskab eller elevsammensætning.

Ser man på fordelingszonen, hvor vi i fremtiden skal inddeles efter forældres indkomst, giver det meget lidt mening, at vi er skrevet ind i aftaleteksten. For en skæv elevsammensætning er ikke en udbredt problematik på hhx og htx, da der oftest kun ligger én af hver institution i den enkelte by – hvis de da ikke ligger sammen.

Dermed undgår vi helt naturligt uhensigtsmæssige opdelinger, hvor vores medelever på samme skole ligner vores eget spejlbillede lidt for meget. Selvfølgelig har vi samme interesser på nogle områder, hvilket vi faktisk sætter stor pris på. Vi ser nemlig hhx som et tilvalg af den innovative, forretningsorienterede og virkelighedsnære undervisning, og htx som en passion for det tekniske og udforskende perspektiv.

Nødsaget til at afvise dem ved døren

I afstandszonen er toget for længst kørt på for os på erhvervsgymnasierne. Fusionsrunderne har rullet i mange år, og i dag findes udkantserhvervsgymnasier primært i form af udkantsafdelinger på større institutioner. Og de holdes i live fordi andre afdelinger holder hånden under dem – ikke en elevfordelingsaftale.

Det er vigtigt for os, at vores skoler kan optage de elever, der brænder for merkantil og teknisk faglighed.

Maria Bøge Blenstrup og Julie Kølskov Madsen

Elevgrundlag og udkantstaxameter er i forvejen småt og spinkelt, og det er på den sidste aftalepartierne bør sætte ind, hvis de virkelig ønsker at understøtte udkantsskoler, der udbyder hhx og htx. Der skal nogle helt andre greb til for at få det nære og lokale tilbage, og mindske afstanden mellem eleverne og ledelsen.

Det er en naturlig konsekvens af et mere hullet udbudsnet, samt at der kun er ét handelsgymnasium og ét teknisk gymnasium i de fleste byer, at grundskoleelever der har søgt ind på hhx eller htx, i 28 procent af tilfældene vælger stx eller hf som deres andenprioritet.

For kommer man i fremtiden ikke ind på hhx eller htx i Viborg, så er de færreste villige til at rejse hele vejen til Skive eller Hobro for at tage samme uddannelsestype. Det kan vi godt forstå, og derfor er det også så vigtigt for os, at vores skoler kan optage de elever, der brænder for merkantil og teknisk faglighed – og ikke må se sig nødsaget til at afvise dem i døren.

Ingen fordelingsnøgle på erhvervsgymnasierne

Vi hører ofte mange i debatten – heriblandt partierne der er med i elevfordelingsaftalen – sige, at der ikke er et frit valg den dag i dag. Og det er også rigtigt, men kun på stx. For på erhvervsgymnasierne har vi i dag ingen fordelingsnøgle, og med de store usikkerheder som aftalen bringer med sig, er vi bekymrede for konsekvenserne.

Til trods for at usikre beregninger indikerer, at der ikke er færre, der vil få deres førsteprioritet på hhx og htx, så er vi fortsat bekymrede for, om aftalen i praksis vil leve op til dette. Vores plads og formål i aftalen er uudtalt og utydeligt, så derfor sætter vi spørgsmålstegn.