Erhvervsskole-direktør: Den akademiske elite har taget patent på dannelsesbegrebet

Den grundantagelse er ikke dannelse, der udtrykker bredde og dybde i forståelsen af menneskers mangfoldigheder og kvaliteter. Det er misbrug af en privilegeret position til at beskytte egne interesser.

Ikke et nulsumsspil

Dannelsesbegrebet virker ikke som et nulsumsspil. Det er ikke en Fiat 500, der bliver trang, når flere end to lukkes ind. Ikke desto mindre tager mange af den aktuelle debats partsindlæg netop udgangspunkt i, at der kun kan være ét ”A-hold,” og at adgangen til dét går ad den vej, som ”A-holdet” har besluttet.

I ”A-holdets” logik er den primære dannelsesinstitution gymnasieskolen, som størstedelen af vores børn går i. Her doceres i overflod viden om antikkens Europa, kultur, sprog, økonomi og naturvidenskab i et akademisk perspektiv.

Dannelsesbegrebet virker ikke som et nulsumsspil. Det er ikke en Fiat 500, der bliver trang, når flere end to lukkes ind.

Adrian Tresoglavic
Direktør, Mercantec

Alt dette er i bogstavelig forstand meget godt. Men det er ikke nok til at forme og udvikle vores samfunds kollektive viden, holdninger og færdigheder. Det er ikke nok, fordi det også er vigtigt for de fleste at kende til, hvordan en virksomheds regnskab laves, til den private sektors dynamikker og til andre fagidentiteter end de akademiske.

Det er også vigtigt for de fleste at kunne indgå i et arbejdsfællesskab, at kunne bruge almindeligt håndværktøj i hjemmet, og at kunne stege en grøntsagsfrikadelle, så nogen har lyst til at spise den.

Vi skal derfor give plads i det nuværende dannelsesideal til, at håndværksdannelse i bred forstand bliver ligeværdig med akademisk dannelse.

Vi skal også udvikle unges evne til at frembringe brugbare produkter med hænderne eller til at yde omsorg. Vi skal privilegere disse ikke-akademiske kvaliteter med anseelse, respekt og tid i skolen og i samfundet generelt.

Nogen vil her blive forskrækkede, så for god ordens skyld skriver jeg lige, at vi ikke alle skal være håndværkere efter at have gennemgået undervisning, der danner os i denne retning.

Vi skal heller ikke skal have en kandidatgrad i matematik, selvom vi har haft matematik i både folkeskolen og gymnasiet.

Altså: Man kan godt udvikle visse sider af sin dannelse, uden at det skal føre til et karrierevalg baseret på disse sider.

Et håndværkertilbud

Om lidt får vi et stærkt reformeret gymnasium, som lukker andre dannelsesperspektiver ind end dem, som latinskolen har etableret, og som vi automatiseret stadig betjener os af.

Det nuværende ”A-hold” mister sin eksklusivret til at definere sig som ”A-hold,” og samfundet bliver beriget med flere nuancer i definitionen af det gode liv.

Vi skal give plads i det nuværende dannelsesideal til, at håndværksdannelse i bred forstand bliver ligeværdig med akademisk dannelse.  

Adrian Tresoglavic
Direktør, Mercantec

Tænk på alle de børn, som i dag indirekte får at vide, at deres kvaliteter ikke er så meget værd som de bogligt stærke børns. De vil i fremtiden få at vide, at deres kvaliteter også er meget værd, ikke kun for dem selv, men for samfundet.

Det vil de, hvis den nye ungdomsuddannelse formår at udvikle vores holdning til værdien af praktiske og omsorgsmæssige færdigheder.

Hvis det lykkes, så vil man ikke opfatte unges færdigheder og talenter i en simpel opdeling mellem et ”A- og et B-hold.” Vi vil i stedet forstå, at en god uddannelse er den, som fremmer talenter, der gør unge til livs- og samfundsduelige mennesker.

Dannelsesbegrebet er et håndværkertilbud, fordi det er som et udslidt hus, det ikke længere er godt at bo i. Det trænger både til nye ejere, til arkitekten, der kan formulere visionen for huset, og ikke mindst trænger det til håndværkeren, der med hænder, hjerte og faglig stolthed kan renovere det.