Epx-aftagere: De nye studenter skal både være studieparate og praksisparate

Allan Kortnum
Camilla Wang
Forperson, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,
Steen Enemark Kildesgaard
Rektor, EK - Erhvervsakademi København, formand, rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier
Lisbeth Nørgaard
Formand, Danske Sosu-skoler, direktør, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Stregerne er slået til markante ændringer af ungdomsuddannelseslandskabet med den nylige politiske aftale indgået af regeringen, SF og DF.
Det gælder ikke mindst tilblivelsen af en helt ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx.
Som uddannelsesansvarlige for erhvervs- og sosu-uddannelserne samt de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, som en stor del af de kommende epx-studenter gerne skal have lyst til at vælge efterfølgende, mener vi, at den nye gymnasieuddannelse er en vigtig og ambitiøs nyskabelse.
Vi tror på, at epx har potentialet til, at endnu flere fremover får lyst til at vælge en professions- og erhvervsrettet uddannelse og karrierevej.
Om kort tid skal en faglig ekspertgruppe i gang med at formulere et bud på, hvordan epx kan se ud med blandt andet fagrække, linjer, afprøvningsformer, didaktisk grundlag og underviserkompetencer.
Det er et spændende arbejde, der skal i gang, når en helt ny uddannelse skal have krop og form. Det vil vi gerne give vores besyv med på.
Evnen til at omsætte viden til handling
Epx bliver en unik mulighed for at gentænke, hvad ungdomsuddannelser er.
Epx skal være en gymnasial uddannelse, der bryder med den traditionelle opdeling mellem gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.
Vi skal skabe noget helt nyt, hvor modstillingen mellem det boglige og teoretiske på den ene side og det praktiske og professionsrettede på den anden side brydes op.
Skal det lykkes at etablere en succesfuld ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, er det for det første afgørende at skabe nogle uddannelsesrammer, hvor det er attraktivt at være ung og som afspejler de unges forskellige behov.
Set fra vores aftagerstol, der i fremtiden skal modtage studenter fra epx, skal epx skabe en ny type studenter, der både er studieparate og praksisparate.
Allan Kortnum, Camilla Wang, Steen Enemark Kildesgaard og Lisbeth Nørgaard
Lige så vigtigt er det dog at starte ved målstregen og formulere, hvad epx-eleverne skal have med i den faglige rygsæk, når de står med den grønne studenterhue og skal vælge den videre vej på for eksempel en erhvervsuddannelse, en sosu-uddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse.
Set fra vores aftagerstol, der i fremtiden skal modtage studenter fra epx, skal epx skabe en ny type studenter, der både er studieparate og praksisparate.
Det betyder ikke kun solide kundskaber i fag som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag, men også evnen til at omsætte viden til handling i konkrete situationer.
Attraktiv uddannelse til nye generationer
Epx skal desuden ruste de unge til deres fremtidige samfunds- og arbejdsliv som aktive demokratiske medborgere. Derfor skal dannelse også gennemsyre den nye gymnasieuddannelse.
At blive en del af et erhverv eller en profession er ikke kun at kunne et fag, et håndværk eller begå sig i et erhverv. Det er også helt centralt at have blik for etik og normer ud fra et professionelt perspektiv.
Som aftagere af epx-studenterne har vi nu igangsat et arbejde, for at blive mere konkrete på de kompetencer, en epx-student skal have ved afslutningen af uddannelsen samt udvikle principper for prøveformer, der understøtter de almene, praksisfaglige og dannende elementer, som skal betegne den grønne studenterhue og være styrende for, hvordan vi indretter epx'en.
Vi ser frem til, at vi med vores arbejde kan bidrage til udformningen af en stærk ny epx-uddannelse med en stærk praksis- og professionsrettet undervisning, der giver nye generationer en attraktiv ny ungdomsuddannelse.
Artiklen var skrevet af

Allan Kortnum

Camilla Wang
Forperson, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,

Steen Enemark Kildesgaard
Rektor, EK - Erhvervsakademi København, formand, rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier

Lisbeth Nørgaard
Formand, Danske Sosu-skoler, direktør, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Millionprojekt skal mindske skolefravær
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer





















