Erhvervsskoler: Eux kan bidrage med flere faglærte

I sidste uge udkom Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, med en ny undersøgelse af de tekniske eux-uddannelser og elevernes perspektiver på deres uddannelsesforløb. Ét indtryk står lysende klart, når man har læst konklusionerne: Eux'en har et attraktivt læringsmiljø, der efterspørges af de unge, og som er med til at sikre tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Eux-elever udgør en tredjedel af alle elever, der søger ind på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen. Ifølge EVA's rapport ville næsten halvdelen af dem have valgt en anden gymnasial uddannelse, hvis det ikke det var for eux'ens muligheder for i en og samme uddannelse at blive faglært og opnå studiekompetence.

Dermed kan man med rimelighed konkludere, at eux'en er med til at holde hånden under erhvervsuddannelserne, der dog ifølge prognoserne endnu ikke følger med efterspørgslen.

Derfor er der al mulig grund til at se med alvor på de konklusioner EVA slutter i deres analyse. På trods af eux'ens succes mener DEG-L, at der er potentiale for mange flere eux-faglærte, hvis de udfordringer, der identificeres, justeres, så det bliver mere attraktivt for både elever og virksomheder at vælge eux.

Myten om eux-elever

En af de gængse fortællinger om eux-elever er, at de forsvinder ud af branchen så snart de er færdige med deres uddannelse. Men den myte prikker EVA hul i: Størstedelen af eleverne har planer om at arbejde i en periode, før de vil læse videre. I gennemsnit har 18 procent intentioner om at videreuddanne sig med det samme.

Man bør se på, om ikke antallet af eux-modeller kan indsnævres frem for de syv, der findes i dag. 

Ole Heinager
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Inden for bygge- og anlæg er det kun otte procent, der har planer om at tage en lige vej videre i uddannelsessystemet. Dermed er det langt de fleste eux-elever, der ønsker at blive i branchen efter svendebrevet og studenterhuen er opnået.

Eux-eleverne er attraktive lærlinge. De falder væsentligt mindre fra og har højere karakterer fra folkeskolen. Derfor er det også ærgerligt, at de har sværere ved at finde en læreplads, og en tredjedel af dem derfor starter deres hovedforløb i skolepraktik. Vi mener, at der er behov for en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoleperioder på hovedforløbet for at imødekomme udfordringen.

Der bør være mulighed for at bryde skoleperioderne op i kortere intervaller end de halvårlige skift, som hovedforløbet er bygget op om i dag. Det vil være til gavn både for eleverne og for virksomhederne, at eleven ikke er væk fra henholdsvis skole og virksomhed et halvt år ad gangen. Det vil kræve, at der åbnes op for kvartalsvis gymnasiale eksamensperioder.

Sammenhængende grundforløb

Derudover mener vi, at det vil være gavnligt for eleverne, hvis de starter på uddannelsen med et samlet grundforløb af et års varighed. Det vil give bedre sociale og faglige miljøer samt en hensigtsmæssig progression frem mod overgangen til hovedforløbet.

Desuden vil det sikre, at de elever, der i dag ikke har mulighed for at starte på grundforløb 1, får en styrket og mere sammenhængende introduktion til eux – fremfor at de, som i dag, skal tage supplering til C-niveau på en anden institution.

Endeligt bør man se på, om ikke antallet af eux-modeller kan indsnævres frem for de syv, der findes i dag. De forskellige modeller giver for stor variation i timetal i de grundfag eleverne skal have, og det udfordrer mulighederne for samlæsning og faglig synergi.

Eux'en er del af svaret på udfordringen om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Derfor håber vi, at parterne via de faglige udvalg er villige til at se på, om ikke det er muligt at rydde de sten af vejen, som forhindrer eux'ens uforløste potentiale.

Med få justeringer kan eux'en gøres endnu mere attraktiv både for de unge og for virksomhederne, og vi spiller hellere end gerne ind med konkrete forslag til, hvordan vi ser dette muligt.