Erhvervsskoleformand: Der findes ikke forkerte uddannelsesvalg

DEBAT: Det er objektivt forkert og gør de unge bange for at træffe beslutninger, når uddannelsesaktører fremstiller valget af uddannelse som uigenkaldeligt og livsafgørende, skriver Lars Goldschmidt.

Af Lars Goldschmidt
Formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne

Ved fælles indsats er det lykkedes aktørerne på uddannelsesområdet at give de unge indtryk af, at valg af ungdomsuddannelse er et uigenkaldeligt valg.

At valget efter grundskolen er afgørende for resten af deres liv, samt at det er fatalt, hvis de vælger forkert.

Det er meget kritisabelt af mindst to årsager.

Objektivt forkert
For det første er mange unge blevet bange for at træffe et valg, de ingen forudsætninger har for helt at overskue konsekvenserne af.

For det andet er det objektivt forkert. Der er ingen, der får ødelagt deres liv, uanset om de vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Der er i dag alle muligheder for at få et godt liv efterfølgende, uanset hvilken vej man er gået.

De unges valg har stor samfundsøkonomisk betydning, hvis de enten tager flere uddannelser eller er længe om at gennemføre den første.

Vi skal selvfølgelig arbejde for, at så mange som muligt af de unge, der kan have glæde af en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen, også går den vej.

Men den megen vægt på valgets afgørende betydning har gjort langt mere skade end gavn.

Vi er nødt til at tænke bredere, hvis vi på lidt længere sigt skal sikre et godt match mellem de unges livsperspektiver og arbejdsmarkedets behov for fremragende professionelle med erhvervsfaglige kompetencer.

Bedst udnyttelse af ungdomsuddannelse
For mange af de unge, der har valgt at gå gymnasievejen, vil den bedste udnyttelse af deres studentereksamen være at læse videre på en erhvervsuddannelse.

Hvis de ud over evnerne til at blive student også har talent for de praktiske færdigheder, der kræves i en erhvervsuddannelse, så kan de blive fremragende faglærte professionelle.

De kan få et spændende liv, og arbejdsmarkedet kan få stærkt efterspurgte medarbejdere.

Det gælder helt åbenbart en stor del af de 10-15 procent af studenterne, der i dag ikke læser videre. Og det gælder for en del af de øvrige studenter, at de ville kunne få et bedre liv som faglærte.

Det havde været billigere for samfundet, at de var gået direkte ind på en erhvervsuddannelse fra grundskolen. Ja, men det skete ikke.

Så nu er det vores opgave som erhvervsskoler og for resten af ungdomsuddannelserne og vejledningssystemet at hjælpe de unge til at bruge deres studentereksamen bedst muligt.

Ikke en fiasko
Det er vigtigt, at studievalg italesætter erhvervsuddannelserne som et gyldigt valg af uddannelse efter studentereksamen. Det er ikke en fiasko eller en nødløsning.

Det er vigtigt, at erhvervsskolerne og de almene gymnasier kommer tættere på hinanden, så den arbejdslivskontakt, som findes på erhvervsskolerne, bliver mindre fremmed for eleverne i det almene gymnasium.

Det er vigtigt, at vi får gjort det tydeligere, at en erhvervsuddannelse, uanset på hvilken baggrund den tages, åbner døre til gode liv, til arbejde i hele verden og til videre uddannelse.

Det er vigtigt, at vi holder op med at skræmme livet af børn i folkeskolen med truslen om, at de nu skal træffe et valg med hvilket, de kan gøre afgørende skade på resten af deres liv.

Forrige artikel S-borgmester: De sårbare unge kan blive Danmarks guldfugle S-borgmester: De sårbare unge kan blive Danmarks guldfugle Næste artikel Ny afhandling: Folkeskolereformen hviler på invalid viden Ny afhandling: Folkeskolereformen hviler på invalid viden