Debat

Erhvervsskoler: Selveje sikrer uddannelsesudbud i hele landet

REPLIK: Man tager fejl når man påstår, at det er selveje-strukturen, der skaber uddannelsesørkner og uhensigtsmæssig konkurrence. Selvejet sikrer nytænkning og samarbejde, der styrker uddannelsesudbud i yderområder, skriver Lars Goldschmidt.

Vi skal udvikle selveje-strukturen og taxameterordningen, så den understøtter samarbejde mellem store og små institutioner, skriver Lars Goldschmidt.
Vi skal udvikle selveje-strukturen og taxameterordningen, så den understøtter samarbejde mellem store og små institutioner, skriver Lars Goldschmidt.Foto: Pressefoto/DEG
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Goldschmidt
Bestyrelsesformand, hhv. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier- Bestyrelserne og ZBC

I et debatindlæg bragt d. 19. oktober i Altinget argumenterer Region Sjællands regionrådsformand Heino Knudsen (S) for, at selveje-strukturen og taxameterstyring er skyld i, at ”dele af Sjælland risikerer at blive uddannelsesørkener, fordi institutioner er nødt til at lukke som konsekvens af et darwinistisk uddannelsessystem”.

ZBC er en af Danmarks største erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner beliggende på netop Sjælland. Uddannelsesinstitutionen er et resultatet af en fusion fra 2017, hvor tre af regionens erhvervsskoler slog sig sammen, og i dag har ZBC uddannelser i otte byer i regionen.

Så mon ikke, at det er en af de skoler, Heino Knudsen anser som vindere, i det han kalder et darwinistisk uddannelsessystem? ZBC et dog et godt bevis på, at Heino Knudsen tager fejl. Store uddannelsesinstitutioner fører nemlig ikke til færre uddannelsesudbud i yderområderne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det viser institutionsrapporten fra maj 2020, som slår fast, at selvom antallet af institutioner er faldet som følge af fusioner, har antallet af afdelinger har været stabilt. Der er altså ikke opstået uddannelsesørkner.

Nye uddannelser i provinsen
ZBC har inden for de seneste år etableret cirka 40 nye udbud af grundforløb på erhvervsuddannelserne rundt omkring på Sjælland, blandt andet i byerne Vordingborg, Kalundborg, Roskilde, Ringsted, Køge, Næstved og Slagelse.

Løsningen er ikke at afvikle selveje-strukturen, men at udvikle den, så den understøtter, at store og små institutioner i endnu højere grad samarbejder.

Lars Goldschmidt
Bestyrelsesformand, hhv. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier- Bestyrelserne og ZBC

ZBC har siden fusionen altså ikke lukket udbud, men derimod tilført flere.

Et eksempel på hvordan et lokalt uddannelsesudbud er blevet styrket, finder man i Vordingborg, hvor fusionen har tilført et udbud af HTX samt erhvervsuddannelser inden for områderne fødevare, it, teknologi og service.  

Senest i august 2020 har vi åbnet en ny SOSU-uddannelse i Kalundborg i et tæt samarbejde med EUC Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune, der har bidraget med lokaler og attraktive elevpladser.

Det samarbejde har båret frugt og sikrer kvalificeret arbejdskraft til de lokale arbejdspladser. I august 2020 kunne vi således fylde et helt hold med over 30 nye elever fra Kalundborg, der drømmer om at gøre en forskel for områdets ældre og sårbare borgere.

Se styrken i fællesskabet
Eksemplerne fra Kalundborg og Vordingborg viser, at vi gennem nytænkning, samarbejder og fusioner er med til at styrke og skabe ekstra uddannelsesudbud i yderområderne.

For som Heino Knudsen rigtigt påpeger, kan taxameterordningen udfordre institutioner med små elevtal. Derfor er løsningen ikke at afvikle selveje-strukturen, men at udvikle den, så den understøtter, at store og små institutioner i endnu højere grad samarbejder.

Læs også

Det kræver, at hele sektoren forpligter sig overfor hinanden, og at både små og store uddannelsesinstitutioner takker ja til at styrke samarbejdet på tværs.

Dette skal understøttes af et taxameter -og bevillingssystem, der giver optimale rammer for at sikre en bred uddannelsesdækning i hele Danmark. Kodeordet er tillid til de lokalt forankrede beslutninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heino Knudsen

Regionsrådsformand (S), Region Sjælland, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner, formand, løn-og praksisudvalget, Danske Regioner, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen
Erhvervsuddannet

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

0:000:00