EVA-ansat: Vores børn og unge er taberne, når skolepolitik bliver en jagt på stemmer

Med aftalen lukker man nemlig EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), en over 25 år gammel institution med unik viden om uddannelse – der som én blandt få aktører i landet udvikler viden på tværs af de institutioner, som børn og unge bevæger sig igennem fra dagtilbud, over skole til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Vi er ikke unødigt bureaukrati

Den politiske forklaring er, at man med de afsatte midler og videnscenteret løser en aktuel og vigtig problemstilling, mens man med lukningen af EVA nedlægger unødigt bureaukrati. Men det en absurd prioritering.

EVA er ikke bureaukrati, men et unikt vidensmiljø, som allerede besidder mange af de ressourcer og kompetencer, som det nye videnscenter for skolevægring skal bruge de næste mange år på at opbygge.

I arbejdet med at forstå og løse udfordringen med bekymrende fravær må man først forstå, at elevfravær ikke er en isoleret problemstilling. Det er en problemstilling, som handler om, at skolerne står med en mere sammensat elevgruppe end tidligere.

EVA er et unikt vidensmiljø, som allerede besidder mange af de ressourcer og kompetencer, som det nye videnscenter for skolevægring skal bruge de næste mange år på at opbygge.  

Ditte Nissen Storgaard
Chefkonsulent, EVA, PhD

Det handler derfor også om, hvilke muligheder lærerne har for at samarbejde i klasserummet og uden for det. Det handler om, at skolen har mulighed for at sætte tidligt og forebyggende ind, om der er en let og smidig adgang til specialpædagogiske kompetencer og specialistviden fra for eksempel PPR, og om der opbygges et velfungerende samarbejde med hjemmet før udfordringer opstår.

I Danmarks Evalueringsinstitut har vi gennem mange år arbejdet med netop disse emner. Vi kender årsagerne til fravær, og vi ved, hvordan man skaber læringsmiljøer, som kan modarbejde dem. Vi har for eksempel viden om, hvad der kendetegner en god undervisning, og hvornår elever trives fagligt og socialt.

Vi har viden om mellemformer, der er særlige organiseringer af læringsmiljø og undervisning, som kan rumme en sammensat elevgruppe med og uden særlige behov. EVA har indsigt i, hvordan pædagogisk ledelse kan skabe gode rammer for samarbejde mellem lærere, pædagoger og ressourcepersoner.

Og vi har meget dyb viden om, hvordan skolernes samarbejde med PPR foregår, og hvad der skal til for, at samarbejdet mellem skole og hjem spiller. I tillæg hertil har vi indblik i overgangen fra dagtilbud til skole, som kan være afgørende for at sætte tidligt ind.

Det er med andre ord ikke til at komme uden om, at Danmarks Evalueringsinstitut ville kunne bidrage til at skabe viden om elevfravær – som den komplekse og sammensatte problemstilling det er. Fordi vi står på solid viden om dagtilbud, skole og uddannelse.

Vi kunne starte i morgen

Vi ville kunne starte en undersøgelse og en samskabende proces om løsninger i tæt samarbejde med praksis og parterne omkring skolen – og vi ville kunne starte i morgen.

Med det politiske ønske om at prioritere ét emne på skoleområdet vil man på nærmest ingen tid lade et vidensmiljø opbygget gennem mere end 25 år gå i opløsning. Beslutningen om at lukke EVA skete så brat, at instituttets direktør, bestyrelse og medarbejdere kun lige nåede få timers forspring, inden den nye finanslov for 2026 blev præsenteret.

Og der er endnu ikke lagt planer for overlevering eller videreførelse af den viden, som Danmarks Evalueringsinstitut repræsenterer. Aftalen om finansloven virker derfor som en dyr besparelse, hvor man sparer bare 8,6 årsværk, men nedlægger et solidt og praksisnært vidensmiljø, som ikke bare kan genopbygges.

Vil man skabe bæredygtig viden om skolen til gavn for vores børn og unge, bliver man nødt til at stå på en erkendelse af, at de største problemstillinger bedst forstås i sammenhænge og over tid.

Ditte Nissen Storgaard
Chefkonsulent, EVA, PhD

Der er allerede – og vil i fremtiden fortsat være – nye problemstillinger indenfor dagtilbud, skole og uddannelse, som vi har brug for at forstå i de komplekse sammenhænge, som de er en del af.

Vil man skabe bæredygtig viden om skolen til gavn for vores børn og unge, bliver man nødt til at stå på en erkendelse af, at de største problemstillinger bedst forstås i sammenhænge og over tid.

Så når skolepolitik bliver gjort til et spørgsmål om at løse én problemstilling i en afgrænset periode for at jagte stemmer, er det i sidste ende børnene og de unge, der taber.

Nok sender det et stærkt signal fra talerstolen, men i virkeligheden svækker man forudsætningerne for at komme udfordringerne til livs, fordi man ender med at stå på et fragmenteret vidensgrundlag.

Det tager nemlig tid at bygge nye vidensmiljøer og centre op fra bunden. Lang tid.