Tidligere FGU-direktør: Valgkampen overser de 45.000 unge, der står uden arbejde og uddannelse

Reformer tager tid

I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark slår regeringen fast, "at langt flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og blive en del af arbejdsfællesskabet. Det er en helt central ambition."

Der er også sket noget. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har stået i spidsen for flere vigtige og meget brede reformer. Der er lavet ændringer i folkeskolen, blandt andet med juniormesterlære, så flere unge tidligere kan møde en mere praktisk skolegang.

Hvert år kommer omkring 6000 unge, som står uden en direkte vej videre.

Gert Møller

Samtidig er der lagt op til en større reform af ungdomsuddannelserne med den nye gymnasiale retning EPX, med intention om et mere praktisk udgangspunkt og at åbne flere unges øjne for erhvervsuddannelser og professionsuddannelser.

Det er gode og nødvendige reformer. Men reformer tager tid.

Den nye EPX skal starte i 2030. Og selv derefter vil der gå flere år, før reformen for alvor har foldet sig ud.

6000 uden en vej videre

Lad os være optimistiske og tro, at reformerne lykkes. At flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. At flere finder en vej ind i fællesskabet.

Men selv i det mest optimistiske scenarie går der mange år, før vi ser den fulde effekt.

Samtidig er der en anden virkelighed. Hvert år forlader omkring 10 procent af en årgang folkeskolen med under 02 i dansk og matematik. De kan slet ikke optages direkte på en ungdomsuddannelse.

Det betyder, at der hvert år kommer omkring 6000 unge, som står uden en direkte vej videre.

Reformer tager tid. Og effekten af en indsats på 5 milliarder kroner i folkeskolen tager – uanset model – tid. Det ved politikerne godt.

FGU er afgørende

I reformerne har man også haft blik for de unge, der ikke kan gå direkte ind på for eksempel det nye gymnasium, og på de unge, der af den ene eller anden grund "dropper ud". Det er en realistisk tilgang. For der findes ingen løsninger, der passer alle.

Netop derfor spiller Forberedende Grunduddannelse (FGU) en afgørende rolle.

Spørgsmålet er stadig: Hvad gør vi i den valgperiode, der ligger lige foran os?

Gert Møller

Siden reformen blev gennemført i 2019, har det været den klare politiske intention, at FGU skal være hovedvejen for de unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde.

Det er gode og vigtige signaler.

Et samlet Folketing har siden starten fulgt udviklingen tæt. Politikerne har sendt rejsehold rundt for at lytte til erfaringerne. De har justeret elementer i aftalerne og forbedret uddannelsen.

Undersøgelser viser, at FGU er en succes. FGU lykkes med de fleste unge, der starter, og de unge trives på FGU.

Giv retskrav inden 2030

Der er også tænkt fremad i de nye reformer. Når EPX starter i 2030, vil unge, der ikke opfylder adgangskravene – altså de 6000 unge, som p.t. ikke får 02 ved folkeskolens afslutning – få retskrav på optagelse på FGU.

Det samme gælder unge, der falder fra den nye uddannelse. Alt i alt er der tænkt en rimelig tætmasket reform. På mange måder er den del et stykke solidt politisk håndværk.

Men spørgsmålet er stadig: Hvad gør vi i den valgperiode, der ligger lige foran os?

Retskravet bør gælde allerede for de unge, som til sommer ikke består folkeskolens afgangsprøve. Lad os vise en vej for de unge og for deres forældre.

Gør FGU fuldt statsligt finansieret

Og så om de 45.000 unge udenfor. Optaget på FGU er siden starten ikke steget så meget, som mange havde håbet. Og derfor står der stadig alt for mange unge udenfor.

Politisk har man forsøgt at justere på systemet. Blandt andet er kommunernes medfinansiering blevet reduceret i håb om, at flere af de 45.000 unge vil blive optaget på FGU.

Det var en god intention. For de kommuner, som har flest unge udenfor uddannelse og arbejde, er også de kommuner, som har dårligst økonomi. Men desværre har effekten været meget begrænset.

Derfor bør et kommende Folketing se på, hvad der kan ændres, så flere af de unge faktisk kommer med ombord.

De 45.000 unge uden uddannelse og arbejde kan ikke vente på effekten helt frem mod 2030.

Gert Møller

I "værktøjskassen" er der et meget effektivt redskab: Gør FGU fuldt statsligt finansieret. Det betyder samlet set ikke flere penge fra fælleskassen – men staten overtager hele finansieringen.

I dag er det staten, der via finansloven fastsætter FGU's finansiering og udbetaler midlerne til skolerne. Men samtidig er der et ret komplekst system, hvor kommunerne skal betale et bidrag til staten for de unge, der optages på FGU.

Hvis staten overtog finansieringen fuldt ud, ville systemet blive enklere – og det kunne give kommunerne et stærkt incitament til at få flere unge ind i uddannelsesfællesskabet.

Hvordan få vi de unge med?

Vi ved, at reformer tager tid. Men de 45.000 unge uden uddannelse og arbejde kan ikke vente på effekten helt frem mod 2030 og videre.

Og ja – der er også andre tiltag i gang – Ungeløft med mere. Men lad os nu og her sikre, at den hovedvej, FGU, som er etableret, bliver en mulighed for flere unge.

Derfor burde spørgsmålet også være en del af denne valgkamp: Hvordan får vi flere af de unge med allerede i den næste valgperiode?

1. Indfør her og nu retskrav for optagelse på FGU for de elever, som ikke består folkeskolens afgangsprøve.
2. Indfør retskrav for optagelse på FGU for unge, som står udenfor uddannelse og arbejde.
3. Gør FGU 100 procent statsfinansieret –i lighed med de andre ungdomsuddannelser.