FH: Genåbning stiller ledere i svære dilemmaer

Medarbejdernes ve og vel
Risikoen for sygdom er for ledere og medarbejdere et voldsomt dilemma, hvor egen sikkerhed afvejes mod den nødvendige indsats.

Vi skal undgå dilemmaet og sikre sikkerheden ved at tilbyde nødvendige værnemidler og lave klare retningslinjer for personalets sikkerhed.

Et andet dilemma er arbejdsfritagelse. Hvad med de særligt sårbare medarbejdere? Skal pædagogen med astma blive hjemme, eller hvad med medarbejderen med et udsat barn eller partner?

Ved at udarbejde fælles retningslinjer for, hvilke medarbejdere der skal fritages fra arbejde, undgår vi, at lederen hænger på dilemmaet lokalt.

Risikoen for smitte vil være stor
Selvom ledere og arbejdspladser laver en stor forebyggende indsats, så er risikoen for smitte med covid-19 stor.

Det gælder i høj grad inden for sundheds- og plejesektoren, men også inden for for eksempel transport og detailhandel. Og når institutioner og skoler åbnes igen, vil flere udsatte erhverv komme til.

Institutioner, dagpleje og skoler vil få problemer med at tilbyde den sædvanlige pladskapacitet og kvalitet. Flere steder vil lederne ikke økonomisk eller praktisk kunne håndtere et stort fravær i en længere periode, uden at det går ud over kvaliteten.

Derfor vil der blive behov for at sikre økonomisk støtte og fleksibilitet til de ledere, der ender i dilemmaer på grund af sygdom og smitterisiko.

Psykisk pres på ledere vil vokse
Allerede nu ser vi, at de offentlige lederes psykiske arbejdsmiljø er under et voldsomt pres. Og vi forventer ikke, at presset bliver mindre umiddelbart efter corona-pandemien.

Lad os nævne Kriminalforsorgen som eksempel. Kriminalforsorgen har iværksat initiativer for at begrænse risikoen for smittespredning. Det betyder blandt andet, at der ikke indsættes nye dømte, der kommer fra fri fod.

Når krisen er ovre og disse initiativer rulles tilbage vil der derfor være opbygget en stor "pukkel" af klienter, som presser Kriminalforsorgens institutioner og deres ledere.

Oprydningen starter efter genåbningen
Det samme gælder sundhedsvæsenet, hvor elektiv aktivitet aflyses eller udskydes. Det danner efterslæb, der skal håndteres efter krisen.

For lederne venter et kæmpe oprydningsarbejde i genetablering af hverdagen. Vagtplaner med efterslæb, flytning af ferie, genindkaldelse af borgere, patienter og brugere.

Det er vigtigt at understrege, at arbejdet ikke er ovre, når samfundet genåbnes. Der vil på den anden side være et oprydningsarbejde for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Det skal vi imødekomme ved også efterfølgende at understøtte og inddrage lederne.

Virussen har vist, at den dyrebare tid ikke bruges på faglige kampe og politisk armlægning. Og generelt oplever de faglige organisationer, lederne og lederforeningerne et godt samarbejde med regering, erhvervsorganisationer og andre aktører.

Vores opfordring er, at de gode samarbejdsstrukturer bevares og styrkes – også efter krisen.