FOA svarer: Erhvervsuddannelse er ikke en blindgyde

REPLIK: En erhvervsuddannelse er ikke en værdiløs blindgyde. Den giver derimod mulighed for job, videreuddannelse og karrierespring både til siden og fremad, skriver Torben Klitmøller Hollmann fra FOA i en replik til Nikolaj Sørensens indlæg i Altinget.

Af Torben Klitmøller Hollmann
Sektornæstformand i FOA

Erhvervsuddannelser er en blindgyde, der fastlåser dig i jobbet som faglært, hvor dine kompetencer negligeres. Det er det billede, som Nikolaj Sørensen tegner af erhvervsuddannelser i sit debatindlæg i Altinget: uddannelse 2. februar.

Det ærgrer mig, at Nikolaj Sørensen, der selv er faglært, efter min tolkning taler erhvervsfagligheden ned ved at tegne et billede af en uddannelse som faglært som værdiløs.

Det er i hvert fald ikke det billede, jeg har af social- og sundhedsfaget med min mangeårige erfaring med forskellige aspekter af sektoren.

Der er mange muligheder i en uddannelse som faglært. Det er muligt at få både en erhvervsuddannelse og eksamensbevis, hvis du vælger EUX. Det giver mulighed for at gå direkte i job eller søge videregående uddannelse på kvote 1. For eksempel kan du uddanne dig til social- og sundhedsassistent med EUX Velfærd.

EUD som fundament for ledelse
Det kan virke som en uoverstigelig barriere, hvis man som Nikolaj Sørensen støder på jobopslag efter jobopslag til lederstillinger, der efterspørger lederuddannelse på akademisk niveau.

Men en del arbejdsgivere vægter også indsigt i branchen. Jeg er selv uddannet social- og sundhedsassistent og har med den baggrund – suppleret med løbende lederuddannelser – været leder i både psykiatrien og hjemmeplejen. Her oplevede jeg det som en stor fordel at kunne at kunne koble det sundhedsfaglige med det ledelsesfaglige.

I FOA er der mange ledere med en erhvervsfaglig baggrund. De gør det rigtig godt, fordi de har den dobbelte faglighed, der skal til for at være gode, professionelle velfærdsledere.

Når det er sagt, tvivler jeg på, at lederdrømme er den primære motivationsfaktor for dem, der vælger at tage en social- og sundhedsuddannelse. Drivkraften er at gøre en forskel for andre mennesker.

At kalde det et nobelt karrierevalg synes jeg på ingen måde er retorisk spin, som Nikolaj Sørensen ellers påstår i sit debatindlæg. Tværtimod.

Mere end bleskift
Jeg giver Nikolaj Sørensen ret i, at der er behov for at gøre op med fordomme om erhvervsuddannelserne og udbrede kendskabet til de kompetencer og muligheder, de giver. Inden for social- og sundhedsområdet foregår der flere indsatser både lokalt og nationalt for at sætte positivt spot på uddannelserne.

Til DM i Skills i Herning i januar kårede vi for ottende gang Danmarks bedste sosu-assistenter. Her viste både de ti deltagere i konkurrencen og andre elever fra de lokale sosu-skoler faget og talte med de besøgende om den store faglighed, der er i social- og sundhedsuddannelserne.

Social- og sundhedsfagligheden er meget andet end at skifte bleer, som Nikolaj Sørensen bruger som eksempel i sit debatindlæg. Det er blandt andet at arbejde tværfagligt, håndtere medicin og kommunikere med borgere og pårørende i svære situationer.

Velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler er også en stadig større del af social- og sundhedsfagligheden. Noget, som sosu-skolerne nu stiller endnu skarpere på med deres to nye videnscentre for velfærdsteknologi i regi af Undervisningsministeriet.

En invitation til Nikolaj Sørensen
De positive historier om erhvervsuddannelserne skal frem – gerne fra folk i fagene. Dét er et vigtigt skridt mod at opnå større anerkendelse af og kendskab til erhvervsfaglige kompetencer.

Derfor vil jeg meget gerne høre Nikolaj Sørensen fortælle om det, der motiverer ham ved sit fag. Og hvordan han ser, at vi kan gøre erhvervsuddannelserne attraktive for flere.

Jeg vil også gerne invitere ham til at mødes med nogle af vores mange dygtige faglærte ledere og medarbejdere i sektoren. De er levende beviser på, at en erhvervsuddannelse er et nobelt karrierevalg med mange muligheder.

Forrige artikel DEA: Bogligt stærke skal også opleve EUD DEA: Bogligt stærke skal også opleve EUD Næste artikel Efterskoleformand: Unge skal træffe bevidste uddannelsesvalg Efterskoleformand: Unge skal træffe bevidste uddannelsesvalg
  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om erhvervsuddannelser....

    Underlig diskussion, da omkring 33 % af alle mellem 15 og 69 år har taget en erhvervsuddannelse, som afsluttende uddannelse, så her er ikke medregnet diverse overbygninger på erhvervsuddannelser - her er diverse håndværksuddannelser righoldigt repræsenteret med uddannelser, der varierer fra konstruktøruddannelser til elinstallatører.

    Endvidere er erhvervsuddannelser præget af uendeligt mange valgmuligheder, de, der har en sådan uddannelse bygger vore huse, sørger for vore kloaker, sørger for elforsyningen, vedligeholder vore skove, laver guldsmykker til valentinsdag, reparerer ure, sælger tøj og er dermed ikke begrænset til diskussionens snævre vinkel.

    Det ville være rart hvis beslutningstagere - politiske og fagpolitiske - havde den viden, så ville de også vide at en erhvervsuddannelse ikke er en blindgyde, men derimod en platform, man kan bevæge sig fra, eller blive på, og der udvikle sig i forhold til den verden, der nu fungerer der.

    Måske er disse meningsfabrikanter begrænset af en andens slags synsvinkel, formet i andet regi, og det er jo lidt sørgeligt.

  • Anmeld

    wedell christensen · Cand.pæd.

    Noget om kompetence..

    Det er en almindeligt anerkendt fordom og tilstand, at en erhvervsuddannelse (EUD) er "nederen". Den befæstes af skolelærere, vejledere og forældre. Det skyldes, at kendskabet til de gode stillinger er offentlige stillinger i de offentligt ansatte læreres og vejlederes verdensbillede, og hvad skal mangen en enlig mor så sige og mene?
    Også det offentlige ansættelsessystem er indrettet på, at en faglært er nederst i hierarkiet, selv om analyser af både faglige og ledelsesmæssige kompetencer kan vise, at en EUD-uddannet kan have kompetence nok til hierarkisk højere stillinger. Men det er jo de såkaldt højere uddannede i DJØF-regimet, der bestemmer i det offentlige, så det skal laves om politisk. Kan akademisk uddannede valgte byråds-, regionsråds- og folketingsmedlemmer se det? Det er ikke min erfaring.
    Men en virksomhedsleder i det private har større chance for at se det - hans overlevelse afhænger af det på en helt anden måde end hvis han var offentligt ansat.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    At se fremtiden gennem bagruden

    Det er nu mere end 50 år siden vi erkendte at den teknologiske udvikling ville erstatte mennesket i produktionen. Nu er tiden kommet hvor vi kan se det komme og visse steder er det allerede kommet. Om 20-25 år vil det antagelig være et ganske lille antal mennesker som har et lønnet job.

    Når det stadig er mennesker som er læger, jurister, snedkere m.v. skyldes alene at vi har besluttet det. Teknikken til at erstatte funktionerne med robotter er der og vi kan derfor beslutte os til noget andet når vi finder det opportunt. Og den beslutning kommer sikkert snart da Kina driver global teknologisk udvikling og implementering ret stærkt.

    Desværre er det stadig sådan at mennesker der her på Altinget taler om uddannelse gør det på en måde så man alvorligt må tvivle på at de følger med i verdens udvikling.

  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om at følge med og kompetencer....

    Når vi - seriøst - kigger på udviklingen, så forekommer det stadig,,at der her udkanten af den teknologiske udviklings verden, ankommer mennesker, altså sådan helt rigtige almindelige mennesker, der: Sætter ledninger op, forbinder dem, installerer indernet, sætter wifi op, ja, sågar graver huller og tjekker kloaker, river tage ned og sætter nye tage op - indtil videre har jeg ikke mødt robotter, der magter den kompleksitet som disse opgaver indebærer, kun i romanernes verden. Bare alene det at tale med mig, for at få afdækket problemet, undskyld udfordringen, er jo en kompleks udfordring.

    Sågar spiser vi i Danmark på restauranter, der har sat landet på et verdenskort, hvor vi tidligere ikke befandt os. Disse restauranter ledes af mennesker, der sammen med kokke og tjenere, sørger for at vi spiser bedre ude end for 50 år siden, mennesker med en en helt almindelig erhvervsuddannelse som ballast.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Pølsemandens sidste suk - ja hvornår egentlig

    Jamen du har da ret Zederkof. Derfor har debatten siden min ungdom også været så svær. Det vi ser i hverdagen og det loven og erfaringen siger os hænger ikke længere sammen.

    Tag og kig på gågaden. Bare for 5 år siden var den fyldt med udvalgsforretninger. De er væk i dag, nogle er erstattet af genbrugsbrugs og 10-krones forretninger, andre er blot lukkede og lokalerne tomme. I Nykøbing Mors er der kun liv i gågaden onsdag hvor den indtages af krejlerne de andre dage er den som en søndagsspadseretur.

    Dagligvarehandlen, som er den som driver forretningsgaderne, erstattes nu af internethandel. COOPs Mad er landsdækkende; jeg bruger den selv og handler i dag kun småting i supermarkedet. Selv Amazons betjeningsløse forretninger ser lidt gammeldags ud i dag.

    Når vi bygger supersygehuse ser det hovedløst ud. Det hænger ikke sammen med effektive behandlingsmetoder som reducerer liggedagene til 20% og hjemmeoperationer.

    Hvem, vil i dag uddanne sig til chauffør? Nej vel, vi ved at den førerløse bil er der og faktisk kun venter på at færdselsloven ændres. Når det sker vil trafiksikkerheden hurtigt forbedres hvilket igen reducerer behovet for læger og sygehuse. Intet er kunstig intelligens så god til som at finde rundt i lovjunglen. At uddanne sig til jurist i dag synes halsløs gerning.

    Og sådan kan man naturligvis blive ved. I dag kan vi gøre det bedre end vi kunne for 50 år siden, men det er også svært i dag at sige noget om hvornår pølsemanden på hjørnet er blevet til en automat. Men at det sker en dag bør man ikke tvivle om.