For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.

Mere end 200 familier har måtte vinke farvel til børnechecken siden reglen om den økonomiske straf trådte i kraft sidste sommer.

Det fremgår af tal fra landets fem største kommuner, som Altinget har fået aktindsigt i.

Topscorerne er København og Aarhus Kommune, hvor henholdsvis 99 og 108 familier har mistet børnechecken, fordi deres børn har haft mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal.

Fraværsstraffen indgår som en del af ghettopakken fra den forrige regeringsperiode. Tanken med straffen er blandt andet at opdage børn, der mistrives, har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere forklaret.

Men ifølge Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, rammer fraværsstraffen socialt skævt. Ifølge rådmanden er langt størstedelen af de familier, der har mistet børnechecken, kendt af kommunens socialforvaltning i forvejen. Fraværsstraffen er med til at gøre livet endnu sværere for de udsatte familier, og han mener derfor, at fraværsstraffen bør afskaffes.

”Jeg deler den nervøsitet, som de fleste skolefolk og socialrådgivere har haft. Nemlig at man er bange for, at det kan betyde, at samarbejdet mellem skolen og familierne lider skade. Og at nogen kan blive ramt af yderligere fattigdom,” siger Thomas Medom.

Genstand for kritik, men positiv respons i KBH
Fraværsstraffen består, fordi Socialdemokratiet bakker op om sanktionen sammen med de borgerlige partier.

Den økonomiske sanktion har været genstand for heftig kritik, siden den blev indført. Kritikken fra kommuner og skoleledere har blandt andet lydt, at den skader skole- og forældresamarbejdet, og at fraværsstraffen vil ramme endnu flere elever end først antaget.

Senere har folkeskolen.dk kunne berette fra både Aarhus og Næstved, at straffen har tendens til at ramme social skævt og dermed ramme familier, der i forvejen har det svært.

I Københavns Kommune er holdningen til fraværsstraffen anderledes positiv. Her lyder vurderingen fra børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), at straffen ”ser ud til at understøtte” kommunens målsætning om at have så lidt fravær som muligt.

”Vi kan ikke konkludere noget endegyldigt. Men vi kan konstatere, at siden reglerne blev indført, har vores skoler registreret et faldende ulovligt fravær. Der har også været et fald i skolernes underretninger til forvaltningen og et fald i antallet af afgørelser, hvor forvaltningen sanktionerer. Det synes jeg er positivt,” siger Jesper Christensen i et skriftligt svar til Altinget.

KL: Straffen må ikke stå alene
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), er ikke overrasket over tallene.

Han fremhæver, at antallet af sanktioneringer er lavere end antallet af underretninger, og at det er et tegn på, at kommunerne kun gennemfører straffen, når de er helt sikre på, at der er grundlag for den.

Thomas Gyldal Petersen og KL bakker derfor op om fraværsstraffen som et redskab til at reducere elevernes samlede fravær.

”Det er bare vigtigt for mig, at det ikke står alene. Vi er nødt til at arbejde socialpædagogisk og andet med de børn og familier, som har for meget fravær,” siger Thomas Gyldal Petersen, der til daglig er borgmester i Herlev Kommune.

Fremrykning af evaluering afvist
SF, der modsat S ikke står bag aftalen, har på baggrund af kritikken af reglen bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om at fremrykke den planlagte evaluering af sanktionsmuligheden.

Men det afviste ministeren i januar.

”Regeringen mener, at det er for tidligt at afgøre, om reglerne har haft den ønskede effekt. Lovgivningen bør have tid til at virke og danne grundlag for den revision af loven, som allerede er aftalt,” lød afvisningen fra Pernille Rosenkrantz-Theil i et folketingssvar til SF’s gruppeformand Jacob Mark.

Indtil videre er det derfor fortsat planen, at evalueringen skal ske i 2022.

Fraværsstraffen har siden coronakrisen rullede ind over landet været suspenderet, og der er derfor ikke blevet registreret ulovligt fravær i andet kvartal af 2020.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forrige artikel Kalender for den nye politiske sæson: Efteråret bliver travlt efter coronalukning Kalender for den nye politiske sæson: Efteråret bliver travlt efter coronalukning Næste artikel Ugens profil: Lisa Goth Ugens profil: Lisa Goth