Forening: Inddrag unges egne uddannelsesønsker i visiteringen til STU

DEBAT: Unges ønsker skal indgå i uddannelsesplanerne, der ligger til grund for visitationen til eksempelvis STU. På den måde forbedres de unges retssikkerhed, så det ikke er kommunernes økonomi, der dikterer unges fremtidsmuligheder, skriver Esben L. Kullberg.

Det kan forbedre flere af STU'ens svagheder, hvis unges uddannelsesønsker tages med i overvejelserne bag visitationen, skriver Esben L. Kullberg.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Esben L. Kullberg
Direktør, Foreningsfællesskabet Ligeværd

I dag har unge, der er visiteret til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), kun Klagenævnet for Specialundervisning at håbe på, hvis kommunen henviser dem til et uddannelsestilbud, de ikke ønsker. Hvis den unges ønske fik førsteprioritet i valget af uddannelse, og kommunerne fagligt skulle begrunde, når de går imod den unges ønske, ville det klare mange af uddannelsens udfordringer.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har indkaldt ordførerne til drøftelser af STU’en. Ministeren har selv udtalt, at hun synes, at uddannelsen er blevet noget stedmoderligt behandlet.

Evalueringer fra de seneste år har også peget på, at der er væsentlige forbedringspotentialer omkring uddannelsen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Unges muligheder indskrænkes
Den seneste analyse fra januar 2019 kiggede i særlig grad på de udfordringer, der er med et relativt stort frafald. En problematik, som godt kan undre, når uddannelsen skal være særligt tilrettelagt til den enkelte unge.

Analysen satte også kritisk lys på overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. I den forbindelse viste analysen, at mange unge tabes i den overlevering, der skal ske mellem uddannelse og jobcenter.

Hvis man gjorde den unges ønske forpligtende i valget af uddannelsessted, vil man efter min opfattelse kunne forbedre flere af uddannelsens svagheder.
Esben L. Kullberg
Direktør, Foreningsfællesskabet Ligeværd

Ministeriets analyse viste også, at der er udfordringer omkring inddragelsen af de unge i valget af deres uddannelsestilbud. Flere og flere steder får den unge kun et tilbud. Og i de kommuner, hvor dette er visitationspraksis, er det helt overvejende den kommunale STU, der tilbydes.

Økonomien strammer til i de fleste kommuner, så der tænkes i besparelser på alle områder, også på STU’en. Mange steder betyder det, at kommunerne leder efter muligheder for at begrænse udgifterne, og lige nu ser vi, at de unges muligheder indskrænkes betydeligt gennem komplicerede udbudsrunder, som uddannelsesstederne skal finde ud af at byde på, for at de unge i kommunerne kan bruge deres uddannelsessted som en mulighed.

Andre steder ser vi kommunalbestyrelser, der træffer beslutninger om urealistisk lave prislofter med beløb, der ikke kan laves kvalificeret uddannelse for.

Unges ønsker skal skrives ind i uddannelsesplanerne
Der er nok at tale om på mødet mellem minister og ordfører, og der er nok at tage fat på.

Jeg vil derfor foreslå ministeren og ordførerne et håndtag, som efter min opfattelse vil kunne forbedre en række af de områder, analyserne viser halter.

Mit forslag er simpelthen, at det gennem en tilføjelse i loven om STU gøres pligtigt for kommunerne at skrive den unges ønske ind i den uddannelsesplan, den kommunale uddannelsesvejledning udarbejder, og som ligger til grund for visitationen til det konkrete uddannelsessted.

Læs også

Minister vil sløjfe følgeforskning til FGU

Hvis man gjorde den unges ønske forpligtende i valget af uddannelsessted, ville man efter min opfattelse kunne forbedre flere af uddannelsens svagheder. Som ministeriets analyse også påpeger, så er der nemlig en positiv sammenhæng mellem inddragelse af den unge og dennes forældre i valget af uddannelsessted og både frafald og overgange.

Analysen påviser, at i de tilfælde, hvor den unge og forældrene føler sig hørt og inddraget, der er frafaldet mindre, og chancen for at den unge kommer videre i et job større.

Faglige argumenter for at gå imod unges ønsker
Vi ved godt, at der er unge med særlige behov, der ikke har et helt klart blik på deres egne muligheder. Det er nogle gange en del af deres handicap. Derfor tænker jeg også, at der kan være behov for, at deres ønsker og fremtidsperspektiver justeres gennem vejledning. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at gå imod den unges ønsker, hvis de er helt urealistiske og kun rummer udsigten til yderligere nederlag.

De tilfælde er der efter min fornemmelse ikke mange af. Men hvis situationen opstår, skal der selvfølgelig være mulighed for, at vejledning og visitation går en anden vej end den, den unge ønsker. Men i de tilfælde skal kommunen kunne fremlægge fagligt forsvarlige argumenter for en sådan vej.

Med en sådan ret lille ændring vil vi kunne forbedre den unges retssikkerhed betydeligt, vi vil kunne imødegå, at den kommunale økonomi bliver bestemmende for den unges fremtidsmuligheder, og vi vil sikre, at vi får flere unge med særlige behov godt videre, så også de kan få mulighed for at bidrage til det store samfundsmæssige fællesskab.

Politik har aldrig været vigtigere