GL-formand til erhvervsgymnasier: Nej, elevfordelingsaftale er ikke kun målrettet stx

I et indlæg i Altinget 28. oktober påstår to elevorganisationer og tre DEG-repræsentanter og direktører fra større erhvervsgymnasiale institutioner i henholdsvis Aalborg (Aalborg Handelsskole), Odense (Tietgen) og Horsens (Learnmark Horsens), at hhx og htx bør undtages for elevfordelingsaftalen, fordi den efter deres opfattelse er målrettet stx og skaber flere ulemper end fordele for erhvervsgymnasierne. Imidlertid er det afgørende for, at aftalen kan virke efter hensigten, at alle er med. Og den er ikke kun målrettet stx.

Den nye model for elevfordeling skal selvfølgelig omfatte alle gymnasiale uddannelser. Aftalen sikrer frit valg af gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx og eux), men ikke frit valg af lige bestemt én konkret skole, og sådan er det også i dag – også på det erhvervsgymnasiale område, hvor man nok har været friholdt fra de fordelingsregler, der har reguleret det almengymnasiale område, men hvor man som elev heller ikke har været 100 procent garanteret optag på lige netop den institution, man måtte have ønsket.

Elevfordelingsaftalen skal for det første hindre en uhensigtsmæssig skæv elevsammensætning på skolerne, og for det andet sikre et bredt og fintmasket geografisk uddannelsesudbud i hele landet. Det er to centrale formål, som spiller tæt sammen og skal være med til at dæmme op for skolelukninger, der vil få mærkbare negative konsekvenser for store dele af lokalsamfundet og uddannelsesfrekvensen i nærområderne.

Vigtigt med fintmasket geografisk uddannelsesudbud

Med faldende ungdomsårgange og forstærkede tendenser til, at de unge vælger ungdomsuddannelse i byerne, står vi over for massive udfordringer, som risikerer at lukke små gymnasier og uddannelsesafdelinger i provinsen.

Der er ingen grund til at tage erhvervsgymnasierne ud af elevfordelingsaftalen

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Udviklingen er en trussel mod hævdvunden dansk uddannelsespolitik om at sikre et bredt og dækkende geografisk uddannelsesudbud overalt i landet.

På det erhvervsgymnasiale område har vi blandt andet set problemstillingen udfoldet i Svendborg og omegnskommunerne. Over de seneste otte år er eleverne i stigende tal søgt mod Odense, og det har betydet, at Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier gik fra ni spor til fire spor, mens Tietgenskolen i Odense er vokset og har bygget til.

Samme tendens er aktualiseret i Hobro, hvor htx-udbuddet lokalt blev truet af, at eleverne søger mod storbyerne Aalborg og Randers. Elevsøgningen mod byerne og en afmatning i provinsen er altså ikke fremmed for erhvervsgymnasierne. Jeg er sikker på, at de tre direktører, som taler imod aftalen, må være godt bekendte med, hvordan den nuværende mangelfulde regulering har favoriseret de større byskoler på bekostning af de trængte institutioner.