Forsker: Brug coronavirussen til at styrke naturfag i folkeskolen

DEBAT: Med få midler kan vi udnytte covid-19 som løftestang for naturfag i folkeskolen. Lige nu kan lærerne nemlig med god samvittighed tage eleverne ud af klasseværelset, og det styrker indlæringen, skriver Theresa Schilhab.

Af Theresa Schilhab
Dr.Pæd. og forsker i naturfagsdidaktik, Aarhus Universitet

I folkeskolen skal natur/teknologi-faget blandt andet styrke viden om natur, naturfænomener og menneskets forhold til naturen. Eleverne skal også forstå naturvidenskabelig viden og argumentation, og hvordan man undersøger videnskabeligt.

Det langsigtede formål er dels rekruttering til studier som kemiker, biolog og ingeniør, dels demokratistyrkende befolkningsoplysning i forhold til naturvidenskabelige emner.

Natur- og teknologifagene oppebærer altså viden på samfundsniveau. De kvalificerer samfundsdebatten om reduktion i biodiversitet, klimaforandringer, bakteriel multiresistens, teknologisk umyndiggørelse og helt aktuelt epidemier og sætter hjørnestenen for udviklingen af løsninger på udfordringerne.

Samtidig styrker natur- og teknologifagene elevernes kritiske tænkning. Den er uundværlig for nutidens børn og unge og fremtidens voksne. De skal i historisk grad evne at skelne fakta fra mening, ægthed fra snyd og videnskab fra nonsens.

Klasseværelset begrænser indlæringen
Der er med andre ord en vifte af vægtige årsager til, at Danmark ønsker den bedst mulige undervisning i natur- og teknologifagene. Blandt andet derfor lancerede den daværende regering i 2018 den nationale naturvidenskabsstrategi.

Strategien peger blandt andet på behovet for mere viden om, hvordan elevers interesse kan vækkes, og hvordan lærernes didaktiske kompetencer kan styrkes. Rapporten fremhæver eksempelvis, at det er nødvendigt at afsøge nye metoder til at styrke naturfagsundervisningen.

Og her kommer covid-19 ind. Ikke som studieobjekt, men som undskyldning for at høste det stort set uudnyttede potentiale i at flytte undervisningen i naturfag og teknologiforståelse ud i mere naturlige omgivelser.

Trods alle forholdsregler så er risikoen for smitte mindre udendørs end indendørs. Derfor har lærerne lige nu en unik og positiv undskyldning for at drage i felten. Noget, som jagten på målbar og primært boglig viden til hverdag stort set afholder dem fra.

Udeundervisning indebærer aktiv brug af naturrummet som læringsarena for natur og teknologi. Det er dokumenteret, at naturrummet i modsætning til klasseværelset stimulerer spontant til opmærksomhed, observation, undersøgelse, hypotesedannelse, udledning og efterprøvning af forståelse.

Teknologien indgår naturligt
Netop her er naturvidenskaben særligt succesrig, fordi den foregår organiseret, systematisk og med en udviklet følsomhed i observationen. Naturfagslæring udendørs og i naturlige omgivelser er derfor intuitivt appellerende.

Samtidig stimulerer naturomgivelser til spontane undervisningsepisoder, hvor naturfænomener indgår som et fælles tredje for lærere og elever, der håndgribeliggør emner og understøtter samtaler.

Det er eksempelvis lettere at anskueliggøre, hvordan istidslandskabet er blevet formet af geologiske processer, hvis eleverne står ved et vandhul skabt af en smeltet klump gletsjeris, hvor forklaringen hænges op på den konkrete oplevelse.

Under samtaler i naturrummet får elever kropsligt og emotionelt understøttet deres indholdsviden, samtidig med at de ved krydsreferencer mellem udpegning af naturfænomener og den sproglige udpegning understøttes i den naturvidenskabelige undersøgelses- og argumentationsform.

Helkropsoplevelsen sikrer, at læringen forankres både sansemæssigt, motorisk og som kropsfornemmelse, såkaldt tavs viden, der gør erindringen lettere at genaktivere i ny læring.

I naturrummet tilbyder teknologi som eksempelvis smartphones desuden at forlænge og udvide vores sanser og at understøtte den særlige systematik, der gælder for naturfaglig empiriindsamling og datahåndtering.

Udenfor kommer teknologi altså i anvendelse på en helt anden og facetteret måde, end den kan i klasselokalet.

Lærerne savner viden
Når jeg udfordrer mine egne studerende, der blandt andet er folkeskolelærere, til at undervise ude, påpeger de, at det tager tid at finde på læringsforløb, der er forskningsmæssigt belæg for.

Noget af det, lærerne efterspørger, er imidlertid allerede til rådighed. Mit eget projekt Naturlig Teknik finansieret af Nordea-fonden har eksempelvis på naturligteknik.dk opbygget en ret udførlig database over apps, der hurtigt og nemt giver lærerne mulighed for at designe forløb i naturen.

Selv om vi handler hurtigt og bygger covid-19-drevne udendørsforløb, så er der selvfølgelig brug for en mere langsigtet strategi, hvis der fra politisk side er ønske om at udnytte potentialet i at flytte undervisningen ud af klasselokalet.

Eksempelvis skal den type viden, eleverne opnår udenfor, vægtes højere. Rammerne for lærerne skal være i orden, så de føler sig trygge i rollen. Og det kræver strukturerede og tilgængelige færdigpakkede undervisningsforløb, kendskab til egnede lokaliteter og en endnu mere målrettet pakke af apps, måske endda udviklet gennem en eller anden grad af statsstøttet innovation.

Og så skal lærerne klædes på til at udnytte naturrummet, både via læreruddannelsen og gennem videreuddannelse.

Sidst, men ikke mindst, er det centralt, at forskere får lov til at følge indsatsen og evaluere, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer knapt så godt. Vi ved, at udeundervisning virker, men først når vi i detaljer forstår, hvorfor den virker, kan vi sammensætte en uddannelse i natur og teknologi, der for alvor understøtter en bedre fremtid.

Forrige artikel Friskoler: Kommunerne sparer millioner på friskolernes forårs-sfo Friskoler: Kommunerne sparer millioner på friskolernes forårs-sfo Næste artikel R vil løfte FGU: Stop forskelsbehand­ling af udsatte unge R vil løfte FGU: Stop forskelsbehand­ling af udsatte unge