Debat

Forskere: Gymnasiets grundforløb forstærker etnisk opdeling

Vores forskning viser, at gymnasiets grundforløb forstærker social og etnisk opdeling. I stedet for at skabe faglig afklaring cementerer det eksisterende grupper og gør det sværere at danne nye fællesskaber, skriver Abir Mohamad Ismail og Marie Fjellerup Bærndt.

Behovet for tryghed og fællesskab betyder, at elever ofte vælger den studieretning, hvor deres venner fra grundforløbet søger hen, skriver Abir Mohamad Ismail og Marie Fjellerup Bærndt. — Behovet for tryghed og fællesskab betyder, at elever ofte vælger den studieretning, hvor deres venner fra grundforløbet søger hen, skriver Abir Mohamad Ismail og Marie Fjellerup Bærndt.Foto: Linda Kastrup

24. marts 2025 kl. 05.00

Abir Mohamad Ismail & Marie Fjellerup Bærndt

Hhv. ph.d i antropologi & postdoc, Aarhus Universitet og ph.d i antropologi & postdoc, Vive

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gymnasiets nuværende grundforløb blev indført i 2017 med ambitionen om at give eleverne bedre mulighed for faglig afklaring, før de valgte studieretning. I praksis har ordningen dog haft utilsigtede konsekvenser, der rækker ud over det faglige.

Vores forskning viser, at grundforløbet ikke blot er socialt udfordrende, men også bidrager til at forstærke etnisk opdeling i gymnasiet.

I forskningsprojektet 'Fællesskaber på tværs' har vi interviewet 92 elever fra fire gymnasier i Aarhus om deres oplevelser af sociale relationer og fællesskab.

Vores data peger på, at grundforløbet spiller en afgørende rolle for, hvordan sociale grupperinger dannes og vedligeholdes i gymnasiet. Bevidstheden om, at man efter kort tid skal skifte klasse, får mange elever til at søge tryghed i kendte relationer fremfor at vove sig ud i nye fællesskaber.

Behovet for tryghed og fællesskab betyder, at elever ofte vælger den studieretning, hvor deres venner fra grundforløbet søger hen.
Abir Mohamad Ismail & Marie Fjellerup Bærndt

En elev beskriver det således: "Jeg kunne ikke overskue at starte forfra, nu hvor jeg lige havde fundet mig til rette i en gruppe."

Social og kulturel opdeling

For mange elever betyder den sociale udmattelse efter grundforløbet, at de ikke investerer sig fuldt ud i de nye klassekammerater, men i stedet vender sig mod de fællesskaber, de har med sig.

Grundforløbet fungerer derfor som en social cement, der fastlåser elever i tidligere etablerede relationer frem for at skabe nye og mere inkluderende fællesskaber.

Når eleverne efter tre måneder skifter til deres studieretningsklasse, tager de derfor ofte deres eksisterende relationer fra grundforløbet med sig. Det kan skabe lukkede grupper, som kan være svære at trænge ind i for nye klassekammerater.

Som en elev beskriver: "Der var jo grupper allerede i starten, fordi i grundforløbet var de alle sammen meget tætte. Så det var lidt svært for mig at kommunikere med dem."

Særligt elever med minoritetsetnisk baggrund fortæller, at de har svært ved at finde plads i de sociale fællesskaber efter skiftet.

Læs også

Debat

Rektorer: Stentavler, papir og blyanter er ikke svaret på AI-udfordringerne, Tesfaye

Grundforløbet skaber altså en overgangsperiode, hvor eleverne tilpasser sig et fællesskab, der ikke er permanent. Denne midlertidighed betyder, at nogle elever afventer med at engagere sig, mens andre hurtigt finder sammen med ligesindede og holder fast i disse bånd.

Det resulterer i et gymnasieforløb, hvor elever ikke bare opdeles på baggrund af faglige interesser, men også sociale og kulturelle tilhørsforhold.

Studieretningsvalg på baggrund af sociale faktorer

Flere elever oplever, at valget af studieretning ikke alene sker ud fra faglig interesse, men i høj grad også ud fra sociale hensyn.

Behovet for tryghed og fællesskab betyder, at elever ofte vælger den studieretning, hvor deres venner fra grundforløbet søger hen.

Flere gymnasier arbejder aktivt for at skabe mere inkluderende fællesskaber, men vores data peger på, at grundforløbet modarbejder denne ambition.
Abir Mohamad Ismail & Marie Fjellerup Bærndt

Som en elev forklarer: "Og så ringede jeg til Nadeen den aften, fordi hun også snakkede om biologi: ’Hvad gør du, Nadeen? Hvad gør du med biologi?’ Og hun var sådan, jeg ved det ikke, jeg har hørt matematik er svært. Og så valgte vi biologi."

Det er således ikke kun faglige interesser der gør, at visse studieretninger ofte domineres af bestemte grupper, hvad enten det er piger, drenge eller etniske minoriteter.

Grundforløbet giver mulighed for at vælge studieretning som vennerne og kan derfor forstærke blandt andet etnisk opdeling.

Tid til gentænkning

Flere gymnasier arbejder aktivt for at skabe mere inkluderende fællesskaber, men vores data peger på, at grundforløbet modarbejder denne ambition.

Hvis minoritetsetniske elever fra i løbet af de første tre måneder oplever eksklusion eller social usikkerhed, kan de bevidst vælge studieretninger, hvor de forventer at møde et tryggere socialt rum. Derved skabes der en selvforstærkende proces, hvor etniske grupper koncentreres i bestemte klasser og retninger.

Det har aldrig været hensigten, at grundforløbet skulle bidrage til social fragmentering, men vores forskning viser, at det ofte er tilfældet. Både Danske Erhvervsskoler- og gymnasier samt Gymnasieskolernes Lærerforening har rejst kritik af grundforløbets nuværende form.

Forslag om at skrotte det eller gøre overgangen mere stabil for eleverne bør tages alvorligt.

Hvis vi vil sikre et gymnasium, hvor sociale fællesskaber på tværs af forskelligheder kan trives, er det tid til at overveje om grundforløbet skal skrottes helt, eller om vi i stedet skal organisere os til en bedre overgang fra grundforløb til studieretning.

Læs også