Forskningschef: Folkeskolens fag kan ikke rumme alt

Fagene i folkeskolen udvikler sig i samspil med den verden, som eleverne er en del af. Men fagene kan ikke rumme alt hele tiden, og derfor vil der være momenter, hvor aktører uden for skolens mure vil pege på, at der mangler noget, skriver Andreas Rasch-Christensen.

Placeholder image
Med fokus på pædagogiske aktiviteter, leg og spontant opståede situationer, indrammer SFO'en arbejdet med børn og unges nysgerrighed og appetit på tilværelsen, skriver Andreas Rasch-Christensen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lærer Anders Thorsen har udarbejdet en fyldig liste over områder, som forskellige aktører ser som en uundværlig del af skoleskemaet: Privatøkonomi, bæredygtighed, menneskerettigheder og meget andet. Fremadrettet kunne man ønske sig, at forslagsstillerne orienterer sig i skolens fagrække og formål. Her rummes meget af det, som andre øjensynligt ikke tror, at skolen arbejder med.

Vi indgår i mange typer af fællesskaber gennem livet, og skolens er et ganske særligt et af slagsen, fordi det er funderet på fag og andre pædagogiske aktiviteter i rammer som professionelle lærere, pædagoger og ledere er ansvarlige for.

Undervisning i skolens fag tjener – også, men ikke kun – det formål at ruste eleverne til deres videre færd gennem uddannelsessystemet. Det har dog ligeledes en værdi i sig selv.

Udefrakommende krav og forventninger

Elevernes læsefærdigheder er indlysende vigtige for deres uddannelsesmuligheder, men der åbner sig også en anden verden for eleverne, hvis de kan læse. Børn og unge møder massevis af historie på ferierejser, gennem familiefortællinger eller biografbesøg.

Fagene indrammer de opgaver, som skolen skal løse, og skolens professionelle træffer velbegrundede beslutninger om, hvornår et bestemt indhold skal prioriteres før et andet.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University College

De har dog en særlig adgang til de historier, når de har været en del skolens historieundervisning. Endvidere har børn og unge en særlig tilgang til naturen, når de har haft naturfagsundervisning i skolen.

På den måde åbner undervisning potentielt set verden for eleverne med afsæt i fagene og skolens formål. Det samme gælder for skolens SFO, selvom den ikke er organiseret omkring fag. Med fokus på pædagogiske aktiviteter, leg og spontant opståede situationer, indrammer den arbejdet med børn og unges nysgerrighed og appetit på tilværelsen. 

Når det med rette drøftes, hvad skolen egentlig skal og ikke skal, så er det værd at henlede opmærksomheden mod dette. Det kan forekomme himmelråbende banalt. Alligevel viser det sig fortløbende påkrævet at præcisere betydningen af skolens formål og fag for elevernes faglige færdigheder, dannelse og sociale udvikling.

Det er nogle gange som, at det falder ud, når skolen påvirkes af udefrakommende krav og forventninger. Der er mange ting, som samfundet vil have skolen til at løse. Når formål og fag er indramningen, så tager skolen rigtig meget på sig. Vi behøver sådan set ikke insisterende fortælle lærere og pædagoger, hvad de skal og ikke skal beskæftige sig med.

Fagene er ikke stationære

Når der opstår tragiske omstændigheder som krigen i Ukraine, så har pædagoger og lærere generelt en overordentlig veludviklet tilgang til og fornemmelse for, hvad der rører sig blandt de elever, som de er ansvarlige for, og hvordan man bearbejder deres oplevelser gennem undervisning og pædagogiske aktiviteter.

Temadebat

Hvad bør der være mindre af i uddannelsessystemet?
Altinget Uddannelse spørger i denne debatrække interessenter fra både grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksen-efteruddannelserne, hvad de vil have mindre af.

Hvordan ville de eksempelvis frigøre tid i undervisningen, hvis de kunne bestemme? Er der noget, de vil pille af skoleskemaet?

Er der generelt opgaver, skoler og institutioner klarer i dag, som de ikke burde beskæftige sig med? Og er der noget særligt, lærerne, lederne eller eleverne vil af med?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til birk@altinget.dk.

De lytter til spørgsmål og bekymringer og perspektiverer dem gennem fagene. I historieundervisning kobles elevernes små historier til de store, der for eksempel kan vedrøre det europæiske samarbejdes historie med Kul- og Stålunionens dannelse i kølvandet på Anden Verdenskrig for netop at sikre fred i Europa.

I samfundsfag kan samtalen falde på de økonomiske sanktioner, og hvor hårdt de rammer. Elever er opmærksomme på de stigende energipriser, og hvad det kan betyde for de enkelte danske familier. Endelig kan både danskfaget og historiefagets undervisning tage fat på magthavernes brug af medier til at konstruere deres fortælling om årsagerne til krigens udbrud.

Det er bare nogle aktuelle eksempler på, at skolen og dens professionelle gennem deres fagligheder kan rumme konkrete og aktuelle behov for at arbejde med de oplevelser, tanker og visioner, som eleverne møder i deres levede liv. Fagene er på den måde selvsagt ikke stationære.

De udvikler sig i samspil med den verden, som eleverne er en del af. Men fagene kan ikke rumme alt hele tiden, og derfor vil der være momenter, hvor aktører uden for skolens mure vil pege på, at der mangler noget.

Det gør der næppe. Fagene indrammer de opgaver, som skolen skal løse, og skolens professionelle træffer velbegrundede beslutninger om, hvornår et bestemt indhold skal prioriteres før et andet. På den måde åbner skolen verden for eleverne, mens de er der. Det er måske den bedste måde at ruste dem til fremtiden.

Læs også

Omtalte personer

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.

Anders Thorsen

Skolelærer, Bagsværd Kostskole & Gymnasium
​Lærer (læreruddannelsen i Aarhus)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser