Debat

Fortsæt virksomhedernes tilskudsordning

DEBAT: Regeringen bør forlænge tilskudsordningen, hvis de vil hjælpe virksomhederne med at løse manglen på praktikpladser til de unge. Det mener Finn Kyed, som er uddannelseschef i DS Håndværk & Industri.
DS Håndværk & Industri havde meget gerne set en fortsættelse af den ordning, der giver virksomhederne et tilskud, hvis de ansætter lærlinge.
DS Håndværk & Industri havde meget gerne set en fortsættelse af den ordning, der giver virksomhederne et tilskud, hvis de ansætter lærlinge. Foto: DS Håndværk & Industri/Pressefoto
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi havde meget gerne set en videreførelse af præmie- og bonusordningen for at tage en lærling i praktik.

Finn Kyed
Uddannelseschef i DS Håndværk & Industri

Af Finn Kyed
Uddannelseschef, DS Håndværk & Industri

Uddannelsesområdet er traditionelt et af de områder, der fylder meget i bevidstheden blandt både politikere og medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri.

Vi er meget bevidste om den rolle, de unge har for videreførelsen af vores erhverv og virksomheder, og vores medlemsvirksomheder har gennem tiden taget mere end deres andel af lærlinge.

Det er vi stolte af. Hvis de større virksomheder og det offentlige fulgte samme kadence, ville al snak om praktikpladsmangel nok hurtigt forstumme.

Tilskudsordningen har hjulpet
Men krisen har været hård ved virksomhederne, og der er behov for al den motivation, også økonomisk, vi kan skaffe, for at sikre, at der oprettes så mange praktikpladser, som overhovedet muligt til vores unge.

Vi havde derfor meget gerne set en videreførelse af præmie- og bonusordningen for at tage en lærling i praktik.

70.000 kr. over et helt uddannelsesforløb dækker naturligvis ikke virksomhedernes udgifter til at have en lærling, men det er et kærkomment tilskud, og præmien har helt sikkert været med til at øge antallet af praktikpladser.

Ingen politisk opbakning
På trods af store protester både fra os og andre erhvervsorganisationer udløber ordningen ved årsskiftet, og resultatet ser vi desværre allerede nu.

Vi har netop spurgt vores medlemsvirksomheder, om de forventer at ansætte lærlinge i deres virksomhed inden for de kommende 6 måneder, og over 60 procent af virksomhederne svarer nej.

Vi lader den lige stå et øjeblik…

Eller rettere, vi råber det lige op, så de måske kan høre det inde på Christiansborg. Er I klar over, at virksomhederne mangler jeres opbakning på dette punkt?

Er I klar over, at de mest trofaste praktikvirksomheder, som i den grad har taget ansvar for uddannelsen af håndværkere til fremtidens Danmark, snart ikke orker mere?

Det er trist, og i DS Håndværk & Industri vil vi naturligvis også fremover gøre alt, hvad vi kan for at støtte og motivere vores medlemsvirksomheder til at "holde fanen højt" med størst muligt fokus på uddannelsesområdet og arbejdet for at skaffe praktikpladser til Danmarks dygtige unge.

Men hvor ville det dog være dejligt, hvis der var flere til at holde den fane højt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00