Debat

Frie Grønne-Kandidat vil indføre tolkeuddannelse: Den ringe tolkekvalitet er et alvorligt samfundsproblem

Der findes i dag ingen offentlig tolkeuddannelse eller en ensartet national certificeringsordning for tolke i Danmark. Derfor bør der etableres en tolkeuddannelse, som kan sikre kvaliteten af det sproglige og tolketekniske, skriver Rajesh Holmen.

Det er afgørende, at tolkekvaliteten forbliver på den politiske dagsorden, så vi kan sikre bedre tolkning i det offentlige, herunder i jobcentre, daginstitutioner og skoler, skriver Rajesh Holmen.
Det er afgørende, at tolkekvaliteten forbliver på den politiske dagsorden, så vi kan sikre bedre tolkning i det offentlige, herunder i jobcentre, daginstitutioner og skoler, skriver Rajesh Holmen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Rajesh Holmen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den ringe tolkekvalitet i Danmark er igen kommet i fokus, efter Jyllandsposten har kunne berette, at flere ukrainske flygtninge har oplevet problemer med tolkningen, når de skal til møder i det offentlige.

At en række ukrainere har manglet ordentlig tolkning og i visse tilfælde er blevet stillet en russisk tolk til rådighed, er i den nuværende politiske situation med Ruslands angreb og besættelse af Ukraine selvfølgelig helt uacceptabelt.

Men det udstiller samtidig et alvorligt samfundsmæssigt problem, der har stået på i årevis, og som endnu ikke er blevet løst, selv om der de seneste 20 år er udgivet en række danske rapporter og analyser, som har påvist problemer med tolkenes kvalifikationer.

Kritik af indsatser

I marts 2018 rejste Rigsrevisionen en skarp kritik af tolkning i det offentlige og slog fast, at tolkeydelserne på rets-, asyl- og sundhedsområdet langt fra var tilfredsstillende.

Tolkekvaliteten i det offentlige er langt fra tilfredsstillende

Rajesh Holmen, folketingskandidat, Frie Grønne

Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti fulgte dengang Rigsrevisionens anbefaling om at oprette en certificeringsordning på sundhedsområdet. Forslaget mødte dog hård kritik fra blandt andet Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd for ikke at lægge op til en ensartet national standard og for at lade det være op til en frivillig ordning for regionerne at anvende certificerede fremmedsprogstolke.

Alligevel endte forslaget med at blive vedtaget med støtte fra Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten.

Samtidig valgte den borgerlige regering at indføre et absurd tolkegebyr for flygtninge. Et gebyr, der gang på gang er blevet kritiseret af blandt andet Indvandrermedicinsk Klinik og Lægeforeningen, men som fortsat eksisterer i dag og efter tre år med en rød regering, selv om det rammer de svageste stillede og bevidst skaber fattigdom og ulighed i adgang til sundhedsvæsenet.

I december 2019 ophævede Rigspolitiet kontrakten med det private tolkefirma EasyTranslate, som ellers havde vundet udbuddet og havde overtaget tolkeopgaverne på rets- og asylområdet, men hvis ydelser blev voldsomt kritiseret for ringe kvalitet i tolkningen.

Læs også

Dette har jeg erfaret som tidligere sagsbehandler for flygtninge i en kommune, hvor jeg blandt andet oplevede svingende kvalitet fra gang til gang og udfordringer hos tolkene med at forstå og oversætte fagtermer.

Dengang lød det fra daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), at kvaliteten skulle hæves. Men man må desværre konstatere, at problemstillingen ikke er blevet taget seriøst af hverken regeringen eller støttepartierne, når tolkekvaliteten i det offentlige stadig er langt fra tilfredsstillende, og når politikerne først reagerer, når nye absurde eksempler på problemet kommer frem i lyset.

Tolkeuddannelse

Der findes i dag ingen offentlig tolkeuddannelse eller en ensartet national certificeringsordning for tolke i Danmark. Sagt på en anden måde kan enhver altså kalde sig for tolk og blive hyret til at tolke eksempelvis komplicerede diagnoser eller indviklet lovgivning.

Tolkesituationen har også samfundsøkonomiske konsekvenser

Rajesh Holmen, folketingskandidat, Frie Grønne

Der bør derfor etableres en tolkeuddannelse, som kan sikre kvaliteten både af det sproglige og tolketekniske. Der er brug for flere dygtige tolke, og her er man nødt til at opkvalificere de eksisterende tolke.

Hvis sprogfærdigheden er på tilstrækkeligt niveau, skal man give dem et kursus i at være tolk, og gennemfører de dette, kan man lade dem tage en afsluttende prøve, som så er en certificering af dem. Det kan sikre kvalitet, hvor de ukvalificerede bliver sorteret fra, men samtidig også en ordentlig løn til dygtige tolke.

Mangelfuld tolkning er et alvorligt problem for retssikkerheden og patientsikkerheden set fra det enkelte individs perspektiv, men er også et problem for varetagelse af mange arbejdsfunktioner i det offentlige.

Dermed har tolkesituationen også samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter til tolkeydelser, øget resursebrug ved for eksempel aflyste undersøgelser og risiko for forværring af borgernes helbred.

Det er derfor ikke bare tiltrængt med fornyet fokus på problematikken, men afgørende, at uddannelse, certificering og tolkekvalitet forbliver på den politiske dagsorden og topprioriteres, så vi kan sikre en bedre tolkning i det offentlige, herunder i jobcentrene, daginstitutioner og skoler samt hos de praktiserende læger og på hospitalerne – såvel for ukrainere som for alle andre flygtninge.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion