Friluftsrådet: Undervisning i naturen kræver politisk vilje

Der er behov for at styrke børnenes forhold til naturen, men det sker ikke af sig selv. Vi håber, at undervisningsordførerne står klar til at gribe bolden, for der er masser af muligheder for at sætte naturdannelse på skoleskemaet, skriver Winni Grosbøll.

Hvert andet barn har ikke set et pindsvin eller stjernehimlen i naturen, og vi står overfor en gennemgribende grøn omstilling, som kommende generationer både skal se behovet for og drive udviklingen af, skriver Winni Grosbøll.
Hvert andet barn har ikke set et pindsvin eller stjernehimlen i naturen, og vi står overfor en gennemgribende grøn omstilling, som kommende generationer både skal se behovet for og drive udviklingen af, skriver Winni Grosbøll.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Winni Grosbøll

Skal fremtidens børn og unge i højere grad end i dag blive dannet til et aktivt liv i og med naturen, så kræver det politisk opmærksomhed på tværs af skolens rammer og ressourcer.

Det kræver kompetent pædagogisk personale, det kræver hensigtsmæssige lovmæssige rammer og gode udendørs arealer i eller ved skolerne. Ikke mindst kræver det, at vi taler om måden børn er ude på – og at de skal være ude i naturen på forskellige måder.

Andreas Rasch-Christensen og Suna Christensen skriver 29. september, at "skolen skal lære børn at spørge naturen til råds" som optakt til uddannelsesdebatten om bæredygtighed. Det kunne vi i Friluftsrådet ikke være mere enige i. Men vi vil gerne advare imod at tro, at det kommer af sig selv.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00