Girltalk: Kommunerne prioriterer ikke tidlig forebyggelse af unges mistrivsel højt nok

Mit hovedbudskab er enkelt: Forebyggelse er en investering, ikke en udgift. Når vi venter, til problemerne er blevet store, betaler vi dyrt – i menneskelige omkostninger og i kommunale budgetter.

Når vi sætter ind tidligere, mindsker vi risikoen for langvarigt fravær, frafald og komplekse forløb, der trækker spor langt ind i voksenlivet.

Forebyggelse starter, før det bliver dyrt

Forebyggelse handler om at komme ind i tide, før mistrivsel bliver til skolevægring, frafald eller langvarig isolation. Det ser vi i GirlTalk, hvor udfordringerne ofte opstår i et mellemrum: Unge kan have det svært, uden at de passer ind i etablerede behandlingstilbud.

Netop dér kan lavtærskeltilbud og relationelle gruppeforløb gøre en forskel – ikke som en erstatning for kommunens indsatser, men som et supplement, der kan skabe stabilitet og fastholde tilknytningen.

GirlTalk har erfaringer fra samarbejder med kommuner og jobcentre, hvor vores gruppeforløb kan være det første skridt tilbage i beskæftigelse, før situationen bliver til et langvarigt forløb.

Kommuner bør i højere grad prioritere flerårige partnerskaber, hvor der er plads til at lære, justere og skabe sammenhæng med kommunens øvrige indsatser.

Anna Bjerre
Direktør, GirlTalk

Vi ser det også i uddannelsessammenhænge, hvor tidlig støtte kan være med til at forhindre, at begyndende fravær udvikler sig til varig skolevægring – både i udskolingen men også på eksempelvis SOSU-uddannelser, hvor frafald kan få store konsekvenser både for den unge og for samfundets arbejdskraft.

Partnerskaber frem for projekter

Hvis forebyggelse skal kunne betale sig, kræver det, at indsatser får tid til at virke. Korte projekter kan skabe aktivitet og gode erfaringer, men de skaber sjældent den nødvendige kontinuitet til at forankre, videreudvikle og skalere det, der virker.

Relationer, tillid og lokale arbejdsgange tager tid at opbygge – og de forsvinder hurtigt igen, når finansieringen stopper.

I Odense Kommune gjorde et treårigt samarbejde med GirlTalk det muligt at opbygge en lokal indsats og åbne et kontor.

Da indsatsen igen blev prioriteret i budgetaftalen for 2025, fik vi den stabilitet, der gør, at vi kan forankre arbejdet lokalt. Det betyder, at vi kan fastholde frivillige, udvikle kvaliteten og være til stede for de unge.

Kommuner bør derfor i højere grad prioritere flerårige partnerskaber, hvor der er plads til at lære, justere og skabe sammenhæng med kommunens øvrige indsatser. Det behøver ikke være dyrt, men det skal være forudsigeligt.  

Én indgang og tydeligt ejerskab

Samarbejde på tværs lykkes sjældent, fordi alle er enige om målet. Det lykkes, når der er en tydelig ramme, der gør det muligt at handle.

For aktører uden for kommunen kan samarbejdet ellers blive en øvelse i at banke på mange døre: skole, social, beskæftigelse og sundhed – ofte med skiftende kontaktpersoner og uklart mandat.

Hvis vi vil styrke unges trivsel og tilknytning, skal forebyggelse prioriteres tidligt, og samarbejdet på tværs gøres mere konsekvent.

Anna Bjerre
Direktør, GirlTalk

Når ejerskabet er utydeligt, går tid tabt, og indsatsen risikerer at blive et løsrevet initiativ frem for en del af en samlet løsning.

Derfor er det afgørende, at kommunerne er tydelige om, hvor indsatsen er forankret, hvem der ejer den i hverdagen, og hvordan den spiller sammen på tværs af sektorer. Ikke som en aftale i sig selv, men som et fælles løft, der styrker hele området.

Kommunaløkonomisk Forum 2026 er en mulighed for at sætte retning for den nye valgperiode. Hvis vi vil styrke unges trivsel og tilknytning, skal forebyggelse prioriteres tidligt, og samarbejdet på tværs gøres mere konsekvent.

Det kræver tydelige roller og ansvar, langsigtede rammer og reel plads ved bordet til de aktører, der kan bidrage med viden, adgang og konkrete tilbud.

Sådan bliver forebyggelse en investering, der kan mærkes – både i unges liv og i kommunernes velfærd.