Lektor: Hvis folkeskolen får ret til at smide elever ud, sættes fællesskab og retssikkerhed under pres

Svækkelse af fællesskabet og retssikkerheden

Udskrivelser fra de frie grundskoler rammer især børn med psykiske og sociale udfordringer – dem, der ellers har størst behov for vedvarende, velunderbyggede inkluderende forløb.

Samarbejde og tværprofessionelt arbejde kan samtidig tilsidesættes, hvis skoleledelsen blot kan anvende "samarbejdsvanskeligheder" som begrundelse. Data fra Forældrerådgivningen viser, at netop dette skaber stor bekymring blandt forældre.

Samarbejdet forskydes fra fælles problemløsning til et "med-eller-imod-os"-forhold. Resultatet bliver en svækket retssikkerhed for barnet og et fællesskab, der mister sin rolle som beskyttende korrektiv.

Uden stærke rammer bringes de mest sårbare børn – og fællesskabet selv – tæt på skakmat.

Jens Kristian Køllgaard Voigt
Lektor, Professionshøjskolen Absalon

Udskrivelsesretten ser ud til understøtte ensidige tilpasningslogikker, hvor inklusion, samarbejde og retssikkerhed risikerer at blive nedprioriteres.

Krav om "tilpas dig, ellers ud" kan komme til at overskygge intentionerne i Børnekonventionen, Friskoleloven og grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Og uden systematiske, inkluderende tiltag undermineres principper om proportionalitet og ligestilling, og de mest sårbare børn risikerer marginalisering, tab af værdighed og at blive reduceret til et problem frem for et individ med rettigheder.

Det sætter sig spor – potentielt langt ind i voksenlivet.

Fem grundlæggende spørgsmål

Uden stærke rammer bringes de mest sårbare børn – og fællesskabet selv – tæt på skakmat. Hvis udskrivelsesmuligheder indføres i folkeskolen, mens de begrænses eller helt sløjfes i de frie grundskoler, bør politikerne derfor stille nogle grundlæggende spørgsmål:

1. Skal skolen myndiggøre – eller kontrollere – når tingene bliver svære?
2. Hvordan sikres barnets retssikkerhed og ligestilling i praksis?
3. Hvordan sikres proportionalitet mellem barnets behov og skolens krav?
4. Skal fællesskabet være reelt – eller kun til låns?
5. Hvor og hvordan placeres ansvaret og bevisbyrden?

For udskrivelsesretten er ikke neutral. Den kan hurtigt flytte fokus fra pædagogisk ansvar til kontrol, fra fællesskabets skole til "skolens skole."

Skolens fællesskabsbårne formål og den relationsbaserede, grundtvig-koldske arv kommer dermed under pres.

Børn træder ved siden af, og når det sker – og det vil kun stige under kontrol og ensidige tilpasningskrav - skal vi voksne kunne handle etisk, relationelt og pædagogisk varsomt.

Det er netop den smukke risiko ved skole og uddannelse, men den mulighed fremmer udskrivelsesretten ikke. Desværre.