SMVdanmark og EEO: Det er en alvorlig fejl at lægge htx og stx sammen, når vi mangler Stem-profiler

Aske Christiansen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Lasse Kjær
politisk chefkonsulent, SMVdanmark
Årsskiftet markerer ikke kun begyndelsen på et nyt år, men også en ny fase i ungdomsuddannelsesreformen. Kort før jul fremlagde ekspertgruppen sine anbefalinger til den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse epx.
Med anbefalingerne på bordet går aftalepartierne nu ind i den afgørende fase, hvor det faglige indhold på epx skal forhandles politisk.
Og mens ét ekspertarbejde fandt sin afslutning i 2025, tager et nyt fat i 2026. For parallelt med forhandlingerne om epx skal der nedsættes en ekspertgruppe, som får til opgave at se på fremtiden for de treårige gymnasiale uddannelser: hhx, stx og htx.
Det arbejde er mindst lige så vigtigt, fordi det får afgørende betydning for både ungdomsuddannelserne og for det fremtidige arbejdsmarked, hvor kompetencer inden for teknologi, naturfag og digitalisering bliver helt centrale.
En alvorlig fejl, hvis htx mister sin profil
Netop derfor er det vigtigt allerede nu at slå fast, at det vil være en alvorlig fejl, hvis htx indlejres i stx eller reduceres i sin særlige profil. Det vil være en strategisk forringelse både for eleverne, for erhvervslivet og for Danmark som helhed.
Det vil være en alvorlig fejl, hvis htx indlejres i stx eller reduceres i sin særlige profil.
Aske Christiansen og Lasse Kjær
Hhv. formand for EEO og politisk chefkonsulent i SMVdanmark
Allerede i november sidste år fremlagde Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) som de første et nyt udspil til, hvordan htx kan styrkes og moderniseres.
Udspillet rummer blandt andet forslag om en tydeligere identitet og bedre vejledning fra grundskolen, stærkere virkelighedsnær brobygning i laboratorier og værksteder samt et opdateret fagligt indhold med erhvervspraktik, tættere samarbejde med virksomheder og nye studieretninger som Teknologi A og Innovation B. Det er forslag, der gør htx stærkere og mere attraktiv, og som SMVdanmark bakker fuldt op om.
Behovet for STEM-kompetencer vokser dramatisk i de kommende år. Ingeniørforeningen (IDA) dokumenterer, at Danmark allerede i 2030 vil mangle tusindvis af ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og tekniske specialister. En ubalance, der vokser fra 7.700 personer i 2030 til 20.400 i 2040. Det er ikke et muligt scenarie, men en konkret realitet, der truer både virksomhedernes udvikling, vores velstand og den grønne omstilling. Og det er netop de kompetencer, htx uddanner til.
Derfor melder det helt grundlæggende spørgsmål sig: Hvis vi ved, at Danmark kommer til at mangle STEM-profiler, hvorfor skulle vi så svække den ungdomsuddannelse, der er skabt til at styrke netop denne fødekæde?
Et af de argumenter, der ofte bruges som begrundelse for at indlejre htx i stx, er de lave søgetal. Men det er en dybt forfejlet logik. Vi ville aldrig drømme om at lukke erhvervsuddannelserne, selvom deres søgetal i årevis har været for lave. Tværtimod investerer vi massivt i at styrke dem.
Senest med et markant økonomisk løft og med etableringen af en ny erhvervsrettet ungdomsuddannelse epx. Den samme tankegang bør gælde htx. For Danmark har brug for alle de unge, der bliver til de ingeniører, teknologer og specialister, som erhvervslivet råber efter.
Samtidig må vi ikke overse, at htx udfylder en særlig rolle i ungdomsuddannelserne. Hvis htx indlemmes i stx, mister vi både en unik fagprofil og det læringsmiljø, hvor mange unge trives bedst. Htx-elever vælger en praksisnær og teknologisk tilgang med 3D-print, programmering, robotteknologi og AI. Ikke latin, litteraturanalyse og store fredagsfester.
At fjerne htx som selvstændigt valg vil være at tilsidesætte de unges præferencer og et tilbud, der fungerer. Epinions undersøgelse blandt over 10.000 unge viser, at htx-elever trives særdeles godt og ofte fortsætter på videregående STEM-uddannelser.
Fremtidens gymnasier skal kunne noget forskelligt
Htx’s særlige profil tiltrækker unge, der lærer gennem praksis og teknologi, og leverer kompetencer, Danmark kommer til at mangle. At svække denne vej vil være kortsigtet og skadeligt.
Lad os holde fast i, at fremtidens gymnasiale uddannelser netop skal kunne noget forskelligt. Både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt. Stx, hhx og htx er hver især stærke, fordi de ikke er ens og tilsammen giver unge mulighed for at vælge det læringsmiljø, der passer til deres måde at lære og udvikle sig på.
Stx, hhx og htx er hver især stærke, fordi de ikke er ens og tilsammen giver unge mulighed for at vælge det læringsmiljø, der passer til deres måde at lære og udvikle sig på.
Aske Christiansen og Lasse Kjær
Hhv. formand for EEO og politisk chefkonsulent i SMVdanmark
Hvis vi udvisker forskellene, mister vi mangfoldigheden og dermed de unge, der i dag finder deres rette plads på htx. Det vil være et tab for dem, men også for Danmark, som i de kommende år får brug for langt flere teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer.
Samtidig kan et folketingsvalg allerede i år sætte reformarbejdet i et nyt lys, og derfor haster det med at få nedsat ekspertgruppen for de treårige gymnasiale uddannelser. Men hastighed er ikke lig med kvalitet. Sammensætningen er afgørende. Epx-ekspertgruppen blev kritiseret for en ensidig repræsentation med for mange rektorer og for få undervisere og erhvervsskolefolk. Det må ikke gentage sig.
Derfor opfordrer EEO og SMVdanmark til, at den nye ekspertgruppe sammensættes af personer med konkret erfaring fra htx’s hverdag. Det kan være ledere og undervisere fra htx-miljøerne, unge med erfaring fra uddannelsen samt repræsentanter fra virksomheder, der aftager de kompetencer, htx uddanner til.
Hvis ekspertgruppen skal skabe uddannelser, der ruster Danmark til fremtiden, må den være lige så mangfoldig og virkelighedsnær som de unge, den træffer beslutninger for.
Artiklen var skrevet af
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Tidligere kommunaldirektør: Skolevægring koster kommunerne dyrt. Men det er et problem, vi godt kan løse



























