Gymnasieelev om elevfordeling: Det frie valg har altid blot været en forestilling

Af Emma Sinclair
Gymnasieelev, Viby Gymnasium, og medlem af Fordelingsudvalg Øst

Når man skal til at vælge gymnasium i storbyerne, er der så mange forskellige muligheder, og man tror, at der er frit valg på alle hylder. Men virkeligheden er en anden, som jeg hurtigt fandt ud af.

Det var midt i januar i 9. klasse, og jeg drog ud på næsten alle byens gymnasier for at finde lige netop det sted, hvor jeg ville passe bedst ind. Eller i hvert fald hvor jeg troede, jeg ville passe bedst ind. Efter nøje overvejelse valgte jeg Aarhus Katedralskole, mest af alt fordi jeg syntes godt om skolens ry, og så var det også lidt sejt at gå på en skole i midtbyen.

I foråret fik jeg besked om, at jeg skulle starte på Viby Gymnasium. Og det gjorde jeg så. Jeg gik og surmulede over det i lang tid. Andre folk fra mit område var jo kommet ind på Katedralskolen. Hvorfor dem, og hvorfor ikke mig?

Det frie valg holder ikke
Det er netop, når det sker, at præmissen om det frie valg ikke længere holder. Når vi tilbyder nogle “det frie valg,” men ikke andre, resulterer det i skuffede elever. Det resulterer i unge, som føler sig uretfærdigt behandlet på grund af deres bopæl eller karakterer. Unge som oplever, at det valg, de blev opfordret til at træffe, og som de troede var vigtigt, i virkeligheden var ligegyldigt.

Er vi forkælede og privilegerede unge, som tror, at vi har ret til alt, hvad vi peger på? Det ville ikke være så mærkeligt. Vi bliver opfordret til at besøge flere gymnasier for at kunne vælge “rigtigt.”

Men man må huske, at gymnasievalget aldrig har været helt frit, og man kan sagtens blive glad for andre gymnasier, end det, man i første omgang havde forestillet sig selv på.

Emma Sinclair
Gymnasieelev, Viby Gymnasium, og medlem af Fordelingsudvalg Øst

Så snart man ikke får sin 1. prioritet, opleves skolen som værende forkert for én. Men oplevelser kan ændre sig. Det gjorde det for mig, fordi jeg opgav forestillingen om, at græsset var grønnere et andet sted. Nu kan jeg slet ikke forestille mig at gå andre steder, men var jeg kommet et andet sted hen, var jeg sikkert også blevet glad for det.

Model kan føles som et tilbageslag
Når både unge og voksne bliver helt forargede ved tanken om, at man ikke frit kan vælge sit gymnasium som ved distriktsmodellen, er det fordi, vi engang har haft forestillingen om et frit valg, og derfor føles det som et tilbageslag, hvis det forsvinder.

Men man må huske, at gymnasievalget aldrig har været helt frit, og man kan sagtens kan blive glad for andre gymnasier end det, man i første omgang havde forestillet sig selv på. Desuden er der en dannelsesmæssig gevinst ved, at vi får skabt gymnasier, som i højre grad reflekterer samfundet.

I gymnasielovens formålsparagraf stk. 3 står der: “Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund (...)”. Det er vanskeligt at udvikle refleksionsevne og kritisk sans, hvis unge kun møder en begrænset del af samfundet.