Gymnasielærere til Lederne: Der går ikke for mange i gymnasiet

REPLIK: Det er ikke rigtigt, når Henrik Bach Mortensen i Altinget mener, at for mange unge går i gymnasiet. Der er nemlig brug for uddannet arbejdskraft i fremtiden, og en studentereksamen giver gode chancer for at få et job, skriver Tomas Kepler.

Af Tomas Kepler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Med udgangspunkt i historien om, at omkring en tredjedel af eleverne på de fire gymnasiale uddannelser overvejer at droppe ud, skriver Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, i Altinget 19. september, at der går for mange i gymnasiet, som i stedet burde vælge en erhvervsuddannelse.

Henrik Bach Mortensen skriver også, at en stor del af de unge, der går på en gymnasial uddannelse, ikke er tilstrækkeligt oplyst om kravene. Synspunkterne er ikke nye, men det bliver de ikke rigtigere af.

Studentereksamen forøger chance for job
Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der vil være alvorlig mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2030. Blandt andet vil der mangle 65.000 personer med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, som forudsætter en forudgående gymnasial uddannelse eller fag på gymnasialt niveau.

Derudover ved vi, at faglærte med en studentereksamen står stærkt på arbejdsmarkedet. De forøger deres chancer for at få job op til tre gange, og de tjener mere end faglærte uden studentereksamen. Det viser undersøgelsen ”Faglærte studenter klarer sig godt”, som AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – har lavet for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Undersøgelsen følger de 20.320 faglærte, der blev færdige i 2015. Og den zoomer ind på de faglærte, der også har taget en studentereksamen. Denne gruppe på 20 procent af de faglærte ville ikke gøre valget om, hvis de fik muligheden. De var nemlig ikke klar til en erhvervsuddannelse efter grundskolen, men via studentereksamen har de fået mod på at tage en erhvervsuddannelse.

Eleverne får besked om krav og forventninger i gymnasiet
At eleverne ikke skulle være tilstrækkeligt oplyst om kravene i gymnasiet er en meget grov generalisering. Vores erfaringer siger, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning gør meget ud af at oplyse de unge om, at det kræver noget at gå i gymnasiet.

Det gør vi også selv på informationsaftener og i brobygningsforløb. Her får eleverne grundig besked. Både om kravene og de forventninger, vi møder dem med.  

I stedet for at tale gymnasierne ned bør Henrik Bach Mortensen og andre sætte fokus på de mange muligheder og perspektiver, der er i erhvervsuddannelserne. Selv foreslår vi, at Studievalg, der vejleder gymnasieelever om mulighederne efter gymnasiet, skal have mulighed for også at vejlede om erhvervsuddannelserne. Det har Studievalg ikke hjemmel til i dag.

Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er lavere end på de øvrige ungdomsuddannelser. Når cirka en tredjedel af vores elever overvejer at droppe ud i løbet af deres skoletid, er det altså ikke, fordi de har valgt forkert eller truffet valget på et uoplyst grundlag.

For de unges skyld bør vi alle rette opmærksomheden mod de reelle forhold, som presser dem og får dem til at overveje at droppe ud. Det gælder, hvad enten de går på en gymnasial eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Forrige artikel EVA: Sådan får vi verdens bedste dagtilbud EVA: Sådan får vi verdens bedste dagtilbud Næste artikel Danske Regioner: Vi risikerer et uddannelsesmæssigt A- og B-hold Danske Regioner: Vi risikerer et uddannelsesmæssigt A- og B-hold