Gymnasiereform: Ellen Trane gled af på spørgsmål om social mobilitet

"Gymnasieskolerne skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til elevernes faglige resultater."

Det var ordlyden i ét af SR-regeringens fire nationale mål for gymnasieuddannelserne i forbindelse med den tidligere regerings bud på en reform.

Her er partiernes krav til en ny gymnasiereform

Punktet er dog sløjfet helt i V-regeringens udspil, og det bekymrer Socialdemokraterne. 

Overblik: Sådan vil regeringen ændre gymnasiet

Lea Wermelin (S) stillede derfor spørgsmål om regeringens formål med at stryge punktet fra de nationale mål. 

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forholdt sig dog ikke konkret til spørgsmålet.

I stedet fremhævede ministeren, at regeringen ønsker at styrke fagligheden, få flere unge i uddannelse og at de unge får en klar profil hver især, så "vi får løftet flere unge og får et lavere frafald end i dag".

Bekymret for "karaktermur"
Socialdemokraterne er særligt bekymrede for, at regeringens adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik vil have en social slagside. Partiet foreslår i stedet karakteren 2. 

Tidligere i spørgetimen luftede også Rasmus Prehn (S) en bekymring for, at gymnasiereformen vil betyde, at unge med lavt selvværd, der eksempelvis har haft svært ved at lære dansk, dropper tanken om at komme i gymnasiet på grund af signalværdien i regeringens foreslåede adgangskrav. "Er man ikke bange for at sortere nogle fra, som mister gnisten på grund af det her?" lød det. 

Ministeren pegede i den sammenhæng på, at det er vigtigt at være klare omkring faglige krav i gymnasiet - og at det faglige løft allerede skal ske i folkeskolen og ikke først på ungdomsuddannelsen.

Det er et større nederlag for de unge at starte på en ungdomsuddannelse og så falde fra, lød det fra ministeren. 

Nyhedsanalyse: Når der går politik i gymnasieelevers karakterer

Se et uddrag fra spørgetimen i klippet ovenfor.