Handelsskoleelever: Knæk-taxameteret rammer de store hhx-institutioner uforholdsmæssigt hårdt

Med det nye finanslovforslag for 2025 introduceres en såkaldt "knæk-taxameter"-model, som vil medføre en betydelig reduktion i finansieringen til gymnasiale institutioner med over 700 årselever.

Forslaget lægger op til en omfordeling af midler fra de større skoler til mindre erhvervsskoler og gymnasier, hvilket på overfladen kan virke som et fornuftigt middel til at styrke de små uddannelsesinstitutioner.

Dog rummer den nye model betydelige udfordringer, som i særlig grad rammer de merkantile gymnasier og hhx-institutioner, der i forvejen arbejder under økonomisk trange vilkår.

Forringelse af uddannelseskvaliteten

Hhx-institutioner er ofte etableret som større enheder, der indeholder flere afdelinger og uddannelsesretninger, hvilket naturligt gør dem større end mange andre gymnasietyper.

Det er en fejlslutning, hvis store skoler skal straffes for deres størrelse.

Jakob Holm
Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Dette gælder eksempelvis for store uddannelsesinstitutioner som Niels Brock i København og Aarhus Business College, hvor flere tusinde elever er indskrevet på de merkantile uddannelser.

Netop disse skoler vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af knæktaksten, da deres størrelse betyder, at de typisk overstiger de 700 årselever og derfor rammes økonomisk af det foreslåede loft.

For disse institutioner medfører knæktaksten, at hver elev, som overskrider grænsen på 700 årselever, udløser et lavere tilskud end de første 700 elever.

Det betyder i praksis, at store hhx-institutioner fremover skal drive deres undervisning på et markant lavere økonomisk grundlag, hvilket kan føre til en forringelse af uddannelseskvaliteten. Samtidig er stx-skoler, der ofte har færre elever og nyder højere basistakster, bedre stillet i forhold til finansiering.

Dette er problematisk, fordi hhx ikke bare er en uddannelse i vækst, men også en gymnasial uddannelse med en unik, samfundsrelevant fagprofil.