Harun Demirtas: Det er vigtigt at tage kampen op mod uddannelsessnobberiet

For et par dage siden mødte jeg en sygeplejestuderende, som gjorde et særligt indtryk på mig.

Hun var kommet for at høre et oplæg om, hvad der venter en, både som sygeplejestuderende, men også som færdiguddannet sygeplejerske. I pausen henvendte hun sig til mig for at høre lidt mere om en ting, jeg havde nævnt i mit oplæg.

Det var min historie med at blive sygeplejerske og være stolt af min hverdag, samtidig med at have en mor, der har haft lidt svært ved at acceptere det og give slip på sine egne drømme om at få uddannet en søn inden for medicin eller andet berømte uddannelser, der giver status og penge.

Spørgsmålet lød helt konkret således: Harun, jeg kan godt genkende din historie med din familie og deres forventninger til dig. Hvordan tacklede du det?

Det viser sig, at denne seje studerende tidligere har været indskrevet på en af de berømte uddannelser, som hendes forældre har drømt om, men hun droppede ud af forskellige grunde.

Og nu er hun begyndt på en ny uddannelse, som hun er rigtig glad for, men samtidig er hun alligevel lidt i tvivl. På grund af tvivlen har hun heller ikke fortalt nogen om sin nye uddannelsesvej.

Alle sundhedsfaglige yder en kæmpe indsats for samfundet. Deres indsats bør hver især synliggøres og tales op for at komme uddannelsessnobberi til livs.

Harun Demirtas

Det gjorde ondt at høre det. Vi stod og snakkede lidt sammen, og jeg tilbød personen at kontakte mig, hvis der bliver brug for sparring.

For at sige det lige ud: Der findes altså uddannelsessnobberi. Og selv hvis ikke alle er ramt af det, så er der stadig nogle, der rammes. Derfor er debatten vigtig at tage, og vi skal altså takke uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S), for at rejse den.

Hvis jeg havde fået mulighed for at tale om sygeplejen og de udviklingsmuligheder, der er i faget og uddannelsen, ville jeg ikke kunne stoppe med at fortælle.

For sygeplejen er fyldt med fremtidsmuligheder og oplevelser, der udvikler en personligt. Det giver en et arbejdsliv, hvor to dage aldrig er ens, og det stiller høje krav, fordi det handler om liv og død.

Heldigvis er der mange, der har kendskab til sygeplejerskernes kompetencer i dag. Men vil vi virkelig komme alle fordomme om fag som sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsarbejdere til livs, skal vi også lade være med at skabe mere forvirring om deres kompetencer.

Vi skal for eksempel huske, at der skal en sygeplejerske til en sygeplejefaglig opgave.

Uanset hvor desperate vi er, er vi nødt til at respektere fagene og fortælle, hvor uundværlige de er, hver og en, for samfundet. Sådan kan vi trække unges opmærksomhed til uddannelserne.

At få flere fag til at spille endnu mere sammen og løse opgaver tværfagligt er af naturlige grunde en del af fremtidens sundhedsvæsen. Men at arbejde og løfte opgaver sammen, må ikke hedde at erstatte hinanden. Jeg tror, det skaber mere forvirring end oplysning, når unge skal træffe et uddannelsesvalg.

Vi har brug for alle faggrupper i sundhedsvæsnet. Alle sundhedsfaglige yder en kæmpe indsats for samfundet. Deres indsats bør hver især synliggøres og tales op for at komme uddannelsessnobberi til livs. Og indsatsen skal også afspejles på lønsedlen.