Headspace: Gør erhvervsuddannelse attraktivt – så vælger unge den retning

Forleden efterlyste Julie Kølskov Madsen, der er formand for EEO, Erhvervsskolernes Elevorganisation, hos Altinget et opgør med den nulfejlskultur, der gør unge rædselsslagne over at skulle vælge uddannelse – og måske en som ikke giver prestige, men snarere det modsatte.

Vi er meget enige. I vores Headspace-centre handler hver femte samtale om uddannelse og job, og det presser unges mentale sundhed, at de går rundt og er nervøse for, om de har valgt rigtigt.

80 procent af unge fravælger i dag erhvervsuddannelser, og noget tyder på, at de mistrives med deres valg.

Benedikte Kiær og Poul Nyrup Rasmussen
Hhv. bestyrelsesformand og prorektor, Headspace

Tvivlen får mange til at vælge gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. Gymnasiet er et trygt valg, egentlig et ikke-valg, og en forlængelse af folkeskolen, selvom flere nok ville passe bedre ind et andet sted.

Men de fleste vælger samme vej som vennerne mod nye, stærke fællesskaber i gymnasiet, mens der ikke er udsigt til et attraktivt studiemiljø på erhvervsskolerne. Og bag dem står typisk mødre og nikker ihærdigt, mens de skubber deres børn i retning af gymnasiet.

Vores påstand er, at mange ville blive langt mere lykkelige, hvis de fandt en uddannelse, der stemmer overens med deres interesser og kompetencer. Det kræver, at folkeskolerne tager praktiske fag ind i undervisningen, at erhvervsskolerne satser på fællesskab og studiemiljø samt at det transportmæssigt bliver lige så let at vælge en erhvervsskole som et gymnasium.

Vi lader for mange droppe ud

Det er tid til at tænke anderledes. Vi skal lytte til de unge selv og give dem ro til at vælge deres egen fremtid. Den vil for nogle være praktisk, for andre teoretisk eller måske en kombination. Der er mange veje til beskæftigelse og uddannelse, som Julie Kølskov Madsen skriver, men tallene viser tydeligt, at det går galt for alt for mange unge: De vælger forkert eller vælger slet ikke.

80 procent af unge fravælger i dag erhvervsuddannelser, og noget tyder på, at de mistrives med deres valg: 20 procent af alle 25-årige har ikke en kompetencegivende uddannelse. Blandt de unge, der vælger erhvervsuddannelse, falder omkring halvdelen fra inden for det første år. Og så har antallet af unge på uddannelseshjælp i mange år ligget konstant på omkring 60.000 personer.

Vi skal simpelthen hjælpe flere med at trives med at tage et valg og være glade for dét, de så vælger: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse og vælge den rigtige, så de trives og rent faktisk gennemfører. Nogle unge har brug for en støttende hånd i ryggen, og den kan de for eksempel finde i Headspace.

Gør valget personligt

I Headspace har vi stor erfaring med at lytte til og tale med unge – og de efterspørger konkret viden om, hvad man bliver til med forskellige uddannelser. Derfor har vi sammen med flere end 2.000 unge skabt et nyt online univers om erhvervsuddannelse.

Hjemmesiden hedder 'Hvad kan jeg blive?', og her præsenterer unge, som selv er i gang med en faglig uddannelse, de mere end 280 retninger, der er inden for erhvervsuddannelserne. De fortæller om deres hverdag – hvad der er godt, og hvad de synes mindre om; hvor de skaber værdi, og hvad de får i løn. Og meget mere – alt sammen i korte stories, de lægger op på eksempelvis Instagram.

Vi skal simpelthen hjælpe flere med at trives med at tage et valg og være glade for dét, de så vælger.

Benedikte Kiær og Poul Nyrup Rasmussen
Hhv. bestyrelsesformand og prorektor, Headspace

Det er tydeligt, at det giver livs- og arbejdsglæde, når den enkelte unges interesser og kompetencer bliver koblet til konkrete uddannelser. Det er lige præcis dét, vi gør med 'Hvad kan jeg blive?'. Her quizzer og tester unge brugere sig frem til uddannelser, der passer til lige netop deres interesser og kompetencer.

Over de kommende år vil vi udvikle og udfolde initiativet, så vi hjælper unge bedre på vej; unge, som i dag typisk per automatik træffer det såkaldte sikre valg, gymnasiet; unge, som er i tvivl om, hvilken uddannelse eller job de har lyst til; og unge, som falder helt ud og ikke opnår en kompetencegivende uddannelse.

A.P. Møller Fonden støtter Hvad kan jeg blive? med 17 millioner kroner, og en hidtil uset bred kreds af aktører på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet bakker op.

I den nyetablerede Alliance for Faglig Uddannelse taler vi – såvel fagforbund og arbejdsgivere som lærere, vejledere, elevorganisationer og skoleledere – om, hvordan vi kan påvirke kulturen og debatten, så vi får bedre studiemiljø på erhvervsskolerne og flere praktiske fag ind i grundskolen.

Tilsammen skal de forskellige initiativer blive begyndelsen på en stor, koncentreret indsats for at vende udviklingen og sikre vores unge et godt arbejdsliv. Det skylder vi dem.