Helt nye MF’ere skal udkæmpe de politiske slag om folkeskolen og ungdomsuddannelserne: Mød de nye ordførere

Konturerne af et nyt Undervisningsudvalg i Folketinget begynder at tage form, efterhånden som partierne for konstitueret sig og fordeler ordførerskaberne mellem nye som gamle MF'ere. Altinget præsenterer dem her løbende.

Andreas Wind

Posen med folketingsmedlemmer er blevet rystet, og nye navne og ordførerskaber pibler så småt frem.

Altinget præsenterer herunder løbende de nye medlemmer af Folketingets Undervisningsudvalg, efterhånden som partierne får sig konstitueret.

Indtil videre har fire partier offentliggjort, hvem der skal tage hånd om deres undervisningspolitik. Senest var det Liberal Alliance, der torsdag annoncerede Helena Artmann Andresen, som deres ordfører for undervisning.

Artiklen opdateres med senest annoncerede ordførere øverst

 

"Jeg er jo selv så ung, at jeg nåede at være forsøgskanin for folkeskolereformen"

Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance

Børne- og undervisningsordfører

 

 

Helena Artmann Andresen er 22 år og nyvalgt til Folketinget.

Hun har en HF med i bagagen og kommer fra et job som butiksassistent i Kolding. 

Hun er valgt ind for Sydjyllands Storkreds.

Hvad er de to vigtigste dagsordener for dig som undervisningsordfører?

"For det første skal vi gøre op med folkeskolereformen. Jeg er jo selv så ung, at jeg nåede at være forsøgskanin for den. Den er ikke vellykket overhovedet."

"Og som den anden ting at fremhæve, er det svært at vælge mellem erhvervsskolerne, eller at bevare det frie gymnasievalg."

  

"Vi skal sikre, at erhvervsuddannelserne bliver vægtet højere"

Mikkel Bjørn, Nye Borgerlige

Børne- og undervisningsordfører

 

 

Mikkel Bjørn er 27 år og nyvalgt til Folketinget.

Han er uddannet skolelærer, og har været formand for Nye Borgerliges Ungdom.

Han er valgt ind for Fyns Storkreds.

Hvad er de to vigtigste dagsordener for dig som undervisningsordfører?

"Vi vil give mere frihed til skolerne til at indrette sig på en måde, som giver mening for dem og rum i hverdagen til at lærerene kan give eleverne det bedst mulige fagluge udbytte, og den hjælp de har brug for."

"Og så skal vi sikre bedre vejledning om erhvervsuddannelserne og sikre at de bliver vægtet højere og får mere fokus."

 

 

"Alt for mange danskere - særligt børn og unge har det dårligt."

Christina Sade Olumeko, Alternativet

Ordfører for Undervisning

 

 

Christina Sade Olumeko er 25 år og nyvalgt til Folketinget.

Hun er kandidat i statskundskab, og har blandt andet arbejde som konsulent i Danske Gymnasier.

Hun er valgt ind for Københavns Storkreds.

Altinget arbejder på at få en kommentar fra hende om, hvad der er hendes vigtigste politiske dagsordener.

Men på Alternativets hjemmeside fremhæver hun børn og unges mistrivsel som en mærkesag.

"Alt for mange danskere - særligt børn og unge har det dårligt," skriver hun.

Derfor vil hun indføre et uddannelsessystem med færre karakterer, og have mindre klasser i folkeskolerne og tolærerordninger.

Derudover skriver hun også, at hun vil kæmpe for "at folkeskolerne får LGBT+ -inkluderende undervisningsmateriale, og at offentlige medarbejdere bliver efteruddannet i anti-diskrimination".

 

"Jeg lover at gøre det bedste, jeg kan"

Victoria Velasquez (EL)

Ordfører for børn og unge

 

 

Victoria Velasquez er 31 år og genvalgt til sin anden valgperiode som Folketingsmedlem.

Hun er cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab på RUC, og har også arbejdet som konsulent i HK Danmark.

Hun er valgt ind for Fyns Storkreds.

Altinget arbejder på at få en kommentar fra Velasquez om, hvad der er de vigtigste dagsordener for hende på området. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Victoria Velásquez

Kandidat til Europa-Parlamentet (EL), MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

Mikkel Bjørn

MF (DF), formand, Indfødsretsudvalget
lærer (Jelling seminarium 2020)

Helena Artmann Andresen

MF (LA)
hf (Kolding Gymnasium 2020)

0:000:00