Det er bekymrende, at vi ikke aner, hvorfor de unge fravælger naturvidenskaben

De overordnede årsager, der ligger til grund for at vælge naturvidenskab, kender vi godt fra en lang række nationale og internationale undersøgelser:

Vi ved, at det er vigtigt, at eleverne møder rollemodeller. Rollemodeller som er genkendelige, og som de kan spejle sig i.

Vi ved, at det er vigtigt, at eleverne kan se, at naturvidenskab gør en forskel. At eleverne kan se, at naturvidenskab kan løse, i hvert fald nogle, af verdens problemer.

Vi ved, at det er vigtigt, at eleverne oplever naturvidenskab som dynamisk. At de ved, at i naturvidenskab bliver bøgerne jævnligt skrevet om, fordi vi bliver klogere, og vores viden ændrer sig, og de bagerste sider er tomme, fordi der stadig er så meget, vi ikke ved endnu.

Matematik-resultaterne i grundskolen falder. Vi ved ikke hvorfor, og det er i sig selv bekymrende, men det gør de. Så antallet af elever, der klarer sig godt i matematik, er lavere.

Nynne Afzelius

Vi ved, at det er vigtigt med et godt fagligt selvværd – især i matematik. At man selv tror på, at man er ”sådan en,” der godt kan finde ud af naturvidenskab, og eleverne ved, at det her er særligt vigtigt at være god til matematik.

Men det er der ikke noget nyt i – ovenstående har vi vidst længe. Spørgsmålet er, når man ser kritisk på de ovenstående faktorer, hvad har så ændret sig de seneste fem år? Problemet er, at vi ikke ved det.

I sidste uge deltog jeg i Novo Nordisk Fondens Undervisningssymposium. Det var et to-dages fagligt arrangement fyldt med faglig forkælelse og med deltagelse af nogle af de bedste og mest engagerede undervisere og faglige formidlere.

Alle, jeg talte med, spurgte jeg om følgende: ”Hvad er det, der sker med naturvidenskab i gymnasiet i de her år?”

Alle startede med at pege på de ovenstående faktorer i forskellige kombinationer, men når jeg så insisterede: ”Men hvad har ændret sig de seneste fem år?,” så blev de mere stille og eftertænksomme. Samlet blev der peget på følgende tre faktorer:

For det første: Matematik-resultaterne i grundskolen falder. Vi ved ikke hvorfor, og det er i sig selv bekymrende, men det gør de. Så antallet af elever, der klarer sig godt i matematik, er lavere.

Der er helt enkelt færre elever, der er gode til matematik. Og dermed en mindre gruppe at rekruttere naturvidenskabelige elever fra.

For det andet: I grundskolen er tværfagligheden i naturvidenskab blevet styrket de sidste fem år – især igennem den fælles faglige prøve i 9. klasse, men også via en lang række nationale, regionale og lokale indsatser.

Det er godt, især hvis man tror på, at det er vigtigt, at eleverne oplever naturvidenskab som dynamisk og som en videnskab, der gør en forskel. Men måske mudrer det billedet for eleverne? Så det mere fokuserede fagvalg, man står overfor ved valg af studieretning i gymnasiet, bliver sværere?

For det tredje: Der er en trivselskrise blandt de unge. Det bekymrer de unge, også dem som faktisk trives, og det bekymrer selvfølgelig også forældrene. Måske spiller det faktisk også ind ved elevernes valg af studieretning?

Naturvidenskab er kendt som ”svært” og ”hårdt,” og som en retning der kræver ”stor arbejdsindsats.” Hvis man sidder og er bekymret for, om ens søn/datter presser sig selv for hårdt, så anbefaler man måske ikke en studieretning med for eksempel matematik og bioteknologi på højeste niveau?

Måske er det her sammenhængen er? At færre og færre elever tør gå efter det, som de tror er svært? Og at færre og færre forældre tør anbefale det?

Nynne Afzelius

Og hvis man mest af alt ønsker sig ”tre gode år” på gymnasiet, så vælger man ikke nødvendigvis den retning, der er kendt som ”den sværeste"?

Samtidig fortæller mange stx-gymnasier om udfordringer med at oprette studieretninger med tysk og fransk på A-niveau. Fag, der heller ikke har rygtet som værende ”lette.” Måske er det her sammenhængen er? At færre og færre elever tør gå efter det, som de tror er svært? Og at færre og færre forældre tør anbefale det?

Udfordringen er naturligvis, at vi faktisk ikke ved, om det her er forklaringen. Eller om der ligger noget andet bag. Det er vigtigt, at der bliver sat lys på det, og at vi finder svarene – så vi ved, hvad vi skal gøre. Og vi skal gøre noget. For htx og stx-naturvidenskab er vejen ind til de videregående uddannelser med naturvidenskab.

Selvfølgelig kan man gå på en studieretning med samfundsfag, tage suppleringskurser og blive ingeniør bagefter. Der er bare ikke så mange der gør det. Så hvis vi vil naturvidenskab i fremtiden – og det vil vi, om ikke andet så for Danmark og vores allesammens fremtids skyld – så skal vi gøre noget.

Der er brug for støtte til de naturvidenskabelige miljøer på ungdomsuddannelser, eleverne skal kunne se, at den oplevede ekstra indsats betaler sig, og så skal vi blive klogere på, hvad årsagerne til til- og fravalg er.