Debat

Konservative: Ingen mindreårige børn skal skifte køn uden forældrenes samtykke

Som samfund har vi et ansvar for at passe på vores unge. Vi foreslår derfor, at forældrene skal have en afgørende stemme, hvis unge under 18 år ønsker kønsskiftebehandling, skriver Konservative og Konservativ Ungdom.

Forældrene skal have en afgørende stemme i mindreåriges kønsskiftebehandling. De kender deres børn bedst, og de kan støtte den unge og være med til at sikre, at det er en gennemtænkt beslutning, skriver Dina Raabjerg og Christian Vigilius. — Forældrene skal have en afgørende stemme i mindreåriges kønsskiftebehandling. De kender deres børn bedst, og de kan støtte den unge og være med til at sikre, at det er en gennemtænkt beslutning, skriver Dina Raabjerg og Christian Vigilius.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Christian Holst Vigilius

Folketingsmedlem (K), marketingansvarlig, Økonomisk Ugebrev, fhv. landsformand, Konservativ Ungdom

Dina Myrup Andersen-Raabjerg

Fhv. MF (K)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag kan unge på 15-17 år i Danmark starte en behandling for kønsskifte, uden at deres forældre behøver at give samtykke. Hvis altså en læge siger god for det.

Det betyder, at helt unge selv kan vælge en behandling, som kan få store følger resten af deres liv – både for kroppen og sindet.

Mange forskere og læger fra landene omkring os er bekymrede – bekymrede fordi der mangler viden om, hvad tidlig kønsskiftebehandling betyder på langt sigt.

I England fik Sundhedsmyndighederne foretaget en stor undersøgelse, som efterfølgende udløste et forbud mod udskrivning af stophormoner til mindreårige. Det virker kun fornuftigt, når vi ikke kender de langvarige følger.

Plads til identitetskrise

Mens man i England har valgt handle ud fra et forsigtighedsprincip, har vi i Danmark valgt en anden vej, hvor unge ikke engang behøver accept fra deres forældre i beslutningen. Det er uansvarligt.

Som samfund har vi et ansvar for at passe på vores unge, så de ikke står alene med beslutninger, de måske senere fortryder.
Dina Raabjerg (K), Christian Vigilius (KU)
Hhv. MF og formand

Mange unge oplever identitetskriser i deres ungdom. Det skal der være plads til. Mange unge farver håret, får en piercing eller gør oprør mod deres forældre. Men en del unge vælger også at skifte køn. Og det giver det danske samfund dem mulighed for – uden at forældrene kan modsætte sig.

Vi mener, at de fleste forældre gerne vil være med til at tage beslutningen om deres barns kønsskifte. Så vil flere nok pege på, at forældre ikke altid forstår det. Og det er måske også rigtig nok.

Men forskningen peger altså på, at mange unge, der troede de ville være et andet køn, skifter mening med alderen. Et studie fra Holland viser, at op mod 20 procent af de unge på et tidspunkt har været forvirret over deres køn. Men kun 0,1 procent føler hele tiden, at de har "det forkerte" køn.

Et forsigtighedsprincip

Vi ønsker ikke at forbyde kønsskifte. Men det er ikke en beslutning, der skal tages let på. Det kræver store overvejelser sammen med de mennesker, der kender en bedst – og for unge som minimum med forældrene.

For vi ser eksempler på unge, der fortryder, efter at de er begyndt behandlingen og gennemgår en såkaldt detransition.

Læs også

Navnenyt

Først vragede hun Konservative til fordel for Løkke. Nu skifter tidligere folketingsmedlem igen parti

En canadisk forsker og transmand satte sig for at undersøge det fænomen. Han har talt med 900 personer, der har gennemgået et kønsskifte og senere fortrudt. Hans studie peger på, at det sker langt oftere, at folk vælger at få en detransition, end man hidtil har troet.

Vi tror på, at langt de fleste forældre kender deres børn bedst. Derfor foreslår vi, at forældre skal være med til at tage den her store beslutning, hvis deres barn er under 18 år.

Fordi der ikke blot er tale om ungdommelig leg med seksualitet, påklædning og tiltaleformer, men et skæbnevalg med irreversible følger. Det har en helt anden alvor, og den beslutning skal ikke træffes alene, når man ikke er myndig.

Forældrene skal have en afgørende stemme. De kender deres børn bedst, og de kan støtte den unge og være med til at sikre, at det er en gennemtænkt beslutning. Som samfund har vi et ansvar for at passe på vores unge, så de ikke står alene med beslutninger, de måske senere fortryder.

Artiklen var skrevet af