KD: Mette Frederiksen kan ikke længere kalde sig børnenes statsminister

Af Isabella Arendt 
Fungerende formand for Kristendemokraterne

Regeringen har fremlagt sin finanslov. Sølle ti millarder vil de flytte lidt rundt på - og det er ikke til fordel for børn og klima, som ellers var noget af det, der fyldte mest i valgkampen.

Mette Frederiksen har da sat lidt penge af til de allerfattigste børn, hvilket er en god start. Men det er altså ikke nok til at bryste sig af titlen som “Børnenes statsminister”.

Lidt over to milliarder kroner er tilbage til at give alle børn en god fremtid.

For de penge skal der både betales for flere pædagoger og for den grønne omstilling. Der får man altså ikke meget omsorg eller bæredygtig fremtid for.

Jeg ved virkelig ikke, hvad hun havde forestillet sig? For det beløb kan man få minimumsnormeringer - og så opgive klimaet. Ikke mere.

Mette Frederiksen har da sat lidt penge af til de allerfattigste børn, hvilket er en god start. Men det er altså ikke nok til at bryste sig af titlen som “Børnenes statsminister”.

Isabella Arendt
Fungerende formand, Kristendemokraterne

Et frit skolevalg skal være for alle
Pengene skal findes blandt andet ved at spare på de frie skoler. Så ikke nok med at børnene ikke får flere voksne omkring sig eller en grønnere fremtid, så mister mange børn også deres frie skolevalg som betaling for deres sorte fremtid.

Storebrors frie skolevalg skal betale prisen for, at lillesøster ikke svigtes i børnehaven. Det er bestemt ikke, hvad jeg forstår ved familiepolitik.

Frit skolevalg skal være for alle børn.

Jo mere regeringen sparer på de frie skoler, jo mere bliver frit skolevalg et luksusgode for elitens børn. Det er ikke hverken frit eller fair.

Tilbage står endnu flere børn i en folkeskole, som der tilsyneladende ikke skal bruges hverken flere penge på eller vises mere tillid til. Godt at jeg ikke er 7 år, siger jeg bare.

Ingen roser blandt tidslerne 
Jeg havde faktisk besluttet mig for at være positivt nysgerrig.

At give den nye regering de bedste vilkår i starten til at vise, at der virkelig kommer forandring i Danmark. Jeg havde besluttet mig for at finde roserne blandt tidsler og rose dem.

Men jeg måtte tage alle mine kollegiale hensigter i mig igen, for jeg er ganske enkelt både vred og skuffet over den komplette mangel på ambitioner, som regeringen lægger frem for både klima og børn.

Det er unfair, hvis det er skolerne, der skal betale for en grøn omstilling.