Konsulent: Her er tre konkrete skridt, der kan forebygge skolevægring

Efter dokumentaren 'Skolens Tabte Børn' er der kommet fokus på skoleværing og ufrivilligt skolefravær som aldrig før.
Men der er desværre stadig mange, som ikke har forstået alvoren og kompleksiteten i det problem, som skolemistrivsel, og heraf afledt bekymrende skolefravær, er blevet – både for de enkelte børn og for deres familier.
Jeg tror, det er svært at forstå skolevægring og ufrivilligt skolefravær, hvis ikke man har oplevet det på egen krop – enten som barn, pårørende eller professionel.
I mit arbejde i Center for Skolevægring (en del af Behandlingsskolerne) har jeg stået flere uger i streg og banket på en lukket dør, fordi barnet eller den unge ikke kunne rumme at hilse på mig – også selvom de rigtig gerne ville.
Jeg møder børn og unge, som har svært ved at tro på, at de voksne vil dem godt, fordi de er blevet svigtet af voksne så mange gange før. Det er ikke så underligt, fordi de børn, der indskrives hos os, gennemsnitligt har været igennem 2,5 fejlslagne forsøg på at behandle deres skolevægring, før de indskrives.
Jeg møder også familier, der er gået fra at være ressourcestærke og velfungerende til at være svært belastede, fordi alle deres ressourcer er blevet brugt på at kæmpe med og mod systemet for at få det rette skole- og behandlingstilbud til deres barn.
På tre områder kan indsatsen styrkes
Det gode spørgsmål er jo så, hvordan vi løser det. Hvor skal vi sætte ind henne? Der er ikke én hurtig løsning på så stort og komplekst et problem, men jeg vil tillade mig at pege på tre ting, jeg vil anbefale alle skoler, kommuner og politikere at iværksætte.
Først og fremmest er der behov for et større fokus på den tidlige og forebyggende indsats. Mange forældre oplever, at de først bliver lyttet til, når skaden er sket, og at hjælpen er så lang tid undervejs, at når hjælpen endelig kommer, er den ikke indgribende nok.
Det ser vi også her i Center for Skolevægring, både på grund af de mange fejlslagne forsøg på at behandle børnenes skolevægring inden de indskrives hos os, men også på antallet af diagnoser børnene har, når de indskrives.
Når vi indskriver dem, har de nemlig gennemsnitligt 3,8 psykiatriske diagnoser, ofte en medfødt diagnose og adskillige udviklede belastningsdiagnoser.
Skolevægring er en kompleks problemstilling, men det må ikke blive en undskyldning for ikke at handle på det.
Silke Ena Svare Arbo
Konsulent og peer-koordinator i Center for Skolevægring
Det andet, jeg ser et stort behov for, er, at man fra skolens eller kommunens side sørger for, at der er en tovholder til rådighed, som har ansvar for at holde overblik over samt koordinere indsatsen. Ideelt set en person med en faglighed, der giver dem den nødvendige ekspertise til at navigere i den labyrint, vores offentlige system er blevet.
Det vil frigøre ressourcer hos forældrene, så de ikke ender i belastning, fordi de har et barn i skolevægring. Det er også vores erfaring, at den kontinuerlige og håndholdte indsats er afgørende for at komme i mål med at behandle barnets skolevægring
Styrket autismefaglighed
Det tredje og sidste, jeg ser et stort behov for, er at styrke autismefagligheden – både ude i kommunerne og på skolerne. Det er der brug for, fordi autistiske børn er særligt sårbare overfor at udvikle skolevægring.
Ifølge Autismeforeningens seneste inklusionsundersøgelse er det 46,7 procent af respondenterne, der svarer, at deres børn har ufrivilligt skolefravær. Af det samlede antal respondenter svarer 22,8 procent i øvrigt, at deres børn har været væk fra skolen i mere end et år.
Det stemmer også overens med det billede vi ser her i Center for Skolevægring, hvor 68,5 procent af de børn, vi indskriver, har en autismediagnose ved indskrivning.
Skolevægring er en kompleks problemstilling, men det må ikke blive en undskyldning for ikke at handle på det. Det her mine bud på, hvor skoler, kommuner og forvaltningerne kan sætte ind allerede i morgen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
























