Debat

Kraka: Ny fordelingsprocedure tvinger elever til at vælge gymnasium i blinde

Kritikken af den nye elevfordelingsaftale har først og fremmest drejet sig om forældrenes indkomst som fordelingskriterium. Men den konkrete fordelingsprocedure er lige så kontroversiel og giver en unfair fordel til de elever, der kan gennemskue systemet, skriver Ninja Ritter Klejnstrup og Ulrik Beck.

Den nye fordelingsprocedure lægger et urimeligt pres på de kommende årgange af gymnasieelever i Aarhus, Odense og Hovedstadsområdet, skriver to økonomer fra Kraka.
Den nye fordelingsprocedure lægger et urimeligt pres på de kommende årgange af gymnasieelever i Aarhus, Odense og Hovedstadsområdet, skriver to økonomer fra Kraka. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye aftale om fordeling af gymnasieelever har været genstand for heftig politisk debat, da den nogle steder i landet gør forældres indkomst til et afgørende parameter for, hvilke gymnasier kommende elever kan komme ind på.

Men selve fordelingsproceduren har ikke modtaget den opmærksomhed, den fortjener.

Proceduren har væsentlige ulemper, som forstørres som følge af de nye fordelingskriterier. Den belønner nemlig strategisk søgning, hvilket giver en stor fordel til dem, der kan gennemskue hvordan man søger smart, og den straffer potentielt dem, der begår strategiske fejl.

Det lægger et urimeligt pres på de kommende årgange af gymnasieelever i Aarhus, Odense og Hovedstadsområdet, som er de områder, hvor reglerne om forældreindkomst i første omgang indføres.

England har gjort model ulovlig

Proceduren indebærer, at man starter med at fylde gymnasierne op med førsteprioritetsansøgere. Herefter ser man på, hvad der er tilbage af pladser til dem, der ikke fik opfyldt deres førsteprioritet.

Den nye fordelingsaftale gør det sværere at søge strategisk rigtigt, fordi det bliver sværere at vurdere, hvor man har en chance for at komme ind

Ninja Ritter Klejnstrup og Ulrik Beck, økonomer, Kraka

På de populære gymnasier, der modtager flere ansøgere, end de har plads til, vil der derfor kun blive optaget førsteprioritetsansøgere. Det betyder, at man kun kan komme ind på de gymnasier, hvis man angiver dem som første prioritet.

Man skal derfor tænke sig grundigt om, når man angiver sin førsteprioritet. Det er ikke nødvendigvis smart at angive det gymnasium, man faktisk helst ville gå på, hvis man som følge af fordelingskriterierne ikke har høj sandsynlighed for at komme ind på det. For hvis man ikke kommer ind på førsteprioriteten, kommer man heller ikke ind på nogen af de andre populære gymnasier, som kun optager førsteprioritetssøgninger.

I værste fald ender man med at blive fordelt til et sted, man slet ikke har på sin prioriteringsliste. Proceduren er internationalt kendt som 'Boston-proceduren', om end det er mere end 15 år siden, man gik væk fra den i Boston.

I England blev den ligefrem gjort ulovlig for næsten lige så lang tid siden, blandt andet fordi den stiller de elever, der forstår systemet og kan forudsige deres optagelsessandsynlighed, bedre end de elever, der ikke kan.

Ny procedure forstærker gammel ulempe

Den gamle tilgang til fordeling af gymnasieelever bruger også Boston-proceduren. Den har derfor også en udfordring med, at strategisk søgning bliver belønnet.

Men den nye fordelingsaftale gør det sværere at søge strategisk rigtigt, fordi det bliver sværere at vurdere, hvor man har en chance for at komme ind. Derfor vil der efter al sandsynlighed også blive begået flere strategiske fejl.

Læs også

Før var det nok for en ansøger at vurdere, om hun eller han boede tæt nok på sit ønskegymnasium til, at det gav mening at søge det. Det skal man stadig fremover, men man skal nu i tillæg til afstand kende begge sine juridiske forældres indkomst. Og man skal vide, inden for hvilken afstand gymnasiet optager elever inden for ens forældres indkomstgruppe. Det er en del mere kompliceret, end hvis man bare kan se på, hvor naboernes børn går på gymnasium.

Den ny elevfordelingsaftale forstærker ulempen ved fordelingsproceduren. Når de knappe pladser på de populære gymnasier skal fordeles, og når det skal afgøres, hvem der mod sin vilje skal henvises til fx stx på Herlev Gymnasium, som kun cirka 60 ansøgere havde som førsteprioritet i 2021, er det ikke kun de politisk vedtagne kriterier, forældreindkomst og rejsetid, der er afgørende.

Det er også elevernes kendskab til deres juridiske forældres indkomst, historiske søgemønstre og deres evne til at lægge en god strategi.

Politikere bør ikke fortabe sig i indkomsten

Sådan behøver det imidlertid ikke være, selv hvis man gerne vil fordele elever efter indkomst. Den gode nyhed er nemlig, at der findes alternativer.

Politikerne bør også kigge grundigt på selve fordelingsproceduren og ikke kun det omdiskuterede indkomstkriterium

Ninja Ritter Klejnstrup og Ulrik Beck, økonomer, Kraka

Fordelingsprocedurer er et solidt forskningsfelt inden for økonomi, og der findes metoder, der er designet sådan, at det bedste eleverne kan gøre, når de søger, er at angive de gymnasier, de er mest interesseret som deres førsteprioritet. Procedurer, hvor det kun er politisk vedtagne kriterier og ikke en sofistikeret søgestrategi, der er afgørende for, hvem der får plads på de populære gymnasier.

Vi bruger allerede en af disse procedurer i Danmark til den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser. Her mindsker man ikke sine muligheder for at komme ind på eksempelvis medicinstudiet, hvis man søger psykologistudiet som første prioritet og ikke bliver optaget.

Den nye elevfordelingsaftale blev vedtaget med et smalt politisk flertal, og hvis aftalen skal genforhandles en dag – eksempelvis efter et folketingsvalg – bør politikerne derfor også kigge grundigt på selve fordelingsproceduren og ikke kun det omdiskuterede indkomstkriterium.

Omtalte personer

Ulrik Beck

Cheføkonom, Kraka
cand.polit. (Københavns Uni. 2012), ph.d. (Københavns Uni. 2016)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion