Kraka: Vores sammenhængskraft trues af geografisk skævhed i uddannelse

Af Jens Hauch og Jossi Steen-Knudsen
Henholdvis vicedirektør og seniorøkonom i Kraka

Den danske uddannelsessammensætning har gennemgået en forvandling de seneste 15 år.

Siden 2001 er antallet af personer med en lang videregående uddannelse steget 76 procent.

Opkvalificeringen har dog en markant skæv geografisk profil: De højtuddannede strømmer til de store byer, mens de lavtuddannede forbliver, hvor de er. Det viser en ny analyse udarbejdet af Kraka i samarbejde med Deloitte i projektet ”Small Great Nation”.

Vi færdes mindre blandt andre, der ikke ligner os selv, hvilket kan skabe fordomme og en følelse af ”os” og ”dem”.

Jens Hauch og Jossi Steen-Knudsen
Hhv. vicedirektør og seniorøkonom i Kraka

Når vi koncentrerer os i de store byer, er det godt for økonomien. Vi bliver mere effektive, når vi bor og arbejder tæt sammen. Derfor tjener vi flere penge og bidrager mere til den økonomiske vækst.

Men den markant forskellige udvikling på tværs af uddannelser kan udfordre sammenhængskraften i Danmark. Vi færdes mindre blandt andre, der ikke ligner os selv, hvilket kan skabe fordomme og en følelse af ”os” og ”dem”.

Udflytning af statslige arbejdspladser vil dog næppe vil have en positiv nettoeffekt på det private arbejdsmarked i lokalområderne. Så det tiltag kan skade den samlede økonomiske udvikling uden at forbedre sammenhængskraften.

Yderområderne affolkes generelt. Der er ikke blot tale om, at byerne vokser hurtigere end yderområderne. I yderområderne sker der en decideret affolkning, og tendensen er stærkere, når man kigger på personer i den erhvervsaktive alder efter endt uddannelse (de 30-64-årige). Det kan føre til relativt flere ældre i yderområderne og en generel oplevelse af tilbagegang.

Kan uddybe geografiske modsætningsforhold
Uddannelsessammensætningen på tværs af landet udvikler sig i endnu højere grad.

Jo højere uddannelse, desto mindre chance er der for at bo i samme område, når man er 30.

Vokser man eksempelvis op uden for pendlingsområderne København, Aarhus, Odense og Aalborg og får en lang videregående uddannelse, er sandsynligheden for, at man også bor der som 30-årig mindre end 25 procent.

Omvendt har personer, der vokser op i Københavnsområdet og opnår en lang videregående uddannelse 96 procent sandsynlighed for at blive boende efterfølgende. De store byer suger de højtuddannede til sig.

I USA er befolkningen splittet: Den veluddannede elite har fremdrift langs kysterne, mens de traditionelle arbejdere i Midwest ikke oplever, at de har fået del i den økonomiske fremgang. Det har ført til en politisk slingrekurs og en meget uheldig økonomisk politik.

Den danske befolkning er ikke i nærheden af en sådan opdeling, men tempoet i udviklingen er markant og kan på sigt uddybe de geografiske modsætningsforhold.

Udflyt uddannelser i stedet for arbejdspladser
Også regeringen er bekymret for sammenhængskraften.

Den igangværende udflytning af statslige arbejdspladser har et erklæret mål om at bidrage til et Danmark i ”bedre balance”.

Udflytning af statslige arbejdspladser vil dog næppe vil have en positiv nettoeffekt på det private arbejdsmarked i lokalområderne. Så det tiltag kan skade den samlede økonomiske udvikling uden at forbedre sammenhængskraften.

Meget tyder derimod på, at udflytning af visse uddannelser medvirker til at fastholde højtuddannede i lokalområderne. Men man skal vælge de uddannelser, hvor dimittenderne rent faktisk forbliver i lokalområdet.

Det gælder for eksempel uddannelser som psykologi, jura og historie i modsætning til for eksempel designskolen i Kolding, der er befolket af ”transitstuderende”, der flytter væk efter endt uddannelse. Målrettet udflytning af uddannelser kan modvirke den uens udvikling i uddannelsessammensætningen og dermed formentlig forbedre sammenhængskraften.

Det er naturligt, at befolkningen flytter sig derhen, hvor den er mest produktiv – det bør ikke modarbejdes.

Men det er politisk klogt at være opmærksom på de skel, der kan opstå, hvis befolkningssammensætningen geografisk bliver meget skæv og i givet fald imødegå det med målrettede instrumenter.