Københavns Professionshøjskole: Lærermangel skal løses med lokale uddannelser

DEBAT: Mangel på lærere er et problem i Udkantsdanmark. Uddannelsesstationer uden for de store byer kan bidrage til at løse problemet og lokke nye studerende mod uddannelse, skriver Københavns Professionshøjskole.

Af Lis Madsen
Institutchef, Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole åbnede som en del af den politiske dagsorden om regional uddannelsesdækning og udflytning af uddannelser i august en såkaldt uddannelsesstation for læreruddannelse i Helsingør.

Københavns Professionshøjskole har to store veletablerede udbud af læreruddannelsen i København med 2.500 studerende.

Man kan derfor spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at etablere en uddannelsesstation så tæt på hovedstaden.

Hvorfor ikke bare springe på toget og tage turen til hovedstadens læreruddannelse? Og hvad med økonomien i det?

Det er forholdsmæssigt dyrere at drive et lille uddannelsessted end et stort, så ud fra en simpel økonomisk kalkule giver det ikke mening.

Lærermangel et problem uden for byerne
Men uddannelsesstationer tjener to sympatiske formål: at få fat i studerende, der ellers ikke ville læse til for eksempel lærer, og at sikre uddannede til udkantsområder.

Normalt betragter vi ikke Helsingør som udkant, men man skal ikke langt uden for byen, før lærermanglen er et stort problem.

Vi kan se, at vores uddannelsesstation tiltrækker studerende fra Helsingørs opland. Det bliver så interessant at se, om de også efterfølgende vil søge job i Nordsjælland.

Ny aldersprofil: Flere modne studerende
Set fra et studenterperspektiv bliver det med en uddannelsesstation i nærområdet lettere for unge studerende at blive boende hjemme lidt længere, og for den mere modne studerende reduceres transporttiden, og det bliver lettere at få en hverdag med børn og ægtefælle til at hænge sammen.

Vi kan se, at vi på holdet i Helsingør har en lidt anden aldersprofil, end vi har på andre hold.

Vi har en del unge studerende, men vi har også en større gruppe modne studerende, der er bosat i området.

Det kan tyde på, at vi med stationen faktisk lykkes med at appellere til en målgruppe, som måske ikke ellers har lyst til en 4-årig uddannelse.

De største udfordringer
Der er samtidig en række udfordringer forbundet med etableringen af små uddannelsesmiljøer på uddannelsesstationer, som det er vigtigt at adressere.

For eksempel indebærer konceptet, at de studerende efter to år på uddannelsesstationen i Helsingør skal færdiggøre deres uddannelse på læreruddannelsen i København.

Der er ikke langt fra Helsingør til København i kilometer, men vil de studerende blive boende i Nordsjælland, når de læser i København, og vil en eventuel flytning betyde, at de ikke vender tilbage?

Og hvad med de uddannelsesstationer, der ligger længere væk fra hovedinstitutionen, hvor den kollektive trafik ikke er så udbygget som i Nordsjælland?

Netbaseret undervisning kan lokke flere til
Her kan netbaseret undervisning vise sig afgørende for, hvorvidt vi lykkes med løse noget af den landsdækkende lærermangel med lokale indsatser.

Da vi åbnede vores uddannelsesstation i Helsingør i sommer, var det med i alt 23 studerende.

Det er klart, at vi skal have et større volumen, hvis det skal batte noget. Derfor er det afgørende, at vi kan tilbyde noget særligt til dem, der vælger at studere uden for de store byer.

Nye succeskriterier for nye uddannelser
Vi har brug for massiv lokal opbakning for eksempel i form af et tæt samarbejde med skoler i området, der kan gøre det ekstra attraktivt at læse lokalt.

Med lokale partnerskaber skabes også den første vigtige kontakt mellem de studerende og den skole, de forhåbentlig vender tilbage til som færdiguddannede lærere.

Uddannelsesstationernes succes skal derfor måles ud fra, om det lykkes at tiltrække en ny gruppe studerende – og efterfølgende at fastholde de uddannede lærere i nærområdet.

Forrige artikel KL: Giv folkeskolen en pause fra forsøg KL: Giv folkeskolen en pause fra forsøg Næste artikel LA Ungdom: Med Riisagers exit kan intet retfærdiggøre LA's regeringsdeltagelse LA Ungdom: Med Riisagers exit kan intet retfærdiggøre LA's regeringsdeltagelse
Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

PORTRÆT: Hun er kendt for at gå imod strømmen og tage kampene i uddannelsesdebatterne. En stærk stemme, som fra barnsben lærte at råbe op. Den seneste tid har Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, dog forholdt sig tavs – hvorfor? Artiklen er ændret den 23. oktober 2020