Lærer: Skoleelever mangler praktisk dannelse

Af Katrine Diduch
Lærer, Skælskør Skole

Der var engang en pige. Hun gik i 6. klasse. Pigen var stille og gjorde sjældent et væsen ud af sig.

Hun rødmede, hvis hun blev spurgt om noget. Og hun ville allerhelst gå i ét med tapetet i undervisningen. Hun tvivlede på sig selv, til trods for at der kun kom fornuftige ord ud af hendes mund.

Jeg underviste pigen i dansk og i håndværk og design. I dansk var hun usikker. I håndværk og design bestemt ikke.

Dér havde hun gåpåmod, var nysgerrig og var ikke bange for at lave fejl. Hun kunne vælge værktøj og materialer, og havde forstand på de forskellige teknikker. 

Nogen vil tænke, at hun har haft en god læremester. Svaret er ja: hendes mor, hendes far og mig. For fortjenesten er ikke kun min.

Det kræver tid at få usikre, stærke og ligeglade piger og drenge til at se sammenhængen mellem de boglige og praktiske fag.

Katrine Diduch
Lærer, Skælskør Skole

Pigen er vokset op i et hjem, hvor der er et fællesskab om at arbejde med hænderne, uanset hvilke projekter der sættes i gang. Den praktiske dannelse har været en naturlig del af hendes opvækst. 

Elever mangler praktiske evner
Men elever med praktisk dannelse er ved at være en uddød race i folkeskolen. Det ser jeg dagligt:

• Når elever i indskolingen ikke kan klippe med en saks, binde knuder eller lyne deres flyverdragt op.
• Når elever i 4. klasse ikke ved, hvad en hammer er, eller hvor deres tøj kommer fra.
• Når elever i 6. klasse ikke ved, hvad en omelet er, aldrig har vasket op før, og aldrig har været med til at lave mad.
• Når 8.klasses elever forsøger at lave en bil i deres projektopgave, men har limet hjul på paprør, der er limet på bilen, og dermed selv har forhindret den i at gøre dét, en bil gør: køre.

Dette er blot eksempler på elever med manglende praktisk dannelse. Det er en bekymrende udvikling.

Bekymrende på mange punkter men i særdeleshed, fordi det er blevet skolens ansvar at lære eleverne den praktiske dannelse. Et ansvar, som meget få tager på deres skuldre. 

Fordi det kræver tid og penge at tænke praktisk dannelse ind i alle fag i hele skolen. Det er ikke nok med 3 år på skoleskemaet.

Det kræver tid at få usikre, stærke og ligeglade piger og drenge til at se sammenhængen mellem de boglige og praktiske fag. Til at skabe flerfaglige forløb, hvor selvtilliden i de praktiske fag forsøges overført til de boglige og omvendt. 

Både for at udvikle den enkelte elevs praktiske dannelse, men også for at give dem langt flere muligheder. For uden den praktiske dannelse, hvorfor skal eleverne så vælge en erhvervsuddannelse? 

Det er virkelig godt, at undervisningsministeren tager ansvaret på sine skuldre. Og jeg forventer, at planen for at få mere praktisk arbejde ind i hele skolen kommer til at være lige så ambitiøs, som planen der skal løfte brugen af IT i skolen.