Lederne: Ny skolelederuddannelse bør se frem mod hele arbejdslivet

Af Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne

Som omtalt i Altinget 30. maj har regeringen præsenteret en ny model for skoleledernes uddannelse.

I Lederne ser vi med stor tilfredshed konturerne til en ny og spændende skolelederuddannelse, som kommer til at bestå af en halvdel med obligatoriske moduler og fokus på generelle og almene kompetencer - og en halvdel med fokus på de kompetencebehov, der særligt knytter sig til skoleledelse.

Det er en model, Lederne generelt anbefaler til lederuddannelser både i den private og offentlige sektor.

Og fra årsskiftet kan denne modulopbyggede diplomuddannelse gøres endnu mere up-to-date ved at supplere med de såkaldte fagspecifikke kurser, hvor nye og aktuelle kompetencebehov kan spilles ind.

Ingen er fødte skoleledere
Den nye model for diplomuddannelsen i ledelse er en anerkendelse af, at ledere, uanset om de er skoleledere, sundhedsfaglige ledere eller ledere i den private sektor, har mange ensartede ledelsesopgaver.

Når samfundet investerer i to-tre-årige uddannelser til de enkelte ledere, er det vigtigt, at vi anerkender og måske også fremmer, at skoleledere ikke er født til denne gerning og måske heller ikke skal være skoleledere resten af deres karriere.

Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne

Det er eksempelvis personaleledelse, konfliktløsning, forandringsledelse, kommunikation, de svære samtaler, forhandling og planlægning.

Men når samfundet investerer i to-tre-årige uddannelser til de enkelte ledere, er det vigtigt, at vi anerkender og måske også fremmer, at skoleledere ikke er født til denne gerning og måske heller ikke skal være skoleledere resten af deres karriere.

Den tankegang gælder ikke kun skoleledere, men i princippet alle ledere i den offentlige og private sektor.

Den gruppe, der nu skal arbejde videre med studieordningen for den nye skolelederuddannelse, bør derfor være opmærksom på, at mobilitet mellem sektorerne er utrolig vigtig – også blandt ledere. Vi har ikke brug for, at den offentlige sektor lukker sig om sig selv, men tværtimod åbner op i forhold til den private sektor.

Syv forslag skal styrke ledelse
Lederne indgår gerne med vores viden og holdninger til udformningen af studieordningen, og konkret har vi syv forslag, der vil styrke offentlige lederes – herunder skoleledernes – kompetenceudvikling:

• De tre første grundmoduler på diplomuddannelsen i ledelse sammensættes af ledere fra både den private og offentlige sektor – også gerne på tværs af forskellige typer arbejdspladser og brancher.
• De tre sidste moduler på diplomuddannelsen i ledelse gøres branchespecifikke, så de eksempelvis er 100 procent målrettet skoleledelse, sundhedsledelse, byggeledelse med videre.
• Fagspecifikke kurser anvendes til en slags turboudvikling af akutte kompetencebehov, der kan supplere og efterfølgende meriteres ind i lederuddannelsen.
• Forsøgsvis oprettes og udbydes fag som ‘summer school’.
• Forsøgsvis etableres løbende optag og eksamen for at øge fleksibiliteten.
• Indsatsen for at skabe innovative, blendede læringsformer styrkes.
• Der laves en læringskontrakt mellem lederen og dennes nærmeste leder.