Debat

Lektor: Sæt folkets skole fri af reformen og overstyringen

REPLIK: Folkeskolen har ikke brug for, at kritikken af skolereformens konsekvenser bliver fortiet. I stedet må aktørerne omkring folkeskolen tage kritikken alvorligt, mener lektor Niels Jakob Pasgaard.

KL ignorerer bevidst kritik af folkeskolereform og kommunal overstyring, men KL er nødt til at lytte til videnskabelig og folkelig kritik, skriver lektor fra Via University College.
KL ignorerer bevidst kritik af folkeskolereform og kommunal overstyring, men KL er nødt til at lytte til videnskabelig og folkelig kritik, skriver lektor fra Via University College.Foto: Niels Jakob Pasgaard
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Jakob Pasgaard
Lektor, Via University College

Man må dertil droppe idéen om at styre skolen efter primitive måltal og PISA-scores, og man må droppe idéen om at undergrave lærernes professionelle dømmekraft og metodefrihed med kommunalt initierede og tvingende koncepter som ”Synlig Læring”.

Niels Jakob Pasgaard
Lektor, Via University College

KL vil med "Ny Start" tale skolereformen og den kommunale overstyring op.

Kritikken heraf skader nemlig folkeskolens omdømme, må man forstå af det indlæg, Thomas Gyldal Petersen har i Altinget 21. november.

Her skriver formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg blandt andet, at ”PISA-undersøgelserne viser, at eleverne bliver dygtigere og dygtigere i blandt andet læsning, matematik og naturfag”.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Han tilføjer: ”Det er resultater, som alle med aktier i fællesskabets skole kan være stolte af. Men desværre også resultater, som vi ikke hører særlig ofte i den offentlige skoledebat. Det skal vi gøre bedre, for den negative omtale skader skolens omdømme." 

Formand undgår dårlige resultater
Thomas Gyldal Petersen undlader behændigt at nævne de faldende resultater i afgangsprøverne og de nationale test.

Han får heller ikke med ét ord nævnt de 82 procent af eleverne, som synes, skoledagen er for lang, at trivselsmålingerne i bedste fald viser stagnation i elevernes generelle trivsel siden implementeringen af reformen, eller den fortsatte stigning i antallet af skolevægrende børn.

Thomas Gyldal Petersen [formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, red.] undlader behændigt at nævne de faldende resultater i afgangsprøverne og de nationale test.

Niels Jakob Pasgaard
Lektor, Via University College

Læseren må også lede forgæves efter ord om de mange lærere, der forlader folkeskolen på grund af den manglende tid til at løse opgaverne, problemerne med inklusion og så videre. 

Formål er at lukke ned for vigtig kritik
Det kan jo ikke være, fordi formanden ikke ved, at reformen har skabt problemer.

Det kan heller ikke være, fordi han ikke ved, at den aktuelle politiske overstyring skaber problemer.

Nej, der må være tale om, at Thomas Gyldal ønsker at lukke ned for en kritik, som er både berettiget og værd at lytte til, hvis man vil skolen og børnene det bedste.

Som den gode Karl Popper udtrykte det: "True ignorance is not the absence of knowledge, but the refusal to acquire it."

Det er svært at se andre bevæggrunde for denne ignorance end et ønske om at fastholde folkeskolen i KL’s jerngreb.

Drop primitive måltal og PISA-scores
Hvis man vil gøre folkeskolen til folkets skole og sikre bred opbakning til den, så den bliver mødested på tværs af samfundets sociale, økonomiske og kulturelle skel, må man for det første gøre op med reformens ensidige output-fokus, hvor alle skal præstere det samme på bestemte tidspunkter i deres liv.

Man må dertil droppe idéen om at styre skolen efter primitive måltal og PISA-scores, og man må droppe idéen om at undergrave lærernes professionelle dømmekraft og metodefrihed med kommunalt initierede og tvingende koncepter som ”Synlig Læring”.

Kommunalt overherredømme, nej tak
Man må også sætte skolerne fri af det kommunale overherredømme ved at give langt mere af ansvaret tilbage til skolebestyrelserne og skolelederne, som ikke blot bør betragtes som de kommunale forvaltningers og dermed KL’s forlængede arm.

Endelig må man undlade at reducere forældrene til ”kunder i butikken”, som bare skal være ”tilfredse” med den service, som de og deres børn modtager. Forældrene må i stedet gives en reel rolle i samarbejdet om at sikre elevernes kundskaber og færdigheder.

Hvis folkeskolen skal være folkets skole, må den tættere på folket.

Det betyder, at også KL må tage både den folkelige og videnskabelige kritik af skolereformen og den politiske overstyring alvorligt. Det fortjener folkeskolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00