Lektorer om erhvervsuddannelser: Stereotypt at opdele erhverv i ‘håndens’ og ‘åndens’ arbejde

Når man i medierne hører om samfundets behov for at flere søger mod erhvervsuddannelserne, sker det ofte med inddragelse af eksempler som tømrer, elektriker, smed samt med henvisning til ældreplejen.

Samtidig skelnes der i beskrivelserne meget ofte lidt skarpt og stereotypt mellem henholdsvis 'håndens' og 'åndens' arbejde, hvor erhvervsuddannelserne placeres i forhold til førstnævnte. Det vil vi argumentere for en nuancering af.

Det er en skelnen, der i forhold til nutidens erhvervsuddannelsesmuligheder ikke holder vand. Det er også en skelnen, der, hvis den stilles så skarpt op, som det typisk sker, desværre nok kan bidrage til at skabe forkerte billeder af uddannelserne, både blandt de unge, der skal vælge uddannelsesvej, og blandt deres forældre, der måske rådgiver dem.

Det er desværre også en italesættelse, der bidrager til at skabe og opretholde en forståelse, der fastholder bestemte forældede måder at tænke om forskellige ungdomsuddannelser på.

Man glemmer ofte mulighederne i eux – erhvervsfaglig student – som indeholder gymnasiale niveauer, og man nævner ikke de mange muligheder for videreuddannelser, som uddannelserne giver mulighed for og skal forberede til.

Mange bliver desværre ved med at skelne relativt stereotypt mellem uddannelser

Henriette Duch og Karen E. Andreasen
Hhv. lektor, VIA og lektor, AAU

Og man glemmer ofte, at erhvervsuddannelser ikke alene er en valgmulighed efter grundskolen, det er også en mulighed for livslang læring og uddannelse for voksne.

Stereotype kategoriseringer

Erhvervsuddannelserne omfatter i dag en meget, meget bred vifte af uddannelser inden for en lang række vidt forskellige erhvervsrelaterede områder, sådan som det fremgår af hovedområderne: Omsorg, sundhed og pædagogik; Kontor, handel og forretningsservice; Fødevarer, jordbrug og oplevelser; Teknologi, byggeri og transport.

Her er det væsentligt at betone, at erhvervsuddannelser, trods bredden, har det til fælles, at de færdigheder og kompetencer, der kræves og udvikles under uddannelsen, i vidt omfang omfatter for eksempel IT, evne til at kunne tænke kreativt og løsningsorienteret, tilegne sig ny viden, til at kunne formulere sig i skrift og i tale, planlægge, kunne samarbejde og meget andet.

Konkret er formålet med erhvervsuddannelser også at give grundlag for at kunne starte selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, at deltage i vores demokratiske samfund samt personlig udvikling.

Som nævnt hører man ofte erhvervsuddannelserne omtalt med formuleringer, der påpeger eller påstår en relativt skarp skelnen mellem det, der betegnes som henholdsvis 'håndens' og 'åndens arbejde'.