Magistre og Dansk Erhverv: Det er ikke nok at afskaffe omprioriteringsbidraget

DEBAT: Selvom både rød og blå blok vil stoppe omprioriteringsbidraget, skal der mere til for at bremse afviklingen af Danmark som videnssamfund. Det skriver DM og Dansk Erhverv.

Af Camilla Gregersen og Mads Eriksen
Formand for Dansk Magisterforening og uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Uddannelse er grundstenen i vores velfærdssamfund. For med uddannelse følger udvikling af det enkelte menneske og af hele vores samfund. Virksomhederne har brug for velkvalificeret arbejdskraft, og derfor er stærke uddannelser vigtige for vores produktivitet og evne til at skabe job og vækst i samfundet. Og for at vi kan sikre velfærd til de kommende generationer.

Men stærke uddannelser vedbliver kun at være stærke, så længe der bliver investeret i dem. Derfor er det positivt, at begge statsministerkandidaters partier har meldt ud, at de fra næste år vil stoppe besparelserne på uddannelser – det såkaldte omprioriteringsbidrag – der har plaget vores videregående uddannelser de seneste år.

Besparelserne har betydet, at dygtige undervisere og forskere er blevet afskediget, og at de studerende i dag oplever en hverdag med færre undervisningstimer og mindre feedback. Det har presset uddannelseskvaliteten, og det går ud over os alle. For uddannelse er det råstof, vi skal leve af i fremtiden. Danmark har brug for kloge hoveder og hænder i hele landet.

Mangel på visioner
En afskaffelse af omprioriteringsbidraget er første skridt på vejen væk fra den afvikling af vores videnssamfund, som politikerne med uddannelsesbesparelserne havde sendt Danmark ud på. Mens vi i 00'erne så videnssamfundet som Danmarks bolværk i globaliseringen, så ligger investeringer i dag meget langt nede på den politiske dagsorden.

At stoppe en besparelse er jo langt fra det samme som at have en ny vision. Der ønsker vi, at vi i langt højere grad kobler de samfundsproblemer, vi står over for – såsom klima og sundhed – sammen med løsningen: investeringer i forskning og uddannelse.

En afskaffelse af de årlige besparelser er dertil ikke nok til at sikre uddannelseskvaliteten alle steder. Der venter en akut opgave for den nye regering med at sikre det taxameterløft, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har fået de seneste år, fordi de grundlæggende har et markant lavt taxameter.

En usikker fremtid
Selvom vi nu står halvvejs i 2019, ved uddannelserne endnu ikke, om de får taxameterløftet i 2020. Det er helt uholdbart. Hvis det først afklares i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret, kan midlerne nemlig ikke medregnes i universiteternes budgetplanlægning, og så kommer der flere afskedigelser på de i forvejen hårdt ramte uddannelser.

Politikerne må tage ansvar for, at der ikke må være så stor usikkerhed om næste års uddannelsesbudget og i stedet gøre taxameterløftet permanent. Vi har brug for en uddannelsespolitik, der kan give den nytænkning, faglige ballast og de forskningsmæssige landvindinger, som giver luft under vingerne på danske virksomheder.

Det forudsætter en ambitiøs politik, der tør gå udviklingens vej frem for afviklingens. Hvor vi investerer i stærke uddannelser, så Danmark beholder sin førerposition som videns- og erhvervsnation.

Forrige artikel Dansk Folkeparti: Vi skal tilbage til 13-skalaen Dansk Folkeparti: Vi skal tilbage til 13-skalaen Næste artikel Hf-rektor: Uheldig regel forhindrer flere studerende med autisme Hf-rektor: Uheldig regel forhindrer flere studerende med autisme
  • Anmeld

    Pia Sadolin · Rektor Brøndby Gymnasium

    Så enig omkring omprioriteringsbidragets skader

    Hele uddannelsessektoren er ramt. Gymnasierne kæmper for at bevare den høje kvalitet, som skal sende dygtige studenter videre i uddannelsessystemet.
    Flere års besparelser sætter desværre sine spor.
    Godt at Dansk Erhverv bakker op om bekymringen for det danske vidensniveau og de unges uddannelser og trivsel.