Frie rammer svækkede fagligheden på Riisagers skole

MIN SKOLE: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kommer fra et hjem, hvor forældrene hjalp med lektierne. Det hjalp, når fagligheden haltede i skolen. En episode til klassens tiårs reunion gjorde det klart for hende, at hun var privilegeret.

Da Merete Riisager mødte op til sin klasses tiårs reunion var det med gode minder fra tiden på Kroggårdskolen lidt uden for Odense.

Skolen var venstreorienteret, men det gjorde ikke noget for den i dag liberale minister. Hun havde nydt de frie rammer, som skolen lagde for dagen.

Midt i reunionen gik en gammel klassekammerat op til deres tidligere klasselærer.

Han fortalte, at han var blevet svigtet. Svigtet, fordi han var blevet sendt ud på boldbanen, når de andre havde undervisning, fordi han var urolig. Det resulterede i en mangel på grundlæggende færdigheder, der gjorde hans arbejdsliv besværligt.

Skolen arbejdede med reformpædagogik, og det var det, han var blevet offer for, fortæller hun.

”Det gjorde stort indtryk på mig. Jeg gik i en skole med meget frie rammer, og det var meget dejligt for mig. Men jeg havde så også en mor, som, når jeg kom hjem fra skole, satte sig ned ved siden af mig og øvede kommatering, stavning, den lille tabel, alle de basale kundskaber,” siger Merete Riisager og fortsætter:

”Det var ikke alle, der havde det. Og dem, der ikke havde sådan nogle forældre, kunne godt have det lidt svært i sådan en skole, fordi man i den bedste mening brugte meget tid på ting, der ikke havde med boglige kvalifikationer at gøre.”

Kreativitet og fordybelse
Oplevelsen med klassekammeraten har sat sig i Merete Riisager.

Som elev på Kroggårdskolen fra 1. til 8. klasse trivedes hun i de frie og kreative rammer, hvor Tvind-leder Mogens Amdi Petersen år forinden havde arbejdet som lærer.

Hun sprang 3. klasse over, og fik hun bøgerne før ferien, var de læst inden skolestart.

Men Merete Riisager, der senere tog en kandidatgrad i pædagogik, understreger, at skolens pædagogiske tilgang var for løs for nogle elever.

”Når man ser tilbage på det, så lod man det gå lidt for let af sig. Derfor er jeg meget opmærksom på pædagogiske tendenser, som lyder godt, men hvor man risikerer, at de svageste børn går til bunds. Hvis der er meget stor omskiftelighed eller laden-stå-til, så er det de svageste børn, der taber,” siger hun.

I dag er skolerne blevet bedre til at holde fast i de svage elever, mener Merete Riisager. De kreative fag fra dengang er dog blevet udvandet.

”Sådan noget som teater og formning fyldte rigtig meget. De kreative håndværksmæssige fag fylder for lidt i dagens skole. Der er projekter og så videre, men det at kunne fordybe sig i et teaterstykke eller formning i lang tid er der mindre plads til mange steder.”

Konkurrencestat i skolen
Skolen var nok meget fri og en tand for broget fagligt, men den skabte minder:

”Det gav nogle oplevelser, som var fine nok. Noget af det var noget værre rod, men det er også okay at prøve nogle ting af. Hvis der er styr på den egentlige undervisning, så skal der også være tid til at prøve nogle ting af.”

En af de oplevelser var, når hele klassen skulle på lejrtur. Det skulle de hvert år, og hun husker særligt turen, hvor overnatningen foregik i en lade uden hverken vand eller varme.

Der var plads til en sådan tur og til leg uden forpligtigelser, hvilket er noget Merete Riisager finder vigtigt i en skole.

”I dag får vi altid trukket et konkurrencestatsperspektiv ned over alting. Alt skal nytte noget, alt skal manifestere sig i bedre matematik og danskkundskaber. Det er en stor skam, fordi der også skal være plads til, at skolen har et indre liv. At børnene for eksempel laver en teaterforestilling, uden at man efterfølgende kan måle det som en fremdrift i dansk og matematik,” siger hun.

Under hele Merete Riisagers lovprisen af de kreative fag og anderledes oplevelser understreger hun gang på gang vigtigheden af at sætte fagligheden først.

”Vi har fået en større erkendelse af, at alle børn skal med, og at man ikke gør børn en tjeneste ved at slippe dem eller vente, til de er klar. Man bliver nødt til at samle alle børn op og sørge for, at de får grundlæggende færdigheder,” siger hun og fortsætter:

”Det er ikke synd for børn, hvis man samler dem op, det er synd for dem, hvis ikke man gør det.”

Faglighed og ideologi
Kroggårdskolens havde kontakt til Tvind-bevægelsen, dog uden at være en decideret del af bevægelsen. Det gav særligt udslag i 2. klasse, hvor to vikarer fra Tvind skulle undervise.

Den ene var finne, og den anden husker hun ikke hvor kom fra.

”De talte ikke særlig godt dansk, men varetog immervæk en stor del af undervisningen, fordi den politiske holdning spillede en stor rolle. Nogle gange overtrumfede den næsten de faglige kvalifikationer,” fortæller hun.

De politiske holdninger gjorde dog ikke særligt indtryk på Merete Riisager. Det var ikke det, hun gik på skolen for, og hun lod sig aldrig påvirke nævneværdigt af det.

”De fleste børn tager farve af deres forældre. Skolens holdninger kan godt smitte af på børnene, men mest hvis der er en kongruens mellem skolens holdninger og forældrenes holdninger. Det er som regel forældrenes normer, som børn bærer med sig videre,” siger hun.

Merete Riisager tog 1. til 8. klasse på Kroggårdskolen for derefter at tage 9. klasse på den kristne Stige Friskole.

”Det, at jeg har gået på så forskellige skoler, har været med til at udvide min horisont og lade mig se, at tingene kan være på mange forskellige måder. Det er sundt nok, at man også bevæger sig ud af sine cirkler,” siger hun og tilføjer:

”Mine forældre traf et fornuftigt valg ved at sætte mig i de skoler, de gjorde. De var hverken venstreorienterede eller kristne, men satte mig både i en meget venstreorienteret skole og en kristen skole.”

Skolesystemets rygrad
Undervisningsministerens egne to børn går på en fri grundskole, og fri- og privatskolernes frihed er noget, hun sætter højt i sit arbejde som minister.

”Alle forældre skal have et frit skolevalg, uanset hvad det er for nogle familier. Det er vigtigt, at man har gode skoler at vælge imellem. Folkeskolen er rygraden i vores grundskolesystem, men hvad man vælger må være op til den enkelte familie,” siger hun.

Skolernes kvalitet er et politisk ansvar, men alt udenom det faglige er frit for den enkelte skole, mener hun.

Det er også selvom mange af skolerne er blevet anklaget for at være stærkt ideologiske, og hendes egen var det i høj grad.

”Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at være ideologisk og faglig. Men her var der en meget stærk reformpædagogisk tilgang, og den handler meget om, at udviklingen skal komme fra barnet selv. Så hvis barnet ikke selv efterspørger læring, så venter man, til barnet er klar,” siger Merete Riisager.

Hun mener, vi er kommet langt fra skolen i 70’erne, men reformpædagogikken lever i bedste velgående, og det skal man være påpasselig med.

”Hvis man venter meget længe, så kan man risikere, at barnet aldrig bliver klar. Deri kan der ligge et fagligt svigt, og det gjorde der dengang. Der skete nogle faglige svigt, fordi man tænkte, at det var vigtigt at give børnene plads, og så ville de melde sig på banen, når de var klar,” afslutter hun.

Forrige artikel Lærerforening: Giv eleverne tid til at overveje deres uddannelsesvalg Lærerforening: Giv eleverne tid til at overveje deres uddannelsesvalg Næste artikel S er imod besparelser på uddannelse, men lover ikke noget S er imod besparelser på uddannelse, men lover ikke noget
Folkemødet er aflyst

Folkemødet er aflyst

AFLYSNING: Dette års Folkemøde på Bornholm er aflyst. Arrangøren bag Folkemødet håber, at det kan vende tilbage i 2021, men er også bekymret for økonomien.