
Susanne Stubgaard er aktuelt ikke rektor på Næstved Gymnasium og HF.
Ifølge TV2 Øst og Gymnasieskolen.dk har institutionens bestyrelse nemlig sendt hende hjem på ubestemt tid.
De to medier citerer en pressemeddelelse fra bestyrelsen, hvori det forklares, at Susanne Stubgaard er sendt hjem i kølvandet på en ekstern undersøgelse af hendes ledelse.
Undersøgelsen blev igangsat i juni, efter Gymnasieskolen.dk i flere artikler blandt andet havde beskrevet ansattes utilfreds med ledelsesstilen.
Bestyrelsesformanden for Næstved Gymnasium og HF, Kenneth Ladefoged Petersen, udtaler tirsdag til TV2 ØST:
”Der har været noget uro på skolen, og på baggrund af det udpegede vi et eksternt konsulenthus til at hjælpe os med den opgave at undersøge forholdene. Resultatet af den analyse var medvirkende til, at vi valgte at sende rektor hjem på ubestemt tid.”
I Susanne Stubgaards fravær er vicerektor Marianne Bollerup Neuer udpeget som konstitueret leder på stedet.
Susanne Stubgaard har været rektor for Næstved Gymnasium og HF siden 1999. Inden da var hun i en årrække lektor i fysik, astronomi og matematik på Rysensteen Gymnasium.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne






















