Opråb fra queer håndværkerelever: LGBTQ+-trivsel er også arbejderkamp

I anledning af den overståede kampdag fortsætter debatten om, hvordan vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor vil vi gerne bidrage med et perspektiv, som ofte ikke bliver bragt op i debatten eller generelt på erhvervsuddannelserne.

Som erhvervsuddannelseselever med en LGBTQ+-identitet, ønsker vi nemlig at gøre det klart, at vi er langt fra at være i mål med at skabe et inkluderende uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Vi vil gerne bidrage til, at der sker en generel kulturændring på erhvervsuddannelserne. Af den grund har vi startet netværket “Erhvervsuddannelseselever imod fordomme”. Vi vil nemlig gerne være en del af løsningen.

Derfor har vi i flere måneder arbejdet på konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre erhvervsuddannelserne mere inkluderende og dermed bidrage til at mindske frafaldet og øge trivslen blandt en elevgruppe, der bliver overset.

Men først vil vi fortælle, hvorfor der overhovedet er behov for at gøre vores skoler mere inkluderende.

LGBTQ+-personer møder ekstra udfordringer

Fordi vi bryder normen for køn og seksualitet, møder vi nemlig nogle ekstra udfordringer på vores uddannelse og læreplads.

Det at finde en læreplads kan være en stor udfordring i sig selv. En udfordring, der så yderligere toppes med en frygt for, hvordan vores kommende arbejdsplads vil reagere, hvis de finder ud af, at vi er en LGBTQ+-person.

Følelsen af konstant at skulle lægge låg på sig selv er opslidende. Og det er desværre ikke ubegrundet, at elever som os kan gå med den følelse.

Diskrimination øger mistrivslen

Vi oplever at blive mobbet på grund af vores identitet, og vi har oplevelser med, at mobning ikke bliver taget seriøst, når vi henvender os til en leder på vores skoler. Vi oplever, at lærere bevidst omtaler os med det forkerte køn.

Vi oplever, at både lærere og vores skolekammerater bruger ord som “svans”, “gay” og “bøsse” som skældsord, og at der på mange grene af uddannelserne kan være en tone og et sprog om LGBTQ+-personer, der gør det utrygt at være åben om vores identitet.

Oscar Hamish Tulloch med flere
Se afsendere i faktaboks

Vi oplever, at både lærere og vores skolekammerater bruger ord som “svans”, “gay” og “bøsse” som skældsord, og at der på mange grene af uddannelserne kan være en tone og et sprog om LGBTQ+-personer, der gør det utrygt at være åben om vores identitet.

Vi oplever også, at mange LGBTQ+ elever falder fra uddannelsen på grund af alt dette.

Ude på lærepladserne oplever vi, at vi bliver nødt til at skjule en del af vores identitet, ellers skal vi stå på mål for skældsord eller kritik af, at man eksempelvis ikke kan være “biseksuel” eller “transkønnet”. Vi har også oplevet at blive opsagt på baggrund af vores seksualitet.

I en ny artikelserie på EMU sættes der under overskriften “LGBTI-problematikker er erhvervsuddannelsernes blinde vinkel” blandt andet fokus på, at den direkte og indirekte diskrimination, vi som LGBTQ+-personer udsættes for på skolerne og lærepladserne er med til at bidrage til mistrivsel og usynliggørelse.

Seks konkrete anbefalinger

Derfor har vi udviklet seks konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan skabe mere inkluderende erhvervsuddannelser, så vi kan stoppe diskriminationen af LGBTQ+-personer på erhvervsuddannelserne landet over.

Vi har udarbejdet første punkt ud fra vores oplevelser af, at LGBTQ+-trivsel ikke bliver talt om på nuværende tidspunkt på erhvervsuddannelserne. Et godt sted at starte er derfor også at få mere viden gennem trivselsundersøgelser.

De andre 5 punkter skal bidrage til, at vi som LGBTQ+-elever ikke føler os lige så alene eller usynlige. Med en nultolerancepolitik over for diskrimination af LGBTQ+-elever og ved at øge vores klassekammeraters viden om de forskellige identiteter, kan vi sætte en stopper for noget af den diskrimination, vi har været udsat for.

Og hvis skolerne skal vise, at de har vores ryg, gøres det bedst gennem helt konkrete handlinger som at bruge regnbueflaget og andre kommunikationsmidler, der tager afstand fra diskrimination.

Og tiltagene vil ikke kun gavne LGBTQ+personer. Ved at revidere skolens billedmateriale, så det repræsenterer en større mangfoldighed, er skolen med til at arbejde imod de fordomme, der kan være om, hvem der passer ind på hvilke erhvervsuddannelser.

Sundt studiemiljø og mindsket frafald

Vi tror på, at en skole, der viser alle deres elevers forskelligheder, bidrager til et sundt studiemiljø, mindsker frafaldet af elever og fungerer udadtil som et godt eksempel for arbejdspladserne. Vores håb er, at vores skoler vil forpligte sig til at opfylde de seks punkter.

Det vil være en anerkendelse af vores opråb og gøre det tryggere at være os selv i vores fag. Og vi har håbet med os.

I sidste uge skrev direktør for NEXT Uddannelse København Ole Heinager nemlig under på vores seks anbefalinger. Det betyder rigtig meget, at en så stor erhvervsuddannelse viser vejen, og som den første erhvervsuddannelse i Danmark forpligter sig til at gennemføre vores anbefalinger.

Vores mission er nu at få flere skoler til at følge trop, og så ønsker vi også at starte en samtale om, hvordan vi gør vores lærepladser mere inkluderende.

Brug for opgør med den “hårde tone” på værkstederne

Vi vil gerne arbejde os væk fra den forestilling om, at en hård og nedladende tone er en del af arbejdsmiljøet på et værksted, og hvis man ikke kan klare det, så er man ikke egnet til at blive håndværker.

Vi håber, at vi med vores opråb kan starte en større samtale om, hvordan vi skaber erhvervsuddannelser, hvor alle uanset køn og seksualitet kan gøre sig dygtige som håndværkere og gennemføre deres uddannelse uden at møde diskrimination.

Vi håber også, at dette kan inspirere flere virksomheder til at være opmærksomme på, hvordan de tager imod lærlinge og generelt sikrer et inkludrende arbejdsmiljø. Med små konkrete tiltag kan mestrene øge trivsel og arbejdsglæde hos lærlinge, hvilket kan være en del af løsningen på, hvordan vi sørger for, at vi ikke mangler 99.000 faglærte i 2030.

Kampen for et arbejdsmarked og uddannelsessystem fri fra diskrimination er moderne arbejderkamp. Derfor skal inklusion også italesættes, når vi diskuterer bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.