Debat

Organisationer i fælles opråb: Sprogfag behøver livreddende førstehjælp

Det dalende optag på sproguddannelserne kommer til at kunne mærkes i erhvervslivet og uddannelsessystemet. Der er akut behov for politisk handling, skriver en række aktører fra erhvervslivet og uddannelsesområdet i et fælles opråb til politikerne.

Den manglende søgning til sprogfagene har ført til, at man rundt om på universiteterne har lukket og slukket flere sproguddannelser. I dag kan man derfor kun læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens fransk og spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer, skriver Henrik Nevers, Camilla Wang m.fl.
Den manglende søgning til sprogfagene har ført til, at man rundt om på universiteterne har lukket og slukket flere sproguddannelser. I dag kan man derfor kun læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens fransk og spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer, skriver Henrik Nevers, Camilla Wang m.fl. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det sproglige økosystem er ved at kollapse. Så kort kan det siges. I mange år har vi lullet os ind i den fejlagtige fortælling, at engelsk var nok. Og nu ser vi ind i de dystre konsekvenser. 

Afsendere af indlægget:

Henrik Nevers, formand, Danske Gymnasier

Camilla Wang, forkvinde, Danske Professionshøjskoler

Mikkel Haarder, underdirektør, DI

Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder, Det Nationale Center for Fremmedsprog

Mette Skovgaard Andersen, centerleder, Det Nationale Center for Fremmedsprog 

Tomas Kepler, formand, Gynmasieskolernes Lærerforening

Johnny Laursen, dekan for Arts, Aarhus Universitet

Kirsten Busch Nielsen, dekan for humaniora, Københavns Universitetet

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa.

Det er næsten umuligt at finde en folkeskole uden for de store byer, der udbyder fransk, og lærerstuderende på professionshøjskolerne går en bue udenom tysk og fransk, når de skal vælge undervisningsfag.

Der er derfor for få uddannede sproglærere i folkeskolerne, som kan skabe fundamentet for sprogkompetencer hos kommende generationer. 

Også antallet af elever, der vælger sprogfag på A-niveau i gymnasiet, er stagneret på et meget lavt niveau.  

Universiteter og professionshøjskoler uddanner alt for få fremmedsprogslærere til at fylde hullerne efter de mange fransk- og tysklærere, der i de kommende år skifter klasseværelset ud med pensionisttilværelsen.  

I 2021 dimitterede bare otte kandidater på landsplan med fransk som hovedfag, mens der for tysks vedkommende var tale om 27 nyuddannede kandidater.  

Mennesker med gode sprogkundskaber finder dog ikke bare job i uddannelsessektoren, men er også i høj kurs i eksportvirksomhederne, i internationale organisationer og i diplomatiet, og så rækker et par håndfulde nyuddannede ikke langt. 

Virksomheder efterspørger sprogkundskaber 

DI udgav i oktober 2021 en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder af behovet for ansatte med sprogkompetencer. Den viste, at også tysk og fransk er nødvendige sprog for mange danske virksomheder.  

Vi står i en situation, hvor sproguddannelsesområdet er ved at udvikle sig til en gold ørken.  

Henrik Nevers, Camilla Wang m.fl., hhv. formand for Danske Gymnasier, forkvinde for Danske Professionshøjskoler m.fl.

62 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de inden for de næste fem år får brug for medarbejdere, der taler tysk. For fransk er tallet 26 procent.  
Analysen understreger samtidig et stort behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer – det kunne være it-konsulenten, der taler tysk, designeren, der taler fransk eller produktudvikleren, der taler kinesisk.  

Retter man blikket mod EU, er sprogbarrierer en væsentlig årsag til, at danskere er underrepræsenteret i EU-systemet. Nøglen til en karriere i EU-systemet hedder concours – der blandt andet omfatter EU’s frygtede sprogprøve.  

Kun cirka to procent af alle ansøgerne slipper igennem nåleøjet, men ser man særskilt på de danske ansøgere, så er det kun mellem en halv og en hel procent, der består.  

Derfor er der færre mennesker i EU-systemet med indsigt i særlige danske forhold, og det gør det sværere for Danmark at gøre opmærksom på særlige problemstillinger her i landet. 

Læs også

Optag på sproguddannelserne falder støt 

Et blik på antallet af potentielle fremtidige kandidater puster blot til pessimismen. Optaget på universitetsbacheloruddannelser i tysk er nemlig faldet med 56 procent fra 2013 til 2022, viser Uddannelses- og Forskningsministeriets hovedtal fra den koordinerede tilmelding.  

For franskfaget, som i forvejen var væsentligt mindre, er der tale om et fald på 26 procent. Men optaget – som giver et fingerpeg om, hvor mange kandidater, der bliver færdige fem år senere – viser faktisk et fald inden for samtlige fremmedsprog i perioden.

Samtidig er udbuddet blev markant mindre: Siden 2005 er det samlede antal sproguddannelser på universiteterne blevet halveret. Fra 97 i 2005 til 48 i dag. 

Vi ser, at elever og studerende vælger sprogfagene fra, fordi der er opstået en ærgerlig myte om, at det er kedeligt og svært at lære sprog, og at det samtidig er meget lidt prestigefyldt.  

Den manglende søgning til sprogfagene har ført til, at man rundt om på universiteterne har lukket og slukket flere sproguddannelser. I dag kan man derfor kun læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens fransk og spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer. 

Vi står med andre ord i en situation, hvor sproguddannelsesområdet er ved at udvikle sig til en gold ørken.  

Det vil være en katastrofe for Danmark som land, for generationer af unge, for dansk erhvervsliv, for dansk indflydelse i verden, og for den danske selvforståelse som en nation af kompetente og globalt deltagende verdensborgere.  

Derfor er vi – en bred kreds af organisationer, der dækker hele uddannelsesområdet og erhvervslivet – gået sammen om at arrangere en stor konference på Christiansborg i dag. 
 
Her håber vi på at sætte fokus på sprogområdet, finde gode løsninger, der kan styrke sprogfagene på alle niveauer i det sproglige økosystem, og ikke mindst forpligte politikerne til at handle, så vi får styrket sprogfagene efter eksempelvis samme model, som man har anvendt på de naturvidenskabelige fag. Og det haster, hvis vi skal forhindre den sproglige ørkenspredning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Nevers

Formand, Danske Gymnasier, rektor, Roskilde Gymnasium
cand.mag. i musikvidenskab og dansk, master i ledelse (MIG)

Camilla Wang

Forkvinde, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,
cand.mag. i dansk og psykologi (Københavns Uni. 1997)

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)