Debat

Oxfam Ibis til Nye Borgerlige: Verdensmålene bekender ikke kulør

REPLIK: Verdensmålene er ikke fløjpolitiske. De er derimod nødvendige at have kendskab til, hvis vi skal have en global samtale om bæredygtig udvikling i verden. Derfor skal de selvfølgelig være på skoleskemaet, skriver Kristian Weise.

Verdensmålene kan lære børn at deltage i en global samtale om verdens fremtid, skriver Kristian Weise.
Verdensmålene kan lære børn at deltage i en global samtale om verdens fremtid, skriver Kristian Weise.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam IBIS

Mette Thiesen (NB) fra Nye Borgerlige fremturede forleden i et debatindlæg i Altinget, at FN’s verdensmål er venstreorienteret indoktrinering, og derfor ikke bør indgå i undervisningen i den danske folkeskole.

Henrik Dahl (LA) har fremsat en lignende kritik i forhold til brugen af verdensmålene på universiteter – og i samme ombæring nærmest konstateret, at målene kun gælder for ’de indfødte i det vilde Afrika’.

Jeg er dybt uenig. Verdensmålene gælder også os. De er en essentiel del af grundlaget for den globale virkelighed, og helt nødvendige at kende for vores børn og unge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Lad os til at begynde med at slå en ting fast: Verdensmålene udgør en række fælles, globale mål for en bæredygtig udvikling, der skal komme os alle til gode.

De er farvestrålende, men bekender ikke hverken blå, rød, grøn eller nogen som helst anden politisk kulør. Det er useriøst at forsøge at sætte dem i bås, og negligere dem som venstreorienteret propaganda.

Verdensmålene gælder også os. De er en essentiel del af grundlaget for den globale virkelighed, og helt nødvendige at kende for vores børn og unge.

Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam Ibis

Det er da heldigvis også de færreste, der forsøger det. Tværtimod er danske politikere på tværs af det politiske spektrum nærmest verdensmål-entusiaster, ofte markeret med den lille farverige verdensmål-nål i tøjet.

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der underskrev målene på Danmarks vegne. Tidligere finansminister Kristian Jensen (V) er formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, og Nicolai Wammen (S), der overtog hans ministertaburet har også overtaget arbejdet med at lave ambitiøse og konkrete planer for, hvordan Danmark skal opnå målene.

Verdensmål og uddannelse hænger sammen
Et vigtigt sted at sætte ind, hvis vi sammen skal skabe en bedre verden, er det rum, som Mette Thiesen synes skal holdes fri for globale mål og internationalt udsyn – nemlig folkeskolen.

Heldigvis synes folkeskolen ikke det samme.

Her mener man tværtimod, at uddannelsessystemet skal meget andet og mere end at sikre elevernes læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Skolen skal sikre, at velfunderede mennesker har gode muligheder for at begå sig i en tiltagende kompleks og globaliseret verden. Arbejdet med verdensmålene åbner simpelthen et vindue til en virkelighed som danske skoleelever kommer til at skulle forholde sig til i fremtiden.

Det står endda i folkeskolens formålsparagraf, som det allerførste, at folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der blandt andet ”giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”

Som et lille land, er Danmark dybt afhængige af vores forhold til resten af verden. Vores økonomi og samfundsmodel bygger på samhandel, stærkt multilateralt og regionalt samarbejde og en regelbaseret verdensorden, der gør sit bedste for at løse fælles problemer – til gavn for alle mennesker på planeten.

Derfor er det vigtigt at forstå og kunne samarbejde med verdens cirka 200 andre lande og nationer. Vi har et ansvar for at uddanne vores børn og unge til den virkelighed. Vores globale forbundenhed øger den gensidige afhængighed imellem lande og mennesker og øger samtidig risikoen for at kriser og udfordringer udvikler sig fra at være lokale til globale.

Læs også

Det mener man også på flere af landets videregående uddannelser.

På Syddansk Universitet har man valgt at inkorporere verdensmålene i både universitetets drift, undervisning og forskning. Ifølge Henrik Dahl (LA) er det forkert at politisere universitetet, men som universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind fastslår, så arbejder de med og ikke for verdensmålene og forsøger, som en offentlig institution bør, at levere værdi for de samfund, de eksisterer i.

Den samme forpligtelse gælder for folkeskolen, når behovet for en mere bæredygtig fremtid er åbenlyst og efterspørges af vores folkevalgte politikere.

Entydigt positivt
I Oxfam IBIS bakker vi passioneret op om Verdensmålene og den globale ambition, som de er udtryk for. Og om, at vores børn lærer dem at kende, forstår dem og kan forholde sig kritisk og aktivt til dem.

Det er en del af at give vores børn og unge en kvalitetsuddannelse - de er et betydningsfuldt redskab til at skabe demokratisk engagement i en verden, der skriger på dannede og aktive medborgere, som selv præger deres eget liv og hverdag. Det er simpelthen et spørgsmål om at bidrage til at skabe mennesker, der er myndige individer.

For os at se har verdensmålene for første gang i historien har skabt et fundament for en global samtale om fælles udfordringer og løsninger.

Med et klart princip om, at alle borgere skal med i og har ret til en bæredygtig udvikling, har verdensmålene givet os dén samlede, politiske ramme, der er nødvendig for at skabe en bæredygtig verden. De har skabt mulighed for en global samtale om vores fælles og globale udfordringer. Det er entydigt godt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dahl

MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

0:000:00